Livet er noget mærkeligt noget. Det kan være så svært at forstå. Vi forsøger, men alligevel lykkes det os ikke rigtigt. Nogen af os stopper med at tænke og lever livet. Imens andre virkelig kæmper. Holder humøret oppe, forsøger at holde styr på alting og når der sker en lille ting, så falder alting sammen.
Jeg er som andre mennesker. Vi er et sted alle ens. Fordi vi føler det samme. Vi går igennem det samme. Uden rigtig at tænke os om. Når vi møder et menneske på gaden, så slår det os aldrig at vi har noget til fælles.
Kærlighed.
Vi møder en fremmed, og inden vi ser os om vil vi opgive alt for dette menneske. Vi elsker det så højt og opgiver venner og familie blot for dette menneske. Man har aldrig følt sig så glad og sårbar på samme tid. Man smiler og græder.
Men pludselig går det hele i stykker. Man ændre kærlighed til had. Den sukkersøde følelse man havde i maven er blevet til rendyrket had til et andet menneske, som man engang elskede så højt.
Igår sagde du at du elskede mig. Idag siger du intet. Imorgen hader du mig.
Hvad sker der med os?
- Skrevet til mindet om min eks kæreste Felix.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar