Der var engang en lille dreng. Han var meget ked af det. Han havde ingen venner, og hans forældre var meget fattige. Han var enebarn og han var meget ensom og ulykkelig. Han ønskede sig en ven. En der kunne holde ham med selvskab. Være hans ven. Tøste ham og hjælpe ham.
Så en morgen stod han op, han løb ned af trapperne, satte sig ved køkkenbordet og spiste sin morgenmad. Han spurgte sine forældre om han måtte få en lillesøster. Men de sagde nej. Så spurgte han om han måtte få en hund. Men igen sagde de nej. På den måde forsatte drengen i 3 dage.
Men så en morgen afbrød hans forældre ham. De bedte ham om at gå ud i haven efter han havde spist. Han skyndte sig at spise op, og løb så ud i haven. Og der stod den. Først fik han et chok. Fordi det var ikke det han havde ventet. Bagefter rynkede han på næsen, fordi den lugtede og var grim. "Hvad er det?" spurgte han og gik imod den store lyserøde ting. Den blinkede og så forskrækket på ham. Den tænkte det samme som ham. Den havde en smuk lyserød pels. Med en gul mange. Storeblå øjne. Den trampede i jorden. Men han var ikke bange længere. Det var en pony. En lyserød pony. Ponyen og drengen blev beste venner.
De lavede alle mulige eventyr hverdag. De var uanskillige.
Men en dag skulle ponyen rejse. De havde ikke råd til ponyen. Drengen og ponyen blev meget kede af det. Drengen lovede ponyen at hvis den savnede ham, ville han komme flyvene på sit flyvene tæppe. Den skulle bare holde øje med månen. Ponyen nikker og forstod. Drengen lovede også at når han fik råd ville han købe ponyen tilbage, så de altid kunne være sammen.
Ponyen sad derfor altid i vinduskarmen og kiggede op på månen. På udkig efter et flyvene tæppe.
- Denne historie er skrevet til Iggy
Ingen kommentarer:
Send en kommentar