Prinsen & den fremmed

Der var engang en lille pris der hed Aske. Hans hår var sort som asken fra et bål der havde brændt hele natten. Man sagde at det var sådan han kom til verden, men det var bare en røver historie som forældrene fortalte deres børn. Prinsen var meget populær og alle elskede ham. Han var måske en smule forkælet, men sådan er små prinser jo! 

En dag kom en fremmed til byen. Han havde ikke særlig mange penge, så han gik direkte på den billigste kro af dem alle. Dér hørte han om prinsen. Prinsen med det sorte hår og navnet så mystisk. Han drak sin øl og besluttede sig for at opsøge prinsen. 

Han bankede på porten til slottet og sagde højt og tydeligt at han ville tale med prinsen. Vagterne lo og sagde at han skulle forsvinde. Men den fremmed mand blev stående.

I 3 dage stod den fremmede ude foran prinsens port og ventede. 

Som rygterne nu engang går, spredte det sig hurtigt at der stod en fremmed ved prinsens port. Borgerne rejste op til prinsens port for at se den fremmed. Og ganske rigtigt. Dér stod han. 

Prinsen vågnede op til larm uden for og besluttede sig for at se ud af sit kongelige vindue. Han fik et chok over at se hans folk stå ude foran hans port og med ét sprang han ud af døren og ned til porten. Han spurgte sine vagter hvad der forgik og frygtede at folket ville halshugge ham og tage hans plads som prins. Vagterne fortalte om den fremmed. 

Prinsen kravlede op af en stige og så ud af et lille vindue. Han kaldte på den fremmed og spurgte ham hvad han lavede. Den fremmed svarede at han ønskede at møde prinsen. Prinsen fik den fremmed til at love at han bare skulle hilse på prinsen og så gå igen. Og det lovede den fremmed. Porten blev åbnet og den fremmed gik ind. 

Den fremmed mand så sig om og ledte efter prinsen med øjnene. Prinsen stod længe og så på den fremmed, og han forstod ikke hvorfor han ikke bukkede. Den fremmed opdagede en dreng stirrer på sig og undrede sig over at et barn var iblandt vagterne. Hans undren blev til et spørgsmål. Vagterne blev overrasket over den fremmeds uforskammethed og de trak deres våbner. Men prinsen sagde stop. Prinsen ilo af den fremmed og fik præsenteret sig. Den fremmed mand undskyldte straks og fik bukket for prinsen.  

Prinsen lo stadig over den fremmed der behandlede ham anderleds end vagterne og sit folk. Den fremmed fortalte at han havde følt sig alene meget længe og hele tiden søgte efter noget der kunne fylde tom rummet. Da han hørte om prinsen var det som om noget inden i ham fik ham til at længes efter prinsen. Men hvordan var det muligt? Fordi de havde aldrig mødtes, men alligevel var der noget imellem dem. Prinsen lyttede og slugte hvert et ord som den fremmed sagde og pludselig undrede han sig også. 

Hvordan historien ender er ikke til at sige. Fordi den er først lige begyndt. Men den fremmed og prinsen havde det de fleste mennesker søger efter; 

Kærlighed. 

- En historie skrevet til Aske, som lovede at gå i seng.