Halloween

Det var en mørk og stormfuld nat. Nej, jeg tager pis på dig. Selvfølgelig er det her en halloween story, men de starter jo også sådan her. Hvem har også fundet på det? Hvem har valgt at monstrene er de onde og menneskerne er de gode? Det er alt sammen noget være sluder! Og nu vil jeg fortælle dig min historie! Jeg vil opklare det hele for dig! Fordi .. I min verden er det altså ikke monstrene der er monstre. I min verden er vi nørder og vi har det hårdt. Det hele startede med........

Jeg sad i bussen på vej i skole. Det var første gang at jeg var vågen om dagen, jeg havde altid undret mig over hvordan solen så ud. Jeg forsøgte at sænke mine solbriller og se ud af vinduet. Men den lille pige som jeg havde sat mig ved siden af, løftede en fingre. "Lad vær" sagde hun. Jeg så overrasket på hende. "Du kan ikke tåle solen vel?" spurgte hun og smilede sødt til mig. Jeg rystede på hovedet. Men hvordan vidste hun det? Hun gav mig sin hånd og jeg trykkede den med min egen kolde hånd. Hun var varm. "Mit navn er Emma" hilste hun. Jeg smilede skævt. "Robin".

"Hvad er det for en skole?" spurgte jeg og så mig over skulderen. Emma sukkede. "Vores engen skole er blevet brændt ned, så vi skal midlertidigt gå på den normale skole for normale børn", hendes stemme ændrede sig så voldsomt. Hun lignede en der ville springe i luften. Jeg ville spørger hvad det betød, men det var første gang jeg måtte gå i skole. Det var første gang jeg kom ud. Det var første gang at en snakkede med mig som ikke var mine forældre. Hun smilede lidt til mig, fordi jeg bare sad og tænkte. "Det er aldrig sjovt at være ny! Men jeg skal nok passe på dig" smilede hun. Jeg nikkede og forsøgte at smile.

Jeg havde pakket mig godt ind, så solens stråler ikke ville ramme min blege hud. Men folk lagde straks mærke til mig. Emma gik lige ved siden af mig og snakkede glad om ligegyldige ting. Jeg havde drukket en masse der hjemme, så jeg var træt og ville bare sove, men hendes snak holdte mig i gang. Der var nogle piger som stod ved en dør indenfor. De var kun 3, men jeg kunne mærke hvordan deres plus slog inde i dem. Jeg måtte have stirret længe på dem, for pludselig kiggede de på mig og grinede af mine solbriller. Emma gik imellem os og råbte af dem. Pigerne fnøs og skyndte sig videre. Jeg så på Emma. "Og de kalder os for uhyre!" sagde hun vredt og spyttede på jorden. Jeg ville have sagt noget, men turde ikke. Hun havde virket så sød og forstående og nu havde hun råbt af de 3 fremmed. Emma kiggede op på mig, og smilte pludselig igen. Jeg undrede mig lidt over at hun havde hugtænder. Det havde hun da ikke før? Jeg smilte et usikkert smil til hende. "Jeg ved ikke hvem der er værst... Dem eller ... Ryan, Kevin og Taylor" sagde en drenge stemme bag os. Jeg vendte mig rundt, en høj sort håret dreng stod foran mig. Han havde en grøn skjorte på, med blå bukser. Jeg stivnede. Han havde en ligbleg grønlig hud. Hans øjne var blanke, og han var møg beskidt. Han lugtede og det gav mig kvalme. Jeg følte ingen trang til at borre mine tænder ned i hans hud, jeg kunne slet ikke mærke hans hjerte slå. Hans tøj var i laser og han manglede den ene sko. Han hævede en hånd. "Mit navn er Sam" hilste han. Jeg trak et skridt tilbage. "DU ER EN ZOMBIE!!!" skreg jeg og hvæste af ham. Jeg blottede mine hug tænder. Emma stak hovedet imellem os. "Hvad er der galt med det?" spurgte hun undren. Drengen så såret ud og rodede i sit hår, der faldt nogle madiker ud. "Jeg er bange for zombier!!" jamrede jeg og gik endnu et skridt bagud. Sam sænkede blikket. "Ha! Har du hørt det? Ham den nye er bange for zombier!" grinte en anden dreng. "Den stakkel" grinte en anden dreng. Jeg så ud af øjnkrogen, jeg ville ikke vende ryggen til zombien, men de her stemme lød så håndlige. Der stod 3 drenge. 2 af dem var højre end mig, men ham i midten var kun nogle få cm højre end mig. "Hvad glor du på?" spurgte den ene dreng, det var ham der havde grint først. Han havde kort sort hår, med en lilla stribe i. Han havde en sort tynd T-shirt på uden ærmer. Hans muskler var tydelige. Han havde 2 bælter på den ene holdte hans bukser oppe og den anden hang som pynt. Han havde lilla shorts på. Hans øjne var gule og hans hud var bleg, han lignede en slange. "Han synes nok at du er lækker" svarede den mindste af dem, det var ham der havde grint bagefter. Han havde orange hår, som stoppede lidt før skuldrene. Hans grønne øjne stirrede på mig. Han havde en orange hættetrøje på uden ærmer. Han så ikke stærk ud eller svag. Bare normal. Han havde sorte shorts på og ingen sko."Ad nej!" sagde den sort håret og lavede en grimmasse. Den sidste af dem havde ikke sagt noget, han stod bare og små grinte af dem. Han havde brunt langt hår med gult pandehår, Han gemte sig lidt i en sort hættetrøje uden ærmer. Inden under havde han en sort T-shirt på. Han var den mest muskuløse af dem. Hans shorts var røde og han havde hellere ingen sko på.  "Har I ikke et andet sted at være?" spurgte Emma og gik ind foran mig. Hun brummede af de 3 store drenge der virkede så truene. Jeg fik vendt mig helt om og følte at jeg måtte beskytte hende. "Neeej se nu der.. Han har en kæreste! Og hun beskytter ham!" grinte den sort håret håndligt. "Nåå.. Det var synd for dig" grinte den orange håret og drillede sin ven igen. De virkede nu ikke så slemme, men jeg lagde mærke til at de havde hugtænder og ingen af dem havde sko på, det hele var så underligt. "Jeg går ud fra at I er Ryan, Kevin og Taylor?" spurgte jeg og forsøgte at lyde ligeglad. Drengene tav og stirrede på mig. "Sååå.. Hvem er hvem?" spurgte jeg og kiggede på dem en efter en. Sam stod ved siden af mig, jeg forsøgte ikke at se på ham, men lydene af dyr der kravlede sig ned i hans hovedbånd gav mig kuldegysninger.

De 3 drenge tog et skridt imod mig. Jeg trådte et skridt tilbage. "Det her er ikke godt.. Ikke.. godt.." mumlede Sam ved siden af mig. Emma stod foran mig og brummede af de 3 drenge som om hun var et dyr. Ganske langsomt så jeg hvordan hårene på hendes arme og ben voksede og ganske langsomt voksede der en pelds på den lille pige foran mig. Jeg stivnede. "Okay! Nu har I fået hilst på hinanden! Så kan I godt gå videre" sagde en voksen stemme. Vi kiggede alle imod en skikkelse der stod lænet op af muren. "Lucas.. Gudske tak og lov" mumlede Sam ved siden af mig. "Hvem?" hviskede jeg. "Han er læren her... Vores lærer" hviskede Sam til mig som svar. Jeg knep øjnene sammen og så imod den skikkelsen. Han havde en blå jakke på der var smøret op, under den havde han en hvid skjorte på og et blåt slips. Han havde blå bukser på som gik til hans knæ. Jeg stivnede. Han havde lange øre og hunde snude. Hans arme og ben var behåret, og hans hugtænder var lange. "Varulv" gispede jeg. "Han er en varulv!" udbrød jeg og pegede på Lucas. De andre kiggede på mig igen. "Har du aldrig set en varulv?" spurgte Sam undren. Emma sank blikket og så væk. Jeg rystede på hovedet, og kiggede igen på Lucas. Han trådte hen imod os og fik vinket de 3 bøller væk. "Du må være ham den nye, velkommen til" sagde han og smilte venligt. Han løftede sin hånd. Jeg tøvede lidt. Hans negle var lange og sorte. Sam puffede blidt til mig. Jeg skulede vredt til Sam og gav Lucas min hånd. "Mange tak hr" stammede jeg. "Bare kald mig Lucas" smilte han og hans hugtænder kom til syne igen. Jeg trak på smile båndet og trak min hånd tilbage. "Så.. Du er en vareulv..?" spurgte jeg og hævede et øjnbryn. "Er du virkelig så dum eller????" afbrød Sam der stadig stod ved siden af mig. Jeg valgte at ignorrer ham, synet af hans hår gjorde at jeg kløte mig i håret, det var ulækkert at små dyr boede i hans hår. Jeg kiggede på Emma der stod ved siden af Lucas, med armene over kors. Havde jeg sagt noget forkert til hende? Hun så såret ud. "Har du noget imod varulve?" spurgte Lucas og stak sit hoved tæt på mit. Bag ham kunne jeg se hvordan Emma så ud af øjnkrogen. Jeg rystede hurtigt på hovedet. "Nej! Nej! Nej!" fik jeg frem stammet og bakkede væk fra ham. "Kun zombier" smilte jeg og kiggede hadefuldt på Sam. Sam lagde sine arme over kors. "Pff" lød det fra ham. "I må hellere komme videre, og hvis du er efter drengene igen, så får du en eftersidning" sagde han advarene til mig. Jeg sank en klump, men nikkede så.

Vi ankom til klassen og jeg fik lov til at sidde ved siden af Emma. Vi satte 2 bøger op foran os og lænte os ind over bordet for at hviske sammen. Jeg havde en foranelse og jeg havde virkelig lyst til at spørger hende. Jeg tog modet til mig og så spurgte jeg. "Er du en varulv?" spurgte jeg. Hun nikkede. "Bliver du så lige så behåret som Lucas?" spurgte jeg og smilte skævt. Hun begyndte at fnise. Bogen foran os blev slået ned af en behåret stor hånd. Jeg sank en klump og så op i Lucas's ansigt. "Eftersidning" beordrede han. Jeg små grinte og så mig om i klassen. Zombien .... Jeg mener Sam, sad med ansigtet begravet ned i noget papir. Drengen med de gule slange øjne havde vendt sig en halv omgang og kiggede på mig. De fleste fra klassen forsøgte at holde et grin inde.

Det blev frokost og jeg gik bag ved Emma med en bakke. Hun hælte noget forskelligt op på sin bakke. Jeg kiggede rundt på alt maden. "Der er ingen hjerner" grinte jeg og kiggede håndligt på Sam. Han tog noget pasta op på sin bakke. "Du er virkelig dømmene, er du klar over det?" sagde han flat. Jeg trak på skuldren og gik så efter Emma hen til et bord. Emma løftede et kyllingelår op og bed i det. "Så.. Fortæl mig om Ryan, Kevin og Taylor" tiggede jeg. Sam satte sig ved siden af mig. "Ryan er drengen med det brune hår, han er den støreste varulv. Taylor er også en varulv, det er ham med det orange hår. Så er der Kevin... Han er den uhyggeligste af dem.." Sam tog et bid af sin mad. Jeg kiggede uforståene på ham. "Hvad mener du?" spurgte jeg. "Han er halv slange halv mand" afsluttede Emma. Jeg hævede et øjnbryn. "Er de farlige?" hviskede jeg. Sam og Emma stirrede begge på mig, så grinte de lidt. "Hvis du er et menneske!" sagde Emma. "Så er de farlige" afsluttede Sam. Jeg så mig over skuldren og så hvordan Taylor skubbede til en dreng. "Hvad har de imod mennesker?" spurgte jeg dumt. "De startede" sagde Sam vredt og tog endnu et bid. Jeg blev ved med at se på Taylor. "Lige siden vi ankom har de været efter os. Fulgt efter os. Låst os inde. Kastet ting efter os. Taylor, Kevin og Ryan er de eneste som slår igen. De har godt af det" sagde Emma og begyndte at brumme igen. Jeg lagde min hånd oven på hendes og aede den forsigtigt. Hun slappede lidt mere af. "Men de opfører sig som fjolser" hviskede jeg irriteret. Sam løftede et øjnbryn. "De forsvar os!" sagde han lidt højt. Nogle af eleverne vendte sig om og stirrede på os. Jeg fnyste. "De opfører sig som magt begærte fjolser der tror at de styrer skolen!" sagde jeg og slog ned i bordet. "Sikke du kan rose" lød Taylor's stemme bag mig. Jeg sukkede og vendte mig om. Taylor greb fat i min grave og hev mig ud på gulvet. "Hvis du holder med dem er du en forræder!" råbte han. Hans hugtænder og klør voksede. Sam rejste sig op og stilte sig imellem os. "Lad ham være han er ny!" sagde han og forsvarrede mig. Jeg var landet på gulvet. Min hud var hård som sten, så jeg havde ikke mærket gulvet. Jeg så op på Sam's ryg og Taylor's behåret ansigt. Han knurrede voldsomt og truene. Men så slappede han af igen. Han pegede truene på mig. "Godt at du har din døde ven der kan forsvare dig, prinsesse" han grinte hånligt og gik sin vej igen. Sam vendte sig om og så ned på mig. "Se hvad du roder os ud i!" sagde han irriteret. Jeg rejste mig op, og klappede ham på skuldren. "Tak" fik jeg sagt og smilte en lille smule. Hvorfor havde han forsvaret mig? Han kender mig ikke!


DER KOMMER MERE