Jeg er drengen der går med T-shirt og skjorter hvor ærmerne er smurt op. Løse bukser og håret stritter altid. Taylor er drengen med sorte bukser som sidder lidt for stramt og lidt for langt nede. Han går i all star sko med militær mønstre. Og hans jakke har samme mønster. Han skifter T-shirten ud med farverne sort og grøn. Jeg kunne forstille mig at hans skab er fyldt op med den slags tøj. For det ligner at han altid har det samme tøj på. Men der er aldrig en plet på tøjet. Det er altid rent og ser nyt ud hverdag. Hans hår er orange, kort og med fald i. Gad vide om han overhovedet bruger voks. 'Robin?' Lød en stemme. 'Mh?' 'Jeg spurgte om jeg måtte smutte lidt før idag? Cleo havde det ikke så godt imorges og jeg vil gerne hjem og tjekke til hende,' sagde Taylor. Han stod foran mig og smilte uskyldigt. 'Oh.. Ja. Ja, selvfølgelig. Hils Cleo,' svarede jeg. Han pakkede sine ting sammen og forsvandt ud af døren. 'Hvem er Cleo?' Spurgte Emma. Jeg vendte mig rundt og så på en spinkel køn pige med et mistroisk blik. 'Det ved jeg ikke,' sagde jeg ligeglad. Emma satte sig hos mig og så på det rod jeg havde lavet. 'Er det dit projekt?' Spurgte hun. Jeg trak på skulderen. Hun rakte ind over bordet og prøvede at samle papir stumperne. 'Det blev ikke som jeg havde regnet med,' sagde jeg lavt og flovt. 'Hey Emma!' Lød Kevin's stemme et sted. Kevin var den populære dreng i klassen. Høj og flot og altid med et stort smil på ansigtet. Hvis man ville være noget i klassen skulle man være venner med Kevin. Men af en eller anden årsag brød han sig ikke om mig. Måske var det fordi jeg talte med Taylor? 'Kevin kalder,' hviskede jeg til Emma. Jeg ville ha sagt det højt og selvsikkert, men min stemme lød så lille og fjern. 'Oh?' Sagde Emma og så imod han. 'Hvad vil du!?' Råbte hun. Der blev stille i klassen. Jeg forsøgte ikke at smile, men der var bare noget elskværdigt ved Emma. Hun var ligeglad med om Kevin var populær. Kevin stod pludselig bag mig. 'Hvorfor hjælper du ikke med opgaven?' Spurgte han og lød lidt skuffet. 'Fordi jeg taler med Robin,' sagde hun og lagde hovedet på skrå som om han var en idiot. 'Kan du ikke tale med ham senere og hjælpe mig nu?' Spurgte Kevin og lød undren. Emma så fra Kevin til mig. 'Hvad siger du?' Spurgte hun. Der blev stille og alle kiggede på mig. 'Øh. Det er fint. Jeg klarer mig,' sagde jeg hurtigt og usikkert. 'Der ser du,' sagde Kevin og lød mere glad. Emma sukkede og rejste sig op. Få sekunder efter sad jeg alene ved et fire mands bord og lyden omkring mig fra de andre borde gjorde mig usynlig.
Næste dag var det samme. Jeg fik sat mig på min plads, som stod midt i rummet. Jeg fandt min taske frem og hev mine ting frem. Vi var langt fra færdig med selve opgaven. En orange håret dreng satte sig ved siden af mig. Han lagde en planche foran mig. I sort farve. Typisk. 'Hvad er det?' Spurgte jeg. 'En planche,' små grinte Taylor og fandt noget lim frem. 'Blev vi ikke enige om bare at fortælle?' Spurgte jeg og så skeptisk på planchen. Det var så gammelt dags. 'Men vi kunne fylde den op med billeder og små tekster og lade folk se på det?' Spurgte han og begyndte at pege på planchen. Nogle sår kom til syne på hans hånd. 'Hvad har du lavet?' Spurgte jeg og pegede på hans nye sår. Han trak sin hånd til sig, vendte den for at se på sårene. 'Åh. Ehm. Det var Cleo,' sagde han og smilte. Igen denne Cleo. Jeg valgte at ignorer ham resten af dagen. Han fik lov til at finde billeder og tekst som han ville bruge, så skrev jeg det af, tilføjede mine egne ord og ganske langsomt kom vi videre. 'Nå, men vi ses imorgen,' sagde Taylor og pakkede sine ting ned. 'Er det ikke en bedre ide at blive lidt og arbejde ekstra? Vi har kun 3 dage tilbage,' sagde jeg og så undren på ham. 'Desværre, Cleo venter på mig der hjemme. Jeg glemte at give hende morgenmad, så hun er sikkert sur når jeg kommer hjem. Men vi ses Robin,' sagde han og vinkede farvel. Så sad jeg alene tilbage, med den undren tanke om hvem Cleo var.
Næste dag var det det samme igen. Jeg satte mig ved bordet og ventede på Taylor , men læren lukkede døren og noget sagde mig at han ville komme for sent. Jeg sukkede og gav mig til at arbejde videre med opgaven. Jeg havde arbejdet det meste af dagen igår så jeg var ved at være færdig med det vi skulle nå. 'Nå, hvor meget mangler du?' Spurgte Emma og så mig over skulderen. Jeg så mig forskrækket over skulderen. 'Åhm,' mumlede jeg. Hun satte sig på Taylors plads og kiggede på mig med store øjne. 'Jeg kunne godt bruge noget hjælp,' sagde jeg lavt og hentydede til Taylor der kom forsent. Emma tog teksten op og læste det igennem. 'Hvorfor? Det ser ud som om du har styr på det,' sagde hun og smilte. Emma var den eneste som var sød imod mig. Døren gik op og Taylor kom ind af døren. 'Du må nok hellere gå tilbage til Kevin,' sagde jeg og smilte til hende. Hun så undren på mig, men gik så. Taylor satte sig med et bump. 'Hvor blev du af?' Spurgte jeg og forsøgte at holde en venlig tone. 'Undskyld. Cleo stak af så jeg skulle lede efter hende,' sagde Taylor og tog fat i en hobby kniv og gav sig til at skære nogle billeder ud. 'Du skær forkert,' sagde jeg og greb fat i hans hånd. Han vred sig fri og snittede mig 2 gange på mine håndled. Jeg sprang op og væltede min stol. 'Shit!' Udbrød jeg og så blodet løbe ned fra min ene håndled, hvor han havde ramt mig. 'Det må du undskylde,' råbte Taylor. Jeg satte mine fingre på og holdte såret. 'Det er okay,' sagde jeg og sukkede, det var ikke så dybt. Jeg skyndte mig ud på badeværelset og vaskede sårene, til blodet holdte op med at løbe. Jeg gik tilbage til klassen og satte mig ned. 'Du må virkelig-' startede Taylor og så trist på mig. 'Kan vi ikke bare arbejde idag, blive færdige og aldrig tale sammen igen?' Afbrød jeg ham og markerede ting i min tekst som manglede lidt viden. Taylor nikkede. Jeg himlede med øjnene og koncentrede mig. 'Men jeg fandt hende,' sagde Taylor pludselig. 'Fandt hvem?' Spurgte jeg ligeglad. 'Cleo!' Sagde Taylor irriteret. 'Ja så?' Sagde jeg ligeglad. 'Hun gemte sig uden for. Men jeg fik fat i hende inden der skete hende noget,' sagde Taylor stolt.
Jeg sukkede over at han ikke valgte at tie stille. Jeg så på ham og opdagede at han havde sår i ansigtet. 'Hvad har du lavet?' Spurgte jeg og pegede på de små sår. Han løftede en fingre og trykkede på det. 'Åh. Cleo blev bange fordi der kom en hund, så hun slog mig i ansigtet ved en fejl.' Sagde han og smilte uskyldigt. 'Ja så.' Sagde jeg og så længe på ham. Han smilte og så på alt papir arbejdet. 'Hvor meget mangler vi? For vi skal fremlægge imorgen.' Sagde han og smilte. Jeg følte mig provokeret. 'Jeg er næsten færdig, men vi mangler nogle billeder af nogle piller.' Sagde jeg og vendte siden til ham. 'Okay, det klare jeg!' Sagde han og rejste sig. Jeg sukkede højt og strøg en hånd igennem mit hår. 'Robin, er du okay?' Sagde Emma og satte sig ved siden af mig. 'Ja, det var bare et uheld.' Sagde jeg og trak på skulderen. 'Måske du skulle tage en pause, du virker meget stresset.' Sagde hun og så bekymret på mig. 'Jeg har det fint.' Sagde jeg lidt for vredt og fortrød straks. 'Okay,' sagde Emma og rejste sig for at gå igen. Jeg sad lidt i stilhed og så på alt rodet foran mig. Taylor satte sig med et bump ved siden af mig. 'Jeg havde fundet billederne der hjemme, men jeg har glemt at gemme dem på mit usb stik..' 'Hvordan kan du glemme det!?' Afbrød jeg. 'Årh. Det var fordi Cleo var legesyg, og så' 'Helt ærligt, pga en eller anden syg pige ville lege?' Spurgte jeg og afbrød ham igen. Taylor sad og kiggede på mig og så smilte han. 'Cleo er min kat.' Sagde han. 'En kat? Siger du til mig at du er ved at sapotere mit projekt pga en kat!?' Udbrød jeg. Han så væk kort, så så han på mig igen og nikkede. 'Ved du hvad, bliv væk imorgen. Jeg klare det hele selv.' Sagde jeg vredt. 'Er du sur?' Spurgte han og lagde hovedet forvirret på skrå. 'Hvad tror du selv!?' Vrissede jeg. Jeg gav mig til at læse mine noter igennem og ignorre Taylor. Resten af dagen gik fint, ind til jeg rejste mig for at gå til frokost, jeg gik hen til døren, tog fat i håndtaget, men så blev døren åbnet hurtigt. Jeg bakkede væk, men ikke hurtigt nok. En kop med varm kakao røg ud over mig, jeg stod i nogle sekunder, imens den varme væske gik ind i mit tøj og blev kold. 'Åh, det må du sørme undskylde!' Sagde Taylor, der stod foran mig. Folk havde vendt sig og stirrede imod mig, jeg stirrede vredt på ham, før jeg gik videre uden at sige noget. Jeg skyndte mig ud på badeværelset og forsøgte at tørre mit tøj med noget papir. 'Den kæmpe spasser!' Råbte jeg imens jeg dybbede papiret på tøjet. 'Årh, hvor det stinker!' Råbte jeg og trampede hårdt i gulvet. Der var ikke noget at gøre, jeg var nødt til at smutte hjem efter noget rent tøj. Jeg skyndte mig ind i klassen og sagde til læren at jeg havde haft et uheld og var nødt til at gå lidt før. Jeg så imod mit bord og opdagede at Taylor manglede. Jeg sukkede højt, vi skulle fremlægge i morgen og så skete det her!? Jeg løb ud på gangen og hurtigt ud på p-pladsen, hvor jeg selvfølgelig stødte ind i Taylor. 'Hej!' Kaldte han og smilte glad over at se mig. Jeg ignorrede ham og gik lige forbi ham. 'Hør her,' sagde han og gik efter mig. 'Hvad vil du?' Sagde jeg irriteret og gik videre. 'Jeg ved godt at jeg har været lidt fraværende og har været lidt i vejen for dig og det er jeg ked af, men det er fordi Cleo er..' 'Hold nu din kæft med den åndsvage kat!' Råbte jeg og vendte mig rundt. 'Du har ødelagt det hele! Jeg har virkelig arbejdet hårdt med den her projekt opgave og jeg har virkelig brug for at få høje karaktere for at komme ind på universitetet, men du gør det umuligt for mig. Du har ødelagt det hele!' Råbte jeg og prikkede ham hårdt på brystkassen. Hans smil forsvandt og hans øjen blev våde. 'Jeg har ellers nydt den her uge med dig, for første gang i mit liv har du lagt mærke til mig.' Sagde han lavt og så væk, han smilte lidt imens tårrerne trillede ned af hans kinder. 'Undskyld, jeg skal nok holde mig væk fra dig fra nu af.' Sagde han og gik. Jeg stod lidt og så efter ham, og en følelse af skyldfølelse væltede ind over mig. Jeg stak hænderne i lommerne og gik hjem for at skifte tøj.
Næste dag kom jeg 2 timer før timen begyndte så jeg kunne blive færdig og heldigvis for det blev jeg færdig før det første hold skulle frem lægge. 'Hej Robin,' lød en stemme bag mig. 'Åh nej,' sukkede jeg, men da jeg vendte mig op, var det Emma der stod der. 'Hvad nu?' Spurgte hun og så undren på mig. 'Åh, undskyld, jeg troede det var en anden,' sagde jeg og smilte undskyldende. 'Okay. Er du færdig?' Spurgte hun og satte sig. 'Ja, jeg er lige blevet færdig, helt alene,' sagde jeg og smilte stolt. Hun hævede et øjenbrynd. 'Javel ja, hør. Jeg synes at du burde slappe lidt af, de sidste par dage har du været så stresset,' sagde hun bekymret. 'Orh, hold op. Det er alt sammen pga Cleo,' sagde jeg og smilte skævt. Jeg vidste godt at det ikke var kattens skyld, men Taylor blev ved med at give katten skylden, så nu virkede det bare naturligt for mig. 'Ja, hvem er det nu Cleo er?' Spurgte Emma. 'En kat,' grinte jeg og strøg en hånd igennem mit hår. 'Jeg ved hvor latterligt det er,' sagde jeg. 'Du har da ikke en kat,' sagde hun og så meget undren på mig. 'Nej,' sagde jeg og himlede med øjnende, 'vent, hvor ved du det fra?' Spurgte jeg. 'Jeg er allergisk over for katte, jeg ville straks vide det hvis du havde en kat,' sagde hun. 'Oh,' sagde jeg. Ja, det gav mening. 'Nå, jeg må hellere komme tilbage,' sagde Emma og rejste sig for at gå. Jeg vinkede til hende og kom til at skubbe nogle papire ned på gulvet. Jeg sad lidt og kiggede på gulvet, så rejste jeg mig op og satte mig på hug for at samle det hele op. Pludselig opdagede jeg et stykke papir iblandt de andre papire. Jeg satte mig ved bordet og læste det igennem. 'Kære Robin. Jeg er ked af alt det besvær du har haft med mig og at jeg har ødelagt dit liv. Jeg har gjort som du bedte mig om og jeg holder mig væk fra dig for evigt. Jeg har derfor taget mit eget liv. Hilsen Taylor.' Jeg sad lidt og stirrede på papiret, læste det igennem flere gange. Mit hjerte hamrede afsted og jeg fik kvalme. Han havde begået selvmord på grund af mig. Jeg havde fået ham til at tage sit eget liv. Jeg var en morder. Jeg mærkede tårrerne trille ned af mine kinder. 'Robin, hvad sker der?' Spurgte Emma, som igen stod ved siden af mig. 'Han har slået sig selv ihjel, og det er min skyld,' sagde jeg grædende. 'Hvem?' Spurgte hun. 'For fanden, hvem tror du? Taylor! Jeg har været så led ved ham og drevet ham i døden!' Råbte jeg af hende. 'Rolig nu, hvem er Taylor?' Spurgte hun. Jeg rejste mig op og gav hende afskeds brevet. 'Jeg havde hellere ikke lagt mærke til ham før han blev min partner. Jeg har arbejdet med ham denne her uge,' ordene røg ud af mig som et vandfald, jeg lagde slet ikke mærke til at Emma stod og gloede på mig som om jeg var sær. 'Hvad glor I på!?' Råbte jeg da alle stirrede på mig. 'Taylor er død!' Råbte jeg. Emma fik øjenkontakt med Kevin og trak på skulderen. 'Det hele står her!' Råbte jeg og rev papiret ud af Emma's hænder. 'Robin, papiret er blankt,' sagde Emma lavt. Jeg stirrede på hende og så ned på det tomme papir. 'Der er ikke nogen i vores klasse der hedder Taylor,' sagde hun lavt. 'Jo! Han skar mig!' Råbte jeg og hævede mit håndled. 'Det var dig selv,' sagde hun. 'Han hældte kakao ned over mig!' Råbte jeg og bakkede væk fra hende. 'Nej, det var også dig selv,' sagde hun og rystede let på hovedet. Jeg tog mig til hovedet. 'Hold din kæft, han har siddet her i flere dage! Han har gjort selvmord! Han er virkelig, han er....' Jeg stoppede op og stirrede hen i døren hvor Taylor stod. Han blinkede til mig og smilte ledt. Han fandtes ikke. Jeg havde blidt mig det hele ind. Jeg havde været så stresset at jeg havde fundet på ham og givet ham skylden for alt.
- Denne story er skrevet til Taylor. Som faktisk findes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar