Han havde ændret sig. Forvandlet sig fra en skøn og kærlig dreng til en kold mand. Men jeg elskede ham alligevel. Intet han gjorde eller sagde ville ændre mit syn på ham. Jeg havde fulgt ham i stilhed. Ønsket hans opmærksomhed. 'Hvad vil du?' Spurgte han til sidst. 'Jeg vil være sammen med dig,' sagde jeg og var overrasket over mit mod. 'Sammen
med mig?' 'Ja,' svarede jeg. Der var stille imellem os. 'Jeg elsker dig,' sagde jeg. 'Bevis det.' 'Bevis?' Spurgte jeg. Han så længe på mig. 'Vil du slå ihjel for mig?' Spurgte han. Der var igen stille imellem os. 'Uden at tøve,' svarede jeg, efter vores øjne havde holdt kontakten. Han hævede et øjenbryn. 'Jeg giver dig 1 dag til at finde et offer. Slå vedkommende ihjel og jeg vil være din forevigt.' 'Lover du det?' Spurgte jeg. Han nikkede.
Dagen gik, men jeg rørte mig ikke. Da tiden var gået, stod han foran mig igen. 'Nå? Du har fejlet.' Sagde han og så sig om. Jeg svarede ikke, jeg sad på jorden og ventede på ham. Han gik hen imod mig, aede mig på kinden og det gik op for ham at jeg havde slået mig selv ihjel. Jeg havde gjort min del af aftalen. Nu var det hans tur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar