For ikke så længe siden blev der født 5 brødre. De havde hver deres opgave i livet. Selvom det virkede så ubetydeligt og småt, så var hver deres opgave nødvendigt. De 5 brødre havde over naturlige evner. Men det var børnenes fantasi der gav dem deres evner. Hvis børnene troede på dem, ville deres magi vokse og de ville blive stærkere. De 5 brødre havde dog den regl at de aldrig måtte bruges deres magi til det onde, de skulle beskytte børnene og sørger for at de havde en fantisk barndom. Det var deres mål. I flere 1000 år lykkes det dem at holde sig skjult for de voksne. Når børnene blev voksne ville de glemme alt om de 5 brødre og det var sådan det skulle for blive.
De 5 brødre bestod af Sandmanden, der besøgte børnene hver nat og fik dem til at sove. Påskeharen kom og legede skjul med børnene én gang om året. Tand feen, kom forbi når børnene havde mistet en tand, og han fik en ny til at vokse ud. Jack Frost lavede sneen og til sidst var der julemanden som gav børnene gaver juleaften. De arbejede sammen som et team.
De 5 brødre sad rundt om det runde bord. Det var en varm sommer og de havde aftalt at mødes. Den yngste af brødrene sad på tværs over den bløde stol. Han sparkede ivrigt med benene. "Ville det ikke være sejt med et våben?" Sagde han og rettede sine røde hat oven på sit sne hvide korte hår. "Er du jaloux, Julle?" Spurgte Jack Frost og prikkede sin bror med en pind lavet af is. Drengen der blev prikket til greb ud efter is pinden. "Hold op med at kalde mig det, Jack!" Råbte han en smule irriteret. Is pinden blev straks lavet om til vand. Jack små grinte over sin brors reaktion. En lidt ældre dreng, med orange kort hår og fregner på næsen kom ind. Han havde en orange pull over på, og under den en hvid skjorte. Han slog sine vinger ud og fløj ned på en stol hvor han lagde sig afslappet tilbage. "Hvis I to skal til at slås igen...." Sagde han truene og hævede en pose med sand i. Jack og den anden dreng jamrede i kor. "Hold op med at drille dine brødre, Sandy!" Den ældste af brødrene kom ind, han var påskeharen. Sandmanden lagde armene over kors, irriteret over øgenavnet. "Jeg hedder Sandmand!" Sagde han og prikkede sig selv på brystet. Påskeharen små grinte og satte sig ned. Han var højre end Sandmanden og var dækket af en pusket grå pels. Han fandt et påske æg frem og lagde den forsigtigt på bordet. Han kørte sin pote over og æget skiftede til en grøn farve. Han kørte endnu en gang poten over, og ægede begyndte at trille over imod den yngste bror. Han lændte sig ivrigt over bordet og greb ud efter æget. Så satte han tænderne i det og nød den bløde mælke chokolade. Påskeharen smilte stolt og så på sandmanden, han løftede en hånd og skulle til at fremtrylle endnu et æg, men sandmanden rystede på hovedet. "Skal vi begynde?" Spurgte Jack ivrigt og der begyndte at drysse sne ned på ham. "Vi mangler tandfeen." Sagde drengen med den røde hue. "Julemanden har ret." Sagde påskeharen og så sig over skuldren. "Hvor bliver han af?" Sagde påskeharen til sig selv. Pludselig kom der endnu en dreng ind. Han var højre end de andre, havde halv langt brunt hår med hvide spidser i pandehåret. Hans pullover var rød og han havde store engle vinger på ryggen. Han pakkede sin stav væk, i sit bælte. "Undskyld, en dreng på 3 år havde mistet en tand og jeg måtte vendte til han faldt i søvn af sig selv." Tandfeen satte sig og så vredt på sandmanden. "Hvorfor hjalp du ikke?" Spurgte tandfeen. Sandmanden lagde sin hånd på bordet. "Du kunne bare have slået ham i hovedet, så var han faldet i søvn!" Svarede Sandmanden. Julemanden lagde sig tilbage på sin stol og begyndte at nynne en julesang. Jack så ud af øjnkrogen på julemanden, han løftede sin hånd og frem kom en lille sne boldt, ganske langsomt blev den større. De 2 brødre smilte til hinanden, imens de 2 andre skændes. Jack løftede den anden hånd og snurrede den rundt, ganske langsomt opstod der en sky over hånden, den fløj stille og roligt over til julemanden hvor den begyndte at lave sne. Julemanden løftede sin hånd og sneen dryssede ned i hans varme hånd. Han forsøgte at lave en sne boldt, men inden den blev stor fik han en sne boldt i ansigtet. Han ømmede sig kort, men begyndte så at grine. Sneen begyndte at drysse hurtigere og de 2 brødre kastede rundt med sne boldte. Sneen gik dem til knæene da påskeharen kastede et æg i hovedet på dem begge. Meget overrasket så de på ham. Han så truene på dem. "Tving mig ikke til at bruge sandmanden på jer!" Sagde han og vendte sig imod de 2 andre brødre der var holdt op med at skændes. "Skal vi komme igang?" Sagde Tandfeen og så rundt på sine brødre. Der blev nikket i kor. "Påskeharen din opgave blev løst i år, desværre blev alle dine æg ikke fundet, så du skal ud og samle dem sammen!" Sagde tandfeen og så på påskeharen der så stolt ud. "De små børn må gøre sig mere umage for at finde mine æg!" Sagde han stolt og blinkede. Julemanden lo over påskeharen. "Du må gerne gemme dem under min seng!" Sagde julemanden. "Pas på du ikke bliver fed, Julle!" Grinte Jack. Julemanden holdte op med at lo og så fornærmet på Jack. "Jack, har du styr på dit sne i år? Denne gang skal du ikke overdrive!" Sagde Påskeharen og overtog komandoen. Der var ingen af dem som var lederen. Hvergang de skulle vælge en leder stemte de altid på sig selv. De forsøgte at skiftes til at være leder, men på den ene eller anden måde snød den ene bror og julemanden glemte altid hvornår det var hans tur, der var et helt år hvor julemanden havde fået lov til at være leder, hvor alle de andres opgaver var blevet glemt. Børn fik ikke deres tænder, de kom forsent i seng, der var en voldsom sne storm midt i Oktober, ikke nok med det var der ingen børn der fandt et eneste påske æg, og alle julegaverne var byttet rundt. "Det var ikke min skyld!" Sagde Jack og slog hænderne i bordet. Der var stille imellem dem, men så spredte der et smil på hans læber. Han elskede sneen og hvis det stod til ham skulle det sne året rundt. "En masse sne er godt! Så kan vi bygge sne mænd og lave sne boldt kamp!" Sagde julemanden og slog ud med armene som om han kastede en masse sne boldte. Tandfeen sukkede over sine 2 brødre. "Julemand og Sandmand, har I to styr på juleaften? Du skal ramme alle voksne og børn, så julemanden kan liste ind med gaverne." Sagde Tandfeen og pegede på Sandmanden med sin stav. Sandmand stak en fingre i sit øre og så uintresseret på Tandfeen. Han havde godt hørt dem, han viste godt hvordan det var hvert år. Intet havde ændret sig siden starten, men alligevel ville hans brødre holde et årligt møde. Han fnyste over sine brødre og drejede hovedet væk.
Mødet var hurtigt forbi. Tandfeen fløj afsted og forsvandt i det blå. Sandmanden var den som var hurtigst væk. Jack & Julemanden stod ved siden af hinanden og kiggede ud af et stort glas vindue. De boede på et slot lavet af fantasi og glas. De skulle være der indtil det var deres tur til at fuld føre deres opgave. Påskeharen dukkede op bag dem. Han lagde hver sin pote på deres skulder. Alle 3 så de ud over horisonten, imens deres hjerter bankede for at det snart var deres tur til at forlade slottet og besøge børnene. "Tror I at jeg også kunne få sådan nogle vinger?" Spurgte Julemanden og lo. Påskeharen så kærligt ned på sin lillebror. "Synes du ikke at du har evner nok, kære lille bror?" Spurgte Påskeharen. Julemanden så op på Påskeharen, et bredt smil spredte sig på hans læber. "Du har nok ret, og Rudolf ville ikke bryde sig om at jeg kunne flyve. Tænk hvis jeg var hurtigere end ham." Endnu en gang lo han. Jack klappede ham på maven. "Du bliver aldrig hurtig, med den ekstra vægt, Julle." Sagde han og brød ud i latter. Julemanden stod lidt og tænkte over det han havde sagt, efter nogle sekunder sprang han på Jack. "Pas på jeg ikke spiser dig!" Råbte Julemanden og forsøgte at holde Jack nede. De rullede rundt på gulvet. Påskeharen hoppede lidt væk så han ikke kom imellem deres slås kamp.
Der var igen faldet ro over slottet, og brødrene havde været ude for og brugt alt deres energi på snemænd og sne boldte. Efter Jack havde vundet over Julemanden og Påskeharen 7 gange, besluttede de sig for at gå ind i stuen. 3 små nisse piger kom ind med varm kakao til Julemanden, en gulerød til Påskeharen og en kold gelatte til Jack. De 3 brødre skålede og glædede sig til flere måneder sammen hvor de kunne lege dagen lang.
"Hey Påskehare, skal vi lege gemme leg?" Spurgte julemanden og prikkede til Påskeharen der stod og så ud over horisonten. Der kom ikke noget svar. "Eller vi kan kaste med sne boldte?" Spurgte julemanden og prikkede til den anden side. Påskeharen lagde sin pote oven på Julemandens hoved. Der var et øjebliks stilhed imellem dem. "Hvad sker der her?" Lød Jack's stemme bag dem. Julemanden så ud af øjnkrogen på Jack. "Det er Påskeharen, han er virkelig underlig." Sagde Julemanden uden at rykke på sit hoved. Jack gik rundt om Påskeharen og stod nu foran an ham, de var næsten lige høje. "Hvad er der galt med ham?" Spurgte julemanden og så bekymret op på Jack. Jack løftede sin hånd og kørte den foran Påskeharens ansigt. "Kan I ikke hører det?" Hviskede Påskeharen og hans øre dirrede. Jack så tøvene på Julemanden, og så tilbage til Påskeharen. Julemanden stivnede. "Nu kan jeg også hører det!" Udbrød han. Påskeharen tyssede på ham. "Hov, undskyld! Nu kan jeg også høre det." Hviskede Julemanden. Jack sukkede højt og snurrede rundt. Påskeharen lagde en pote oven på Jack's hoved, lænte sig imod ham. "Lyt" Hviskede han. Jack stoppede og forsøgte at lytte. Ganske langsomt kunne jeg høre en stemme. Han kneb det ene øje i for bedre at kunne koncentre sig. "Er det et barn?" Hviskede han. "Ikke bare et." Hviskede julemanden. Jack så overrasket på sine brødre der begge stod med et alvorligt blik.
Drengene satte sig på deres pladser i møde lokalet. Julemanden bøjede sig forover og pressede sine hænder imod sit hoved. "De fleste børn græder, imens andre er vrede." Sukkede han. Jack rykkede uroligt rundt på sin stol. "Hvor er de andre?" Spurgte han irriteret og ignorrede stemmerne i sit hoved. Påskeharen lagde hovedet tilbage og sukkede højt. "Jeg kan ikke få fat på dem. Julemand, hvad siger listen?" Spurgte han. Julemanden så underen på ham, tog så sin hånd ned i lommen og fandt en seld frem. Han begyndte at rulle den ud. Imens blev hans ansigt mere hvidt. "Flere børn forsvinder fra arti listen." udbrød han og så chokeret på Påskeharen. Påskeharen nikkede og hamrede sin ene pote på bordet. "Der er noget helt galt her! Vi er nødt til at finde ud af hvad der sker!" Sagde han vredt. Jack så ligeglad på dem. "Jeg kan ikke se hvad problemet er?" Sagde han. Julemanden og Påskeharen stirrede på ham. "Forstår du det ikke!? Børn er triste og kede af det! De forsvinder fra listen over gode børn." Råbte Påskeharen. "Hvis de forsvinder? Mister jeg mine evner." Hviskede julemanden.
Der var stille imellem dem. De sad i deres egne tanker og lyttede til børnene i deres hoveder. Børnene var vrede og helt ude af den. De fleste kunne ikke sove og lavede derfor ballade. Nogle af dem havde mistet en tand, men de fik ingen penge og den nye tand voksede ikke ud. Det hele var kaos. Pludselig gik døren op og sandmanden kom flyvene ind. Hans orange pullover var en anelse beskidt. Julemanden sprang op fra sin plads. "Det er Sandy!" udbrød han. Jack så uintreseret op. Påskeharen så også op. Sandmanden stoppede op foran dem. "Hvad er der sket?" Spurgte han og så fra den ene til den anden. "Tandfeen er forsvundet! Hvis vi ikke snart finder ham, vil børn i hele verden holde op med at være søde og jeg vil miste mine evner!" Råbte julemanden og slog sig på brystet. "Alting drejer sig ikke kun om dig." Sagde Jack og himlede med øjnene. Julemanden rakte tunge. "Har I ledt efter ham?" Spurgte Sandmanden og tog et skridt imod dem. "Nej, vi sad bare og tænkte." Sagde julemanden en anelse flovt. Sandmanden tog sin pose frem og så ned i den. "Hvorfor kom du?" Spurgte Påskeharen og rejste sig op, han gik imod sandmanden. Der var en underlig tavshed. Jack så fra Påskeharen til Sandmanden. "Hvad mener du?" Spurgte Sandmanden og så undren på Påskeharen. Påskeharen lagde sin pote på ryggen og vinkede med poten til Jack og Julemanden. Jack rejste sig op og hev fat i Julemandens ærme. Påskeharen fremtryllede et gråt påskeæg. "Flygt!" Råbte Påskeharen og gjorde klar til at kaste æget på Sandmanden. Sandmanden smilte skævt, tog noget sand frem fra sin pose og kastede det på påskeharen, der faldt om på stedet. Jack trak Julemanden med sig og sammen løb de ud af lokalet. "Ja, flygt I bare. Jeg finder jer alligevel." Grinte sandmanden.
Jack stoppede ved et hjørne og hev efter vejret. "Vi er nødt til at komme væk her fra." Hviskede han. Julemanden stirrede på ham. "Han slog Påskeharen ihjel." Stammede han. "Vi kan ikke slåes ihjel." Fnyste Jack. 'Men hvis vi falder i søvn, så er det som at dø. Vi vågner aldrig igen og vi vil aldrig gøre børn glade igen!' Sagde julemanden trist. Jack himlede med øjnene. 'Skal vi ofre os selv for børn?' Fnyste han. Julemanden hev fat i Jack. 'Ja! Det er vores pligt! Hvis vi ikke beskytter børnene så mister vi vores evner! Du vil aldrig kunne lave sne igen!' Sagde Julemanden. Jack stivnede. 'Aldrig mere?' Hviskede han. Julemanden rystede på hovedet. Jack så alvorligt ud. 'Det her er personligt!'
MERE KOMMER
Mødet var hurtigt forbi. Tandfeen fløj afsted og forsvandt i det blå. Sandmanden var den som var hurtigst væk. Jack & Julemanden stod ved siden af hinanden og kiggede ud af et stort glas vindue. De boede på et slot lavet af fantasi og glas. De skulle være der indtil det var deres tur til at fuld føre deres opgave. Påskeharen dukkede op bag dem. Han lagde hver sin pote på deres skulder. Alle 3 så de ud over horisonten, imens deres hjerter bankede for at det snart var deres tur til at forlade slottet og besøge børnene. "Tror I at jeg også kunne få sådan nogle vinger?" Spurgte Julemanden og lo. Påskeharen så kærligt ned på sin lillebror. "Synes du ikke at du har evner nok, kære lille bror?" Spurgte Påskeharen. Julemanden så op på Påskeharen, et bredt smil spredte sig på hans læber. "Du har nok ret, og Rudolf ville ikke bryde sig om at jeg kunne flyve. Tænk hvis jeg var hurtigere end ham." Endnu en gang lo han. Jack klappede ham på maven. "Du bliver aldrig hurtig, med den ekstra vægt, Julle." Sagde han og brød ud i latter. Julemanden stod lidt og tænkte over det han havde sagt, efter nogle sekunder sprang han på Jack. "Pas på jeg ikke spiser dig!" Råbte Julemanden og forsøgte at holde Jack nede. De rullede rundt på gulvet. Påskeharen hoppede lidt væk så han ikke kom imellem deres slås kamp.
Der var igen faldet ro over slottet, og brødrene havde været ude for og brugt alt deres energi på snemænd og sne boldte. Efter Jack havde vundet over Julemanden og Påskeharen 7 gange, besluttede de sig for at gå ind i stuen. 3 små nisse piger kom ind med varm kakao til Julemanden, en gulerød til Påskeharen og en kold gelatte til Jack. De 3 brødre skålede og glædede sig til flere måneder sammen hvor de kunne lege dagen lang.
"Hey Påskehare, skal vi lege gemme leg?" Spurgte julemanden og prikkede til Påskeharen der stod og så ud over horisonten. Der kom ikke noget svar. "Eller vi kan kaste med sne boldte?" Spurgte julemanden og prikkede til den anden side. Påskeharen lagde sin pote oven på Julemandens hoved. Der var et øjebliks stilhed imellem dem. "Hvad sker der her?" Lød Jack's stemme bag dem. Julemanden så ud af øjnkrogen på Jack. "Det er Påskeharen, han er virkelig underlig." Sagde Julemanden uden at rykke på sit hoved. Jack gik rundt om Påskeharen og stod nu foran an ham, de var næsten lige høje. "Hvad er der galt med ham?" Spurgte julemanden og så bekymret op på Jack. Jack løftede sin hånd og kørte den foran Påskeharens ansigt. "Kan I ikke hører det?" Hviskede Påskeharen og hans øre dirrede. Jack så tøvene på Julemanden, og så tilbage til Påskeharen. Julemanden stivnede. "Nu kan jeg også hører det!" Udbrød han. Påskeharen tyssede på ham. "Hov, undskyld! Nu kan jeg også høre det." Hviskede Julemanden. Jack sukkede højt og snurrede rundt. Påskeharen lagde en pote oven på Jack's hoved, lænte sig imod ham. "Lyt" Hviskede han. Jack stoppede og forsøgte at lytte. Ganske langsomt kunne jeg høre en stemme. Han kneb det ene øje i for bedre at kunne koncentre sig. "Er det et barn?" Hviskede han. "Ikke bare et." Hviskede julemanden. Jack så overrasket på sine brødre der begge stod med et alvorligt blik.
Drengene satte sig på deres pladser i møde lokalet. Julemanden bøjede sig forover og pressede sine hænder imod sit hoved. "De fleste børn græder, imens andre er vrede." Sukkede han. Jack rykkede uroligt rundt på sin stol. "Hvor er de andre?" Spurgte han irriteret og ignorrede stemmerne i sit hoved. Påskeharen lagde hovedet tilbage og sukkede højt. "Jeg kan ikke få fat på dem. Julemand, hvad siger listen?" Spurgte han. Julemanden så underen på ham, tog så sin hånd ned i lommen og fandt en seld frem. Han begyndte at rulle den ud. Imens blev hans ansigt mere hvidt. "Flere børn forsvinder fra arti listen." udbrød han og så chokeret på Påskeharen. Påskeharen nikkede og hamrede sin ene pote på bordet. "Der er noget helt galt her! Vi er nødt til at finde ud af hvad der sker!" Sagde han vredt. Jack så ligeglad på dem. "Jeg kan ikke se hvad problemet er?" Sagde han. Julemanden og Påskeharen stirrede på ham. "Forstår du det ikke!? Børn er triste og kede af det! De forsvinder fra listen over gode børn." Råbte Påskeharen. "Hvis de forsvinder? Mister jeg mine evner." Hviskede julemanden.
Der var stille imellem dem. De sad i deres egne tanker og lyttede til børnene i deres hoveder. Børnene var vrede og helt ude af den. De fleste kunne ikke sove og lavede derfor ballade. Nogle af dem havde mistet en tand, men de fik ingen penge og den nye tand voksede ikke ud. Det hele var kaos. Pludselig gik døren op og sandmanden kom flyvene ind. Hans orange pullover var en anelse beskidt. Julemanden sprang op fra sin plads. "Det er Sandy!" udbrød han. Jack så uintreseret op. Påskeharen så også op. Sandmanden stoppede op foran dem. "Hvad er der sket?" Spurgte han og så fra den ene til den anden. "Tandfeen er forsvundet! Hvis vi ikke snart finder ham, vil børn i hele verden holde op med at være søde og jeg vil miste mine evner!" Råbte julemanden og slog sig på brystet. "Alting drejer sig ikke kun om dig." Sagde Jack og himlede med øjnene. Julemanden rakte tunge. "Har I ledt efter ham?" Spurgte Sandmanden og tog et skridt imod dem. "Nej, vi sad bare og tænkte." Sagde julemanden en anelse flovt. Sandmanden tog sin pose frem og så ned i den. "Hvorfor kom du?" Spurgte Påskeharen og rejste sig op, han gik imod sandmanden. Der var en underlig tavshed. Jack så fra Påskeharen til Sandmanden. "Hvad mener du?" Spurgte Sandmanden og så undren på Påskeharen. Påskeharen lagde sin pote på ryggen og vinkede med poten til Jack og Julemanden. Jack rejste sig op og hev fat i Julemandens ærme. Påskeharen fremtryllede et gråt påskeæg. "Flygt!" Råbte Påskeharen og gjorde klar til at kaste æget på Sandmanden. Sandmanden smilte skævt, tog noget sand frem fra sin pose og kastede det på påskeharen, der faldt om på stedet. Jack trak Julemanden med sig og sammen løb de ud af lokalet. "Ja, flygt I bare. Jeg finder jer alligevel." Grinte sandmanden.
Jack stoppede ved et hjørne og hev efter vejret. "Vi er nødt til at komme væk her fra." Hviskede han. Julemanden stirrede på ham. "Han slog Påskeharen ihjel." Stammede han. "Vi kan ikke slåes ihjel." Fnyste Jack. 'Men hvis vi falder i søvn, så er det som at dø. Vi vågner aldrig igen og vi vil aldrig gøre børn glade igen!' Sagde julemanden trist. Jack himlede med øjnene. 'Skal vi ofre os selv for børn?' Fnyste han. Julemanden hev fat i Jack. 'Ja! Det er vores pligt! Hvis vi ikke beskytter børnene så mister vi vores evner! Du vil aldrig kunne lave sne igen!' Sagde Julemanden. Jack stivnede. 'Aldrig mere?' Hviskede han. Julemanden rystede på hovedet. Jack så alvorligt ud. 'Det her er personligt!'
MERE KOMMER
Ingen kommentarer:
Send en kommentar