torsdag den 5. april 2018

The safeguard

Min farmor sagde engang at da min far og faster var børn mindede de om mig og min søster, men da de valgte at få et firma sammen ødelagde det deres venskab og der kom en magt kamp imellem dem. 

Jeg blev født i den tid, og jeg husker hvor vred og hård min far var, han kritiserede os altid og alt vi gjorde var aldrig godt nok. Da min faster forsvandt i nogle år, og min far overtog firmaet var det de mest rolige år i min barndom. Selvom jeg savnede min faster og min mor savnede vist min far der hjemme. Der gik næsten 5 år og først der da opstod en økonomisk krise i firmaet, dukkede min faster op igen, og hjalp til. Min far ændrede sig til det bedre og lod hende tage mere og mere over. Der skete noget med ham den dag, og jeg kan kun sige at det hjalp på alting. 

Faktisk inspirede hans nye indstilling mig til at blive en form for vagt. Altså søge et arbejde eller måske en opgave hvor jeg kan holde øje, våge over, vogte og beskytte imod fare. Lige som han gjorde imod min faster, da hun kom tilbage. Han holdte et øje på hende helt ind til hans død. 

Det er 2 år siden hans død og jeg er snart 18 år gammel, så jeg føler at det er på tide at jeg får et rigtig job og hjælper min mor med at betale nogle regninger. 

‘Hvorfor kommer du ikke med på mit arbejde en dag og ser hvordan det er?’ Spurgte Valerie et stykke fra mig. Vi sad ved det runde middags bord og spiste hver vores morgen mad. Val, er 3 år ældre end mig, og selvom afstanden er stor, så har vi altid været som bedste venner. Vi havde begge den her mørke røde cover hårfarve fra vores far, og vi havde begge kort tykt hår. Jeg trak på skulderen til hendes svar. ‘Jeg ved ikke om det er mig....’ sagde jeg lavt og stak min ske i havregrynet. ‘Du kan bare komme med os se!’ Sagde hun ivrigt og smilte stort. Hun var kommet ind i politiet og selvom hendes dagligdag mest bestod af træning, så fik hun gode penge ud af det. Dog ved jeg ikke om fysik aktivit lige er mig. Jeg vil hellere holde øje og følge med på afstand. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar