Det var blevet December måned igen. Endnu et år med jul, jule sange og jule gaver, jule mad og jule penge til de fattige. Det var alt sammen bare noget lort. Ren ud sagt. Hvis det stod til mig skulle julen aflyses. Alle lysene gjorde ondt i øjnene. Maden var for fed. Træerne var fuld af dyre lort og det blev drysset af på gulvet. Folk sang på gaderne og de tiggede om penge. Og så er der alt det med gaverne. Bruge en masse penge på en masse ragelse. Nej. Jeg vil hellere gemme på pengene og tilbringe julen alene. Som om det var en hver anden normal dag.
"Hr Wolter...." Lød en rystene lav stemme et sted bag mig. Jeg kiggede op fra mit store skrive bord. En høj ung fyr med kort sort hår, kiggede på mig henne ved døren. "Orh. Sam kom ind." Sagde jeg en anelse irriteret. Sam var min mest trofaste ansat. Han tog et skridt imod mig. "Ryan spørger om de kommer til jule festen i morgen aften." Han stammede og sænkede hovedet. "Ret ryggen, når du taler til mig!" Sagde jeg og greb ud efter min sorte stok der altid var i nærheden af mig. Jeg rettede den imod ham, som en længere finger. Så bed jeg tænderne sammen. Sam forsøgte at rette ryggen, men blev ved med at se ned i jorden. Hans tøj var slidt, snaves og en anelse for småt til ham. Han stod og trippede afventene med sine føder. "Fortæl den gamle nar, at jeg ikke kommer i år. Og sig til ham at han skal holde op med at spørger mig. Jeg ændre ikke mening." Sagde jeg vredt og pegede stadig med stokken. Sam nikkede. "J-Javel." Stammede han og sank sammen. Jeg sukkede opgivene. "Og forsvind så fra mit kontor!!" Råbte jeg. Inden jeg fik rejst mig op, var han bakket ud af værelset.
Jeg sank sammen i stolen. Mit hjerte hamrede stadig af vrede i mit bryst. Hvornår ville de mennesker forstå at julen bare er noget pjat? Jeg lagde stokken på bordet og vendte mig atter imod papir arbejdet. Jeg ved ikke hvor længe der gik. Værelset var stort og mørkt og gadierne var altid trukket for. Gangske langsomt tog jeg stokken ned på gulvet og gik imod døren.
Jeg bandt mit halserklæde om halsen og tøvede i nogle sekunder før jeg åbnede døren. Det var koldt uden for. Sneen var allerede begyndt at dække vores smukke vej til. Jeg brummede kort inden jeg trådte ud i den kolde luft. Flere mennesker hilste på mig. Nogle tog hatten af, andre ignorrede mig. Jeg mumlede goddag engang imellem. Undgik øjnkontakt. De var mest bare i vejen. Jeg ignorrede dem helt når de ønskede mig en god jul. Det hele var jo til grin. Jeg stoppede op ved nogle få mennesker der stod sammen og sank. De rakte en hat imod mig, hvor der lå nogle få mønter. Jeg rynkede på næsen over deres strålen. "Hvis jeg giver jer en skilling, holder I så kæft?" Brummede jeg. De tav alle og så forvirret på hinanden. Jeg lo lidt over deres reaktion så gik jeg videre. "Hvad folk ikke vil gøre for penge." Sagde jeg højt til mig selv, men højt nok til at de kunne høre det.
MERE KOMMER!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar