Det første jeg følte var smerten, derefter smagen af blod. Mit hoved gjorde ondt, jeg følte mig svimmel. Men det værste var mørket. Mine øjne var åbne, men rummet var stadig mørkt. Noget rørte på sig ved siden af mig. Nogen jamrede. "Hvem der!?" Råbte jeg. Mit hjerte hamrede af sted. Jeg prøvede at bevæge mig, men mærkede at mine hænder var bundet sammen. "Hvad fanden forgår der!?" Råbte jeg vredt. Jeg blev mere og mere bange. "Hold op med at råbe." Lød en fremmed stemme, men alligevel følte jeg at havde jeg hørt den før. "Hvem er du? Hvad laver jeg her? Hvad sker der?" Spurgte en anden stemme, meget mere parnoid end min. "Slap nu forhelved af!" Lød den vrede stemme igen. "Er det dig der har bundet mig?" Spurgte jeg og forsøgte at lyde mere rolig. "Bundet!?" Udbrød den urolige stemme igen. "Jeg har ikke bundet nogen som helst!" Forsvarede den vrede stemme sig selv. Jeg sukkede dybt. "Er der nogen som kan finde en kontakt af en art? Jeg ville selv, men jeg er bundet." Jeg fortrød straks mine ord, det lød så ynkeligt. Nogen bevægede sig igennem rummet. "Jeg har fundet noget." Lød den usikre stemme igen. Der lød et klik og lyset skar i mine øjne.
Vi befandt os i en gammel slidt hal af en art. Jeg lå midt på gulvet. En høj tynd dreng stod op af væggen og maste sine fingre imod kontakten. Han havde en grøn hættetrøje på, sort kort hår, grønne øjne, blå slidte bukser og røde all star. Han stirrede skræmt på mig, han åbnede munden, men han drejede omkring og kastede op. Jeg himlede med øjnene over ham. "Er du okay?" Spurgte jeg efter han havde kastet op 2 gange. "Jeg kan ikke tåle blod." Fik han fremstammet og bukkede sig over og kastede op igen. Jeg vendte min opmærksomhed imod loftet og væggene. Der var ingen vinduer. "Hvordan kommer vi ud?" Spurgte jeg og vrikkede mig frem og tilbage som en larve. En dreng sad på en stol og stirrede direkte på mig. "Gider du binde mig fri?" Spurgte jeg ham. Han havde sort hår, en lilla stribe i pandehåret. Hans øjne var blå, nærmest himmel blå. Han havde en sort T-shirt og lilla bukser, og nogle sorte sko. Han så tøvene på mig. "Hvordan ved jeg at du ikke er farlig?" spurgte han og jeg genkendte den vrede stemme. Jeg stirrede vredt på ham, mine arme gjorde ondt. "Hey, dig med den grønne trøje! Bind mig fri!" Råbte jeg af ham der stod og kastede op. Han så sig over skuldren og så tiggene på den anden sort håret som sukkede. Han fik sig rejst og med en del besvær fik han bundet mig fri. Jeg satte mig op og så uroligt på ham. "Hvem er I?" Spurgte jeg og så rundt. "Mit navn er Sam Jensen." Sagde drengen med den grønne trøje. "Kevin." Sagde den sort håret og stak hænderne i lommen. Jeg rejste mig op. "Robin Wolter." Sagde jeg og nikkede til dem. Jeg tog et forsigt skridt og stoppede op. En skikkelse bevægede sig bag nogle papkasser. "Stop!" Råbte jeg og løb efter skikkelsen. Alt inden i mig gjorde ondt, men med en del besvær fik jeg slået papkasserne omkuld og skikkelsen stoppede op. "Hvem er du?" Råbte jeg og greb fat i hendes arm. En fremmed pige stirrede overrasket op på mig. Hun havde blå mærker på armene og håndledene. Hendes tøj var beskidt og noget sagde mig at hun havde været fanget i flere dage. Hun havde store blå øjne. En langærmet blå nedringet trøje. En sort nederdel. Lange sorte knæstrømper og nogle sorte sko. Hendes hår var brunt og langt. "Hjælp!" Skreg hun og slog ud efter mig. Hun var lavere end mig, men ramte mig på højre kind og højre skulder. Jeg slap hende og bakkede væk fra hende. "Slap dog af!" Råbte jeg og dækkede mit ansigt for hendes slag. "Hvad nu Blondie, får du slag af en pige?" Spurgte Kevin og dukkede op af pigen. Pigen vendte sig rundt og slog ud efter ham. Jeg forsøgte at skjule et grin, men synet af Kevin der bakkede væk var bare for sjovt. Jeg greb fat i hendes arme igen og holdte hende tæt ind til mig. "Slap af, vi er ikke ude på at gøre dig noget ondt. Fortæl os hvad du hedder." Sagde jeg mere roligt. Hun så sig overskuldren, prøvede at se mit ansigt. Da hun slappede af, slap jeg hende. "Jeg hedder Aiko. Jeg lover ikke at fortælle politiet noget om jer, bare I slipper mig fri." Startede hun. Kevin løftede en finger og hun stoppede med at tale. "Vi har ikke gjort det her imod dig." Han pegede på sig selv. "Jeg aner slet ikke hvor jeg er eller hvad der forgår." Sagde han og så sig om. "Uanset hvor vi er, så er vi låst inde." Sagde Sam og kom hen imod os. Hans ansigt var blegt og det blev ikke bedre da han så pigen. "Er han syg!?" Udbrød Aiko og gik hen imod ham. Hun lagde en hånd på hans pande og de faldt i snak. "Tror du der er flere herinde?" Spurgte jeg Kevin. Kevin trak på skuldren.
Vi gik hver til sit og begyndte at lede. Jeg gik mest bare rundt for mig selv og prøvede at huske hvordan jeg var endt her. Men sagen var at jeg havde glemt det meste. Det eneste jeg kunne huske var mit navn og nogle andre få private ting. Jeg gned min hånd imod mine øjne. Mit ansigt gjorde stadig ondt. Ikke pga Aiko, men nogen havde slået mig før hende. Pludselig kunne jeg hører nogle stemmer. Jeg så mig overskuldren på Kevin og de andre, men besluttede mig for at gå imod stemmerne selv. Der var en dør skjult bag nogle tomme papkasser, døren var på klem og jeg kunne bedre høre dem. Jeg listede mig igennem døren og kom ud til et omklædnings rum. "Svar mig!" Råbte en stemme. Jeg knep øjnene sammen, nogen var vist også forvirret. Jeg prøvede at se rundt om hjørnet. 2 høje fyre stod over for hinaden. Den ene var 2 hoveder højre end anden anden. Han havde langt brunt hår med lyse spidser. En blå beskidt skjorte, lange sorte bukser og sorte sko. "Jeg ved ikke hvad der forgår!" Råbte drengen med den blå skjorte, han stod med en pistol i hånden. Mit hjerte begyndte at hamre. Den anden dreng havde orange hår, en orange T-shirt, en sort vest over og sorte slidte bukser og sorte sko. Den orange dreng hævede sine hænder. "Jeg har penge hvis det er det du ønsker!" Sagde han og forsøgte at rede sit liv. En hånd lagde sig på min skulder, jeg så mig overskuldren og fik øje på Kevin der tyssede forsigt af mig. Vi kiggede begge frem igen. Den høje dreng rettede pistolen imod den orange håret. "Jeg vil ikke have dine penge, jeg vil bare gerne ud her fra!" Råbte han og rystede på sine hænder. Den orange håret stod et skridt imod ham. "Så giv mig pistolen." Sagde han og rakte sine hænder imod den. "Kom ikke nærmere!" Råbte den høje dreng. Den orange tog et sidste skridt imod den høje dreng. Der lød et skud og begge drenge rullede rundt på jorden i en voldsom slås kamp. Jeg tog et skridt imod dem, men Kevin greb fat i min gule pullover. "Hvad fanden laver du!?" Hviskede han af mig og trak mig i skjul igen. "Du ved ikke om det er dem som har fanget os og bundet dig." Hviskede han. Jeg slog hans hånd væk og så truene på ham. Så løb jeg om imod drengene og forsøgte at rive den ene væk fra den anden. Men de trillede bare videre og ignorrede mig. Jeg faldt om på ryggen og foran mig lå pistolen. Jeg greb fat i den, rejste mig op og sigtede på drengene. "Stop eller jeg skyder!" Råbte jeg og rystede voldsomt. Drengene så begge imod mig, overrasket over at der var andre i lokalet. "Rejs jer op!" Råbte jeg. De hævede begge deres hænder og rejste sig langsomt op. Den høje dreng stirrede direkte på mig. Den orange håret kiggede kun på våbnet. "Forhelv, du bløder!" Udbrød jeg. Jeg vendte mig imod Kevin. "Find noget vand og noget bånd." Beordede jeg. Drengene fulgte mit blik imod Kevin. Kevin ignorrede dem, drejede rundt og forsvandt. "Hvad sker der?" Lød Sam's stemme og hans hoved kom frem fra døren. Aiko maste sig frem. "Vi hørte et skud og...." Hun stivnede da hun så mig med pistolen. "Det er ikke som det ser ud." Forsøgte jeg og kiggede fra dem til de to drenge foran mig. Den orange håret tog et skridt imod mig. Jeg rettede pistolen imod ham. "Hvad hedder I?" Råbte jeg. "Ryan." Sagde den høje og sank blikket. "Ryan, er du kommet til skade?" Spurgte jeg og kiggede på ham, imens jeg stadig sigtede på den anden. Ryan sank sine hænder og rystede på hovedet. Jeg så så afventene på den anden dreng. Han smilte skævt. "Jeg hedder Taylor. Jeg ved ikke hvad der sker, hvor jeg er eller noget andet. Uover at jeg vågnede og så ham der stå med pistolen." Sagde den orange håret og nikkede imod Ryan. Jeg stolede ikke helt på ham, han virkede alt for optaget af pistolen. Jeg sigtede så på Ryan. "Hvad lavede du med pistolen?" Spurgte jeg. Ryan gned sit hoved med sine hænder. "Jeg lå på gulvet og havde den i hånden da jeg vågnede." Sagde han og forsøgte at huske. Kevin kom løbene imod os. "Der er ikke noget vand eller noget at forbinde med." Han lød en smule forpustet. Jeg sikrede pistolen og satte den bag på mine bukser. "Jeg hedder Robin, det er Kevin, Sam og Aiko. Vi er lige så fortabt som I er." Forklarede jeg. Så tog jeg et skridt imod Taylor og greb fat i hans arm. "Gør det ondt?" Spurgte jeg. Han rystede på hovedet. "Det er bare et snit sår." Sagde han og så væk. Sam begyndte igen at kaste op. Blodet var løbet ned af Taylor's arm og var kommet til synde under hans ærme.
Vi satte os inde i hallen. Først var der tavshed. "Hvad er det sidste I husker?" Spurgte jeg. Men der var ingen der ville svare. "I må da kunne huske noget?" Spurgte jeg. Aiko rystede på hovedet. "Hvordan skal vi komme ud?" Spurgte Sam og så trist op på mig. Jeg trak på skuldren. "Den der har bragt os her, kommer vel tilbage?" Sagde jeg. Alle kiggede op på mig. Jeg trak på skuldren. "Det var bare et gæt." Sagde jeg og folk begyndte at kigge væk igen. "Vi bliver nødt til at finde våben og prøve at finde en vej ud." Forslog jeg. Der blev nikket omkring. "Hvordan kan det være at du havde en pistol?" Spurgte Sam. Ryan så op. "Jeg har jo sagt at jeg ikke ved det." Sagde han og kiggede væk. "Jeg synes at vi skal binde ham." Sagde Taylor og greb ud efter det reb der lå foran ham, der for nogle timer siden havde holdt mig bundet.
"Lig stille ellers binder jeg det så hårdt at du ikke kan få blod ned til dine fingre." Sagde en stemme bag mig. Jeg mærkede rebet stramme om mine håndled.
Jeg greb mig til hovedet og gik bagud. "Hvad er der galt?" Spurgte Sam og greb ud efter mig. Jeg rystede på hovedet. "Jeg blev bare svimmel." Forklarede jeg og løj. Jeg havde set et flash back. Men min mavefornemmelse fortalte mig at det var best at jeg holdte det for mig selv. Taylor stod med rebet og så afventene på mig. Ryan bakkede væk fra os. "I må være syge. Jeg lagder mig ikke bindes!" Råbte han og panik spredte sig i os alle. Aiko pressede sine hænder imod sine øre. "Han skød mig!" Råbte Taylor og tog et skridt imod Ryan. Kevin gik ind foran Taylor. "Fordi du sprang på ham." Sagde han vredt og prikkede hårdt til Taylor. Taylor åbnede munden og han så truene på Kevin. "Hold op. Ingen binder nogen." Sagde jeg vredt. Der blev stille. "Vi deler os op og går en rundte. I tæller til 100. Når I har talt til 100 så mødes vi her igen. Hvis I finder noget, så råb." Sagde jeg. Der blev nikket og folk begyndte at gå rundt.
"Jeg er kommet i tanke om noget" Sagde Sam og listede sig ind på mig. Jeg sad på knæ foran nogle kasser. Jeg så mig over skuldren og lagde hånden på pistolen. Han så ned på mig. "Jeg var ude og shoppe med min mor. Vi aftale at gå lidt hver for sig og lede efter de ting vi havde brug for. Når vi var færdige skulle vi mødes ved bilen. Jeg kom før hende. Men jeg gad ikke vente, så jeg gik rundt for mig selv. Så blev jeg angrebet bagfra og trukket ind i en bil." Sagde han og sænkede sit blik. "Min mor leder efter mig." Sagde han og så bekymret ud. Jeg rejste mig op og så på ham. "Jeg kan slet ikke huske om jeg har en familie." Sagde jeg og lagde en hånd på hans skulder. "Oh." Sagde han fjernt. Pludselig lød der et skrig.
Vi løb imod skriget og fandt Aiko, grædene. "Hvad er der galt?" Spurgte jeg og greb fat i hende. Jeg trak hende ind i et kram og hun forsøgte at tale. Men bag hende lå Ryan's lig. Jeg holdte den ene arm omkring Aiko, og min frie hånd holdte jeg fast omkring pistolen i mine bukser. Sam kom gåene bag mig. Jeg vendte mig halvt om. "Kom ikke nærmene!" Råbte jeg vredt. Han stirrede chokeret på mig, men han fik alligevel øje på liget. Han snurre rundt og der lød endnu et opkast fra den stakkels dreng. Taylor og Kevin kom på samme tid fra hvert deres sted. De stoppede begge op da de så liget. "Kevin tager du lige Aiko og Sam med hen til møde stedet?" Spurgte jeg. Kevin stirrede stadig på liget foran ham. Han mumlede nogle ting, men fik så overtaget Aiko som han kunne støtte sig op af. Alle 3 gik væk. Jeg vendte mig om imod Taylor. "Hvor var du?" Spurgte jeg og hævede pistolen. Han hævede et øjnbryn. "Tror du virkelig at jeg ville dræbe ham?" Spurgte han. "Jeg ved ikke hvad du er i stand til, men én ting ved jeg. Jeg stoler ikke på dig." Sagde jeg og tog et skridt imod ham. Taylor fnyste. "Fjern nu den ting og gør noget ved liget." Sagde han, en anelse for roligt. Jeg klemte øjnene og valgte at pakke pistolen væk. Jeg pegede på en spade der lå på jordet dækkede ind i blod. "Nogen har slået ham ihjel med den." Sagde jeg. "Tror du virkelig?" Spurgte Taylor og himlede med øjnene. Han samlede spaden op og så afventene på mig. Jeg tog en papkasse op og trampede på den så den blev flad. Så lagde jeg den over Ryan's ansigt og gik tilbage til de andre.
"Ingen er kommet ind eller ud. Morderen er derfor iblandt os." Sagde jeg og kiggede på dem. "Er der nogen som kan huske noget?" Spurgte jeg. Der var stadig stilhed. "Okay. Fortæl lidt om jer selv. Er I rige? Fattige? Har I pisset nogen af? Dræbt nogen? Gjort noget forkert?" Spurgte jeg og så rundt på dem. Taylor trak på skuldren, og kløede sig i håret. "Jeg er fattig og bor hos min mor. Min far døde i en bil uheld for 4 år siden. Vi fik ingen penge fordi han ikke var forsikret." Sagde Taylor og så op på mig. "Tilfreds?" Spurgte han og bed sig irriteret i læben. Kevin fnyste. Taylor så hen imod Kevin. "Hvad med dig? Bor du hos dine forældre? Får du alt hvad du peger på? Eller er du en lille utilfreds dreng?" Spurgte han og smilte skævt. Kevin knyttede sine hænder og så væk. "Det ved kommer ikke nogen af jer. Tror I at jeg pludselig vil være med i gruppe teapi?" Sagde han og så ondt på mig. Jeg sukkede over hans negative opførelse, men så vendte jeg mig imod Sam. "Sam?" Spurgte jeg. Sam sad med hænderne dækkene for sit ansigt. "Ryan er død. Vi skal alle sammen dø." Hviskede han og langsomt kunne jeg se at han rystede. Jeg gned en hånd over mit ansigt, ømmede mig kort over min kind, hvor Aiko havde slået mig. "Aiko? Hvor længe har du været her?" Spurgte jeg og vendte mig imod pigen der sad og stirrede på os alle sammen. Hun kiggede op på mig, så kiggede hun væk. "Længere end jer." Sagde hun lavt. Taylor rejste sig op. "Spyt ud, din heks! Hvad ved du!?" Råbte Taylor og tog et skridt imod hende. Jeg lagde en hånd på hans skulder og tvang ham ned og side. Aiko så skræmt på Taylor, så løb tårrerne ned af hendes kinder. "Jeg var kommet op og skændes med min far. Grunden kan jeg ikke længere huske. Men jeg råbte at jeg ikke ville komme tilbage. Så gik jeg ud af døren, ned til indkørelsen og nogen sprang på mig. Jeg ved ikke hvor mange de var. Men de slog mig bevistløs. Låste mig inde i et rum med noget mad. Men hvergang jeg spiste faldt jeg i søvn." Sagde hun og rystede. "De må ha brugt bedøvelse i din mad." Sagde jeg og kiggede væk. "De svin." Lød det fra Kevin. "Idet mindste fik du mad." Sagde Taylor og man kunne høre hans mave brumme. Det lettede stemmingen og et smil spredte sig på mine læber.
Timerne gik. Vi var alle trætte og sultne, men vi turde ikke sove og vi havde intet mad. Vi sad i nogle minutter i stilhed, måske vi ville komme i tanke om noget. Noget der kunne hjælpe. Sam sad lidt for sig selv, bleg i hovedet. Han kiggede ud af øjenkrogen og vi fik øjenkontakt. Jeg rejste mig op og gik hen imod ham. 'Hvordan har du det?' Spurgte jeg og forsøgte at smile. Jeg satte mig på hug foran ham. 'Det er tanken om Ryan.' Hviskede han. Jeg mærkede hvordan de andre rykkede uroligt på sig. 'Vi går alle igennem det samme.' Sagde jeg og forsøgte at trøste ham. Sam sukkede. 'Alle tager det bare så roligt.' Mumlede han. Jeg så undren på ham. Han havde ret. Alle tog det roligt at en af os var død. Faktisk myrdet. Jeg rejste mig op og tog nogle skridt imod Ryan's lig. 'Hvad fanden laver du?' Sagde Taylor og tog et skridt imod mig. Jeg så mig over skulderen imod ham. 'Der er noget jeg bliver nødt til at undersøge.' Sagde jeg og forsøgte at smile undskyldene. 'Alene?' Spurgte Aiko og tog også et skridt imod mig. Kevin stod urokkelig op af muren. Jeg trak på skulderen. 'Er det dumt?' Spurgte jeg og iagttog dem. Sam sad med et fjernt blik. Kevin rørte sig stadig ikke. Taylor stod med et fast blik, næsten urolig. Aiko gik helt ned til mig. 'Hvad hvis morderen er der ude? En burde gå med dig. Jeg melder mig!' Sagde hun og rakte hånden i vejret. Taylor fnyste. 'Pigen vil bare være alene med dig.' Lød det fra ham, han lagde armene over kors og satte sig ned på nogle mursten. Jeg smilte smigret over Aiko. 'Det er nok bedst at du bliver her og beskytter Sam.' Sagde jeg og lagde en hånd på hendes skulder. Hun så forbi mig, over på Sam. 'Hans mave har det ikke særlig godt.' Forklarede jeg. Hun sukkede og gik så over til ham. Sam drejede sig en anelse og så trist imod mig. Måske var det skuespil? Jeg så imod Taylor. 'Passer du på dem?' Spurgte jeg og forsøgte at lyde som om det var en ordre. Taylor himlede med øjnene. Jeg tog det som et ja og så imod Kevin. 'Du følger med mig.' Sagde jeg hårdt og begyndte så at gå. Jeg havde troet at han ville brokke sig, men han gik med uden et ord. Vi gik i vores egne tanker. Lugten af blod blev stærk og vi stoppede begge op. 'Behøver vi virkelig?' Spurgte Kevin. Jeg vendte mig rundt og så på ham. Han stirrede ned på papkasserne der dækkede for Ryan. Hans ansigt var hvidt og jeg forstod nu at han havde været i chok. 'Jeg kan godt gøre det selv.' Sagde jeg roligt og vendte mig imod papkasserne. Kevin vendte ryggen til. 'Hvordan kan det være at du tager det så roligt?' Spurgte Kevin. Jeg fjernede den ene papkasse. 'Jeg samler på knogler af døde dyr.' Sagde jeg og blinkede nogle gange over at min hukommelse var ved ag vende tilbage. Kevin så sig over skulderen, men fortrød. 'Hvorfor gør du det!?' Udbrød han overrasket. Jeg trak op skulderen, men kom i tanke om at han ikke kunne se det. 'Det er interessant at se hvordan knogler ser ud og følges som.' Svarede jeg flat. Men jeg havde det som om jeg ikke fortalte alt. 'Hvordan kan det være at du kan holde lugten ud?' Spurgte jeg og så mig over skulderen. 'Jeg er vand til heste. Min næse har lært at modstå stærke lugte.' Svarede han. Jeg nikkede og fik fjernet den sidste papkasse. Jeg lagde papkassen ved siden af Ryan, så jeg kunne stå på den uden at træde på blodet. Hans øjne var åbne, hans mund var let åben og der løb blod ud. Jeg fandt et søm frem fra lommen og langsomt trak jeg hans bluse op. Han havde blå mærker på over kroppen. Nogen havde hamret spaden med den flade side ind i hans overkrop. Ramt maven så han mistede luften. Måske endda brækket et ribben eller to. Jeg fjernede sømmet. Rev en stykke af min bluse af og lagde sømmet på. Rullede stoffet sammen og lagde det i lommen. 'Hvad laver du?' Spurgte Kevin og havde vendt sig rundt. Jeg så imod ham. 'Han er blevet slået om kuld.' Sagde jeg og ignorere hans spørgsmål. 'Jeg tror at han så er blevet slået i nakken, og da Ryan rejste sig. Hvilket er ret utroligt.' Sagde jeg og rejste mig op. 'Måske var slagene ikke hårde nok? Han er meget muskuløs.' Sagde Kevin og lagde sine hænder i lommerne. Jeg nikkede. 'Nåde støden må ha været i panden og bagefter.' Sagde jeg og stoppede mig selv. Men alligevel løftede jeg en finger og pegede på hans hals der var blevet hakket i. 'Ja tak.' Sagde Kevin og så væk. 'Lad os gå tilbage. Medmindre du vil have hans knogler med?' Sagde Kevin og begyndte at gå. Jeg lagde papkasserne over Ryan og fulgte efter.
Taylor havde ikke rykket sig. Sam og Aiko var faldet i snak. Da vi kom frem, rejste Taylor sig op. 'Hvad fandt du?' Spurgte han mig og fulgte Kevin med øjnene. Aiko blev hos Sam. 'Han blev slået flere gange på overkroppen. En gang i nakken, og så blevet væltet bagover hvor han så.' Sagde jeg og stoppede. Der var tavshed iblandt os. Taylor tog et skridt tilbage. 'Du lyder lidt for sikker.' Sagde han uroligt. Aiko nikkede enigt. Jeg så overrasket rundt. 'Jeg har lige undersøgt ham! Det er derfor jeg ved det!' Råbte jeg og mærkede hvordan jeg gik i panik. 'Men hvorfor undersøgte du ham?' Spurgte Sam. Jeg grinte. Ikke fordi det var sjovt. Men fordi jeg blev nervøs. 'Prøver I at give mig skylden?' Spurgte jeg og så rundt. Alle så væk. 'Jeg var sammen med Sam. Jeg har et alibi.' Sagde jeg og lagde armene over kors. De andre så imod Sam, han nikkede bekræftene. 'Du fandt ham.' Sagde Taylor og pegede på Aiko. Sam så overrasket på Aiko. Aiko begyndte at ryste og så rundt på dem. 'Jeg kaldte efter hjælp!' Råbte hun og gik i panik. Jeg viste ikke hvorfor, måske var det fordi hun var en pige? Måske var det fordi hun havde lidt så længe? 'Slaget brækkede Ryan's ribben. Aiko har ikke styrken til det. Det er derfor en af jer to.' Sagde jeg og kiggede fra Taylor til Kevin. Begge så irriteret på mig. Aiko prøvede at slappe af igen. 'Beskylder du os!?' Råbte Taylor og rejste sig op. 'Du havde god grund til at myrde ham. Du blev truet af ham.' Sagde Kevin og snakkede til Taylor. Taylor slog ud med armene. 'Smart taktik.' Sagde Taylor. 'Måske er det dig der har bragt os her. Og givet Ryan pistolen? Du har planlagt det hele har du ikke?' Spurgte han og smilte skævt. Han lød så underlig, men det lød rigtigt nok. Jeg så på Kevin, han kiggede på mig. 'Tror du på ham?' Spurgte han og pegede på Taylor. Jeg kiggede ned i jorden. Følte mig som en 10 årige der var blevet snuppet i kage krukken. 'Det her finder jeg mig ikke i!' Råbte Kevin. 'Jeg har lige gået med dig ud til liget! Hvis jeg var morderen, så havde jeg taget chancen dér!' Han var kommet helt hen til mig, råbte mig ind i hovedet og havde løftet sin hånd, pegede imod liget. Hans blå øjne stirrede ind i mine. Jeg sagde ikke noget. 'Det var dog utroligt.' Sagde Kevin og smilte opgivene. Han rystede på hovedet og gik sin vej.
Vi stod lidt i tavshed. 'Er det en god ide at lade ham gå selv?' Spurgte Sam og så uroligt på mig. Jeg rystede på hovedet. 'Han er sikkert ved at finde en pistol og planlægger at skyde os alle.' Sagde Taylor og gik i ring. 'Hvor skulle han få den fra?' Spurgte Aiko. 'Hvad ved jeg? Måske har han gemt en herinde!?' Råbte Taylor og lod en hånd køre igennem sit hår. 'Det giver ikke mening.' Sagde jeg, mest til mig selv. 'Hvilket?' Spurgte Sam. Han stod pludselig ved siden af mig. Jeg så på ham. Han virkede som om han havde fået det bedre. Jeg ville ikke dele mine tanker med ham. Sagen var at vi ikke viste hvornår Ryan døde. Men én ting viste jeg. Kevin var for stærk, hans slag ville ha slået Ryan bevidstløs og gjort mere skade. Sam så stadig på mig. Aiko og Taylor begyndte at følge hans blik. Jeg spærrede mine øjne op. 'Vi bliver nødt til at finde Kevin!' Råbte jeg og begyndte at bide mig i læben. 'Hvorfor?' Spurgte Sam. 'Det var ikke ham! Han slog ikke Ryan ihjel!' Sagde jeg og løb efter Kevin.
Jeg viste ikke hvorfor jeg løb. Eller hvor jeg ville løbe hen. Men jeg løb i mellem de høje kasser og håbede at de ikke ville vælte ned over mig. Det var måske dumt at efter lade de andre sammen med morderen. Men jeg måtte finde Kevin. Han havde ret i én ting. Det hele virkede for planlagt. Måske ventede der endda en fælde på ham lige nu. Jeg løb rundt i cirkler da jeg endelig gav op og kom tilbage til de andre sad Aiko helt alene. 'Hvor er de andre?' Spurgte jeg. Aiko snurrede rundt og så overrasket på mig. Hun så sig rundt. 'De er væk?' Sagde hun og lød forpustet. 'Har du forladt stedet?' Spurgte jeg. Hun rystede på hovedet. Hvorfor løj hun? 'Sam! Taylor? Kevin!' Råbte jeg. Taylor kom gående hen imod os. 'Kevin er død.' Sagde han og sank blikket. Jeg tog nogle hurtige skridt over imod ham og greb fat i hans krave. 'Hvor har du været!?' Råbte jeg truede. Han greb fat i min hånd og uden at anstrenge sig, fik han løsnet min hånd og slap fri. 'Jeg løb efter dig!' Sagde han og gav mig et elevator blik. 'Hvor er Kevin?' Spurgte jeg og skiftede emne.
Taylor viste os hen til liget. Blodet lød stadig ud af ham og kroppen var stadig varm. Han var ikke nået langt. 'Skruenøgle?' Hviskede jeg. Den stak ud af halsen på ham, han lå på maven med munden på hvid gab. Aiko havde vent sig rundt og begyndte at hulke. Jeg maste nogle papkasser og lagde dem over Kevin. 'Venner?' Lød Sam's stemme et sted. 'Find ham.' Sagde jeg koldt og Taylor gik afsted. Jeg sad på hug ved Kevin's lig. Skyldfølelsen væltede ind over mig. Jeg kunne høre hvordan Aiko's gråd stoppede og hendes skidt forsvandt. Jeg gik efter hende og stoppede foran Taylor der havde grebet fat i Sam's krave. De råbte af hinanden. Det hele kunne være lige meget. Ryan og Kevin var døde og det var min skyld. Vi ville alle dø. Jeg satte mig opgivene ned. Aiko satte sig ved siden af mig. 'Du må ikke give op nu. Vi har brug for dig.' Sagde hun. Jeg så op. Taylor slog Sam. Knytnæven ramte hans næse og han bukkede sammen. Jeg rejste mig op og stod pludselig med pistolen presset imod Taylor's tinding. 'Hvis du rør ham igen, så skyder jeg.' Sagde jeg hårdt. Taylor så ud af øjenkrogen. Hans øjne stirrede ind i mine. 'Hvad fan...' Sagde han. Jeg løftede hånden og slog ham i nakken med en flad hånd. 'En af jer er morderen. Så nu fortæller I mig hvad I ved! ELLERS SKYDER JEG JER ALLE!' Råbte jeg. Mit hjerte slog hurtigt og jeg mærkede tårerne presse sig på. Jeg var vred. Træt. Sulten.
De 3 satte sig foran mig. Jeg gik frem og tilbage. 'En af jer lyver.' Sagde jeg. Taylor's blik fulgte mine sko. Sam's blik flugte min hånd hvor pistolen var. Aiko blev ved med at se væk. 'Jeg vil bare gerne ud her fra. Så lad os hjælpes ad.' Sagde jeg opgivene da ingen sagde noget. '1 af jer har slået 2 ihjel. Jeg ved at personen vil slå ihjel igen. Jeg stoler ikke på jer. I bør hellere ikke stole på nogen.' Sagde jeg og holdte øje med dem. 'Jeg sværger at det ikke var mig. Jeg kan ikke tåle blod.' Sagde Sam og lød så rolig. 'Det er bare en løgn.' Sagde Taylor og lød også rolig. 'Hold din kæft!' Råbte Sam. 'Uha uha. Har du fået PMS? Pas på du ikke kaster op, din lille løgner!' Svarede Taylor. Skældsordene røg igennem luften, som en sygdom der ikke var ønsket. Jeg sukkede og talte til 3 inde i hovedet. Deres råben var for meget. Sam rejste sig op. 'Kan du ikke se det? Han er syg i hovedet!' Råbte Sam og så på mig. 'Hold kæft hvor er jeg træt af dig.' Sagde Taylor lavt. 'Gider I godt stoppe?' Sagde Aiko, der sad imellem dem. Hun rejste sig op, stod med ryggen til Taylor der også rejste sig op. 'Selvfølgelig er Taylor ikke syg i hovedet.' Sagde jeg træt. 'Nej! Vil syge mennesker måske gøre det her?' Spurgte Taylor. Han greb fat i Aiko, med sin overarm om hendes hals. Med den anden arm trak han op i blusen og tog en lille kniv frem, han kørte den forbi hendes hals og en tynd rød stribe kom til syne. Hans smil var skævt. Så slap han hende lagde sin hånd på hendes ryg og skubbede hende imod Sam der greb hende. Imens formene ordene sig på hendes læber. 'Hjælp.'
Alting gik så stærkt. Jeg nåede ikke at reagere før Taylor snurrede rundt og forsvandt. Sam rystede og var lig bleg i ansigtet. Hans hætte trøje var fuld af blod. Imens forsøgte han at presse begge hænder på hendes hals. Jeg tog en hurtigt beslutning. Satte mig på hug, fjernede hans hænder og tog hende op til et kram. 'Tilgiv mig.' Hviskede jeg. Så løftede jeg pistolen og skød hende i hovedet.
Jeg tog min gule pullover af og lagde den over hendes hoved. Under havde jeg en sort T-shirt. Jeg tjekkede pistolen og havde 3 tilbage. Så gik jeg imod papkasserne. Sam kom gående efter mig. 'Hvorfor gjorde du det?' Råbte han. Jeg vendte mig rundt, pressede ham imod nogle kasser. Pegede pistolen imod hans pande. 'Hun havde ikke en chance. Lad os nu finde svinet og få gjort en stopper for det her!' Sagde jeg lavt. 'Hvorfor lede?' Råbte Taylor. Jeg snurrede rundt og sigtede. Men jeg kunne ikke se ham. 'Hvorfor gør du det her?' Råbte jeg. 'Ryan skød mig!' Råbte Taylor. Jeg lavede tegn til Sam at vi skulle gå efter lyden. 'Hvad med Kevin?' Råbte Sam. 'Han prøvede at beskylde mig!' Råbte Taylor. Jeg sigtede stadig, ledte efter Taylor med øjnene. Pludselig mærkede jeg kasserne give et skub og alting væltede ned over os.
Jeg blinkede nogle gange, men kom endelig til mig selv. Jeg mærkede blodet løbe ned af min kind. Jeg slikkede mig om munden og spyttede noget blod ud. 'Røvhul.' Sagde jeg og forsøgte at rejse mig. 'Er du uskadt?' Spurgte jeg. Sam lå stadig begravet under kasserne. Han fik fjernet 2 stykker. 'Du har næseblod.' Sagde jeg og fik rejst mig. Han så tiggene på mig. 'Ej vel?' Sukkede jeg. Så gik jeg imod ham. 'Luk øjnene.' Hviskede jeg. Så tørrede jeg hans blod af min trøje. 'Du skylder mig en ny trøje.' Sagde jeg og gik væk fra ham. 'Jeg kan ikke tåle blod.' Sagde han trist. Jeg himlede med øjnene. 'Det har vi fattet!' Sagde Taylor. Jeg fulgte stemmen og så ham stå oppe på kasserne. Han hoppede ned landte ved siden af Sam. 'Fuck.' Sagde Sam, da Taylor hævede en pistol og sigtede på Sam. 'Jeg sagde at du ikke skulle røre ham!' Sagde jeg og sigtede på Taylor. Jeg gik imod ham. 'Har du mistet forstanden? Du kunne ha slået os ihjel.' Sagde jeg koldt. Taylor smilte skævt. 'Det var et uheld. Jeg viste ikke at i stod her.' Sagde han og så ned på Sam. Sam så uforstående på os. 'Hvorfor slog du Aiko ihjel?' Spurgte jeg. 'Jeg mistede besindelsen. Men det var ikke mig der skød hende.' Sagde han og så på mig. Så løftede han pistolen og sigtede på mig. Jeg smilte skævt. 'Sandt.' 'Hvad forgår der?' Stammede Sam. 'Det er tid til at sige farvel. Sammy.' Sagde jeg og sigtede på Sam. Sam så chokeret på mig. 'Jeg stolede på dig.' Hviskede han. 'Det var din første fejl.' Sagde jeg og trykkede på aftrækkeren.
Timerne gik. Vi var alle trætte og sultne, men vi turde ikke sove og vi havde intet mad. Vi sad i nogle minutter i stilhed, måske vi ville komme i tanke om noget. Noget der kunne hjælpe. Sam sad lidt for sig selv, bleg i hovedet. Han kiggede ud af øjenkrogen og vi fik øjenkontakt. Jeg rejste mig op og gik hen imod ham. 'Hvordan har du det?' Spurgte jeg og forsøgte at smile. Jeg satte mig på hug foran ham. 'Det er tanken om Ryan.' Hviskede han. Jeg mærkede hvordan de andre rykkede uroligt på sig. 'Vi går alle igennem det samme.' Sagde jeg og forsøgte at trøste ham. Sam sukkede. 'Alle tager det bare så roligt.' Mumlede han. Jeg så undren på ham. Han havde ret. Alle tog det roligt at en af os var død. Faktisk myrdet. Jeg rejste mig op og tog nogle skridt imod Ryan's lig. 'Hvad fanden laver du?' Sagde Taylor og tog et skridt imod mig. Jeg så mig over skulderen imod ham. 'Der er noget jeg bliver nødt til at undersøge.' Sagde jeg og forsøgte at smile undskyldene. 'Alene?' Spurgte Aiko og tog også et skridt imod mig. Kevin stod urokkelig op af muren. Jeg trak på skulderen. 'Er det dumt?' Spurgte jeg og iagttog dem. Sam sad med et fjernt blik. Kevin rørte sig stadig ikke. Taylor stod med et fast blik, næsten urolig. Aiko gik helt ned til mig. 'Hvad hvis morderen er der ude? En burde gå med dig. Jeg melder mig!' Sagde hun og rakte hånden i vejret. Taylor fnyste. 'Pigen vil bare være alene med dig.' Lød det fra ham, han lagde armene over kors og satte sig ned på nogle mursten. Jeg smilte smigret over Aiko. 'Det er nok bedst at du bliver her og beskytter Sam.' Sagde jeg og lagde en hånd på hendes skulder. Hun så forbi mig, over på Sam. 'Hans mave har det ikke særlig godt.' Forklarede jeg. Hun sukkede og gik så over til ham. Sam drejede sig en anelse og så trist imod mig. Måske var det skuespil? Jeg så imod Taylor. 'Passer du på dem?' Spurgte jeg og forsøgte at lyde som om det var en ordre. Taylor himlede med øjnene. Jeg tog det som et ja og så imod Kevin. 'Du følger med mig.' Sagde jeg hårdt og begyndte så at gå. Jeg havde troet at han ville brokke sig, men han gik med uden et ord. Vi gik i vores egne tanker. Lugten af blod blev stærk og vi stoppede begge op. 'Behøver vi virkelig?' Spurgte Kevin. Jeg vendte mig rundt og så på ham. Han stirrede ned på papkasserne der dækkede for Ryan. Hans ansigt var hvidt og jeg forstod nu at han havde været i chok. 'Jeg kan godt gøre det selv.' Sagde jeg roligt og vendte mig imod papkasserne. Kevin vendte ryggen til. 'Hvordan kan det være at du tager det så roligt?' Spurgte Kevin. Jeg fjernede den ene papkasse. 'Jeg samler på knogler af døde dyr.' Sagde jeg og blinkede nogle gange over at min hukommelse var ved ag vende tilbage. Kevin så sig over skulderen, men fortrød. 'Hvorfor gør du det!?' Udbrød han overrasket. Jeg trak op skulderen, men kom i tanke om at han ikke kunne se det. 'Det er interessant at se hvordan knogler ser ud og følges som.' Svarede jeg flat. Men jeg havde det som om jeg ikke fortalte alt. 'Hvordan kan det være at du kan holde lugten ud?' Spurgte jeg og så mig over skulderen. 'Jeg er vand til heste. Min næse har lært at modstå stærke lugte.' Svarede han. Jeg nikkede og fik fjernet den sidste papkasse. Jeg lagde papkassen ved siden af Ryan, så jeg kunne stå på den uden at træde på blodet. Hans øjne var åbne, hans mund var let åben og der løb blod ud. Jeg fandt et søm frem fra lommen og langsomt trak jeg hans bluse op. Han havde blå mærker på over kroppen. Nogen havde hamret spaden med den flade side ind i hans overkrop. Ramt maven så han mistede luften. Måske endda brækket et ribben eller to. Jeg fjernede sømmet. Rev en stykke af min bluse af og lagde sømmet på. Rullede stoffet sammen og lagde det i lommen. 'Hvad laver du?' Spurgte Kevin og havde vendt sig rundt. Jeg så imod ham. 'Han er blevet slået om kuld.' Sagde jeg og ignorere hans spørgsmål. 'Jeg tror at han så er blevet slået i nakken, og da Ryan rejste sig. Hvilket er ret utroligt.' Sagde jeg og rejste mig op. 'Måske var slagene ikke hårde nok? Han er meget muskuløs.' Sagde Kevin og lagde sine hænder i lommerne. Jeg nikkede. 'Nåde støden må ha været i panden og bagefter.' Sagde jeg og stoppede mig selv. Men alligevel løftede jeg en finger og pegede på hans hals der var blevet hakket i. 'Ja tak.' Sagde Kevin og så væk. 'Lad os gå tilbage. Medmindre du vil have hans knogler med?' Sagde Kevin og begyndte at gå. Jeg lagde papkasserne over Ryan og fulgte efter.
Taylor havde ikke rykket sig. Sam og Aiko var faldet i snak. Da vi kom frem, rejste Taylor sig op. 'Hvad fandt du?' Spurgte han mig og fulgte Kevin med øjnene. Aiko blev hos Sam. 'Han blev slået flere gange på overkroppen. En gang i nakken, og så blevet væltet bagover hvor han så.' Sagde jeg og stoppede. Der var tavshed iblandt os. Taylor tog et skridt tilbage. 'Du lyder lidt for sikker.' Sagde han uroligt. Aiko nikkede enigt. Jeg så overrasket rundt. 'Jeg har lige undersøgt ham! Det er derfor jeg ved det!' Råbte jeg og mærkede hvordan jeg gik i panik. 'Men hvorfor undersøgte du ham?' Spurgte Sam. Jeg grinte. Ikke fordi det var sjovt. Men fordi jeg blev nervøs. 'Prøver I at give mig skylden?' Spurgte jeg og så rundt. Alle så væk. 'Jeg var sammen med Sam. Jeg har et alibi.' Sagde jeg og lagde armene over kors. De andre så imod Sam, han nikkede bekræftene. 'Du fandt ham.' Sagde Taylor og pegede på Aiko. Sam så overrasket på Aiko. Aiko begyndte at ryste og så rundt på dem. 'Jeg kaldte efter hjælp!' Råbte hun og gik i panik. Jeg viste ikke hvorfor, måske var det fordi hun var en pige? Måske var det fordi hun havde lidt så længe? 'Slaget brækkede Ryan's ribben. Aiko har ikke styrken til det. Det er derfor en af jer to.' Sagde jeg og kiggede fra Taylor til Kevin. Begge så irriteret på mig. Aiko prøvede at slappe af igen. 'Beskylder du os!?' Råbte Taylor og rejste sig op. 'Du havde god grund til at myrde ham. Du blev truet af ham.' Sagde Kevin og snakkede til Taylor. Taylor slog ud med armene. 'Smart taktik.' Sagde Taylor. 'Måske er det dig der har bragt os her. Og givet Ryan pistolen? Du har planlagt det hele har du ikke?' Spurgte han og smilte skævt. Han lød så underlig, men det lød rigtigt nok. Jeg så på Kevin, han kiggede på mig. 'Tror du på ham?' Spurgte han og pegede på Taylor. Jeg kiggede ned i jorden. Følte mig som en 10 årige der var blevet snuppet i kage krukken. 'Det her finder jeg mig ikke i!' Råbte Kevin. 'Jeg har lige gået med dig ud til liget! Hvis jeg var morderen, så havde jeg taget chancen dér!' Han var kommet helt hen til mig, råbte mig ind i hovedet og havde løftet sin hånd, pegede imod liget. Hans blå øjne stirrede ind i mine. Jeg sagde ikke noget. 'Det var dog utroligt.' Sagde Kevin og smilte opgivene. Han rystede på hovedet og gik sin vej.
Vi stod lidt i tavshed. 'Er det en god ide at lade ham gå selv?' Spurgte Sam og så uroligt på mig. Jeg rystede på hovedet. 'Han er sikkert ved at finde en pistol og planlægger at skyde os alle.' Sagde Taylor og gik i ring. 'Hvor skulle han få den fra?' Spurgte Aiko. 'Hvad ved jeg? Måske har han gemt en herinde!?' Råbte Taylor og lod en hånd køre igennem sit hår. 'Det giver ikke mening.' Sagde jeg, mest til mig selv. 'Hvilket?' Spurgte Sam. Han stod pludselig ved siden af mig. Jeg så på ham. Han virkede som om han havde fået det bedre. Jeg ville ikke dele mine tanker med ham. Sagen var at vi ikke viste hvornår Ryan døde. Men én ting viste jeg. Kevin var for stærk, hans slag ville ha slået Ryan bevidstløs og gjort mere skade. Sam så stadig på mig. Aiko og Taylor begyndte at følge hans blik. Jeg spærrede mine øjne op. 'Vi bliver nødt til at finde Kevin!' Råbte jeg og begyndte at bide mig i læben. 'Hvorfor?' Spurgte Sam. 'Det var ikke ham! Han slog ikke Ryan ihjel!' Sagde jeg og løb efter Kevin.
Jeg viste ikke hvorfor jeg løb. Eller hvor jeg ville løbe hen. Men jeg løb i mellem de høje kasser og håbede at de ikke ville vælte ned over mig. Det var måske dumt at efter lade de andre sammen med morderen. Men jeg måtte finde Kevin. Han havde ret i én ting. Det hele virkede for planlagt. Måske ventede der endda en fælde på ham lige nu. Jeg løb rundt i cirkler da jeg endelig gav op og kom tilbage til de andre sad Aiko helt alene. 'Hvor er de andre?' Spurgte jeg. Aiko snurrede rundt og så overrasket på mig. Hun så sig rundt. 'De er væk?' Sagde hun og lød forpustet. 'Har du forladt stedet?' Spurgte jeg. Hun rystede på hovedet. Hvorfor løj hun? 'Sam! Taylor? Kevin!' Råbte jeg. Taylor kom gående hen imod os. 'Kevin er død.' Sagde han og sank blikket. Jeg tog nogle hurtige skridt over imod ham og greb fat i hans krave. 'Hvor har du været!?' Råbte jeg truede. Han greb fat i min hånd og uden at anstrenge sig, fik han løsnet min hånd og slap fri. 'Jeg løb efter dig!' Sagde han og gav mig et elevator blik. 'Hvor er Kevin?' Spurgte jeg og skiftede emne.
Taylor viste os hen til liget. Blodet lød stadig ud af ham og kroppen var stadig varm. Han var ikke nået langt. 'Skruenøgle?' Hviskede jeg. Den stak ud af halsen på ham, han lå på maven med munden på hvid gab. Aiko havde vent sig rundt og begyndte at hulke. Jeg maste nogle papkasser og lagde dem over Kevin. 'Venner?' Lød Sam's stemme et sted. 'Find ham.' Sagde jeg koldt og Taylor gik afsted. Jeg sad på hug ved Kevin's lig. Skyldfølelsen væltede ind over mig. Jeg kunne høre hvordan Aiko's gråd stoppede og hendes skidt forsvandt. Jeg gik efter hende og stoppede foran Taylor der havde grebet fat i Sam's krave. De råbte af hinanden. Det hele kunne være lige meget. Ryan og Kevin var døde og det var min skyld. Vi ville alle dø. Jeg satte mig opgivene ned. Aiko satte sig ved siden af mig. 'Du må ikke give op nu. Vi har brug for dig.' Sagde hun. Jeg så op. Taylor slog Sam. Knytnæven ramte hans næse og han bukkede sammen. Jeg rejste mig op og stod pludselig med pistolen presset imod Taylor's tinding. 'Hvis du rør ham igen, så skyder jeg.' Sagde jeg hårdt. Taylor så ud af øjenkrogen. Hans øjne stirrede ind i mine. 'Hvad fan...' Sagde han. Jeg løftede hånden og slog ham i nakken med en flad hånd. 'En af jer er morderen. Så nu fortæller I mig hvad I ved! ELLERS SKYDER JEG JER ALLE!' Råbte jeg. Mit hjerte slog hurtigt og jeg mærkede tårerne presse sig på. Jeg var vred. Træt. Sulten.
De 3 satte sig foran mig. Jeg gik frem og tilbage. 'En af jer lyver.' Sagde jeg. Taylor's blik fulgte mine sko. Sam's blik flugte min hånd hvor pistolen var. Aiko blev ved med at se væk. 'Jeg vil bare gerne ud her fra. Så lad os hjælpes ad.' Sagde jeg opgivene da ingen sagde noget. '1 af jer har slået 2 ihjel. Jeg ved at personen vil slå ihjel igen. Jeg stoler ikke på jer. I bør hellere ikke stole på nogen.' Sagde jeg og holdte øje med dem. 'Jeg sværger at det ikke var mig. Jeg kan ikke tåle blod.' Sagde Sam og lød så rolig. 'Det er bare en løgn.' Sagde Taylor og lød også rolig. 'Hold din kæft!' Råbte Sam. 'Uha uha. Har du fået PMS? Pas på du ikke kaster op, din lille løgner!' Svarede Taylor. Skældsordene røg igennem luften, som en sygdom der ikke var ønsket. Jeg sukkede og talte til 3 inde i hovedet. Deres råben var for meget. Sam rejste sig op. 'Kan du ikke se det? Han er syg i hovedet!' Råbte Sam og så på mig. 'Hold kæft hvor er jeg træt af dig.' Sagde Taylor lavt. 'Gider I godt stoppe?' Sagde Aiko, der sad imellem dem. Hun rejste sig op, stod med ryggen til Taylor der også rejste sig op. 'Selvfølgelig er Taylor ikke syg i hovedet.' Sagde jeg træt. 'Nej! Vil syge mennesker måske gøre det her?' Spurgte Taylor. Han greb fat i Aiko, med sin overarm om hendes hals. Med den anden arm trak han op i blusen og tog en lille kniv frem, han kørte den forbi hendes hals og en tynd rød stribe kom til syne. Hans smil var skævt. Så slap han hende lagde sin hånd på hendes ryg og skubbede hende imod Sam der greb hende. Imens formene ordene sig på hendes læber. 'Hjælp.'
Alting gik så stærkt. Jeg nåede ikke at reagere før Taylor snurrede rundt og forsvandt. Sam rystede og var lig bleg i ansigtet. Hans hætte trøje var fuld af blod. Imens forsøgte han at presse begge hænder på hendes hals. Jeg tog en hurtigt beslutning. Satte mig på hug, fjernede hans hænder og tog hende op til et kram. 'Tilgiv mig.' Hviskede jeg. Så løftede jeg pistolen og skød hende i hovedet.
Jeg tog min gule pullover af og lagde den over hendes hoved. Under havde jeg en sort T-shirt. Jeg tjekkede pistolen og havde 3 tilbage. Så gik jeg imod papkasserne. Sam kom gående efter mig. 'Hvorfor gjorde du det?' Råbte han. Jeg vendte mig rundt, pressede ham imod nogle kasser. Pegede pistolen imod hans pande. 'Hun havde ikke en chance. Lad os nu finde svinet og få gjort en stopper for det her!' Sagde jeg lavt. 'Hvorfor lede?' Råbte Taylor. Jeg snurrede rundt og sigtede. Men jeg kunne ikke se ham. 'Hvorfor gør du det her?' Råbte jeg. 'Ryan skød mig!' Råbte Taylor. Jeg lavede tegn til Sam at vi skulle gå efter lyden. 'Hvad med Kevin?' Råbte Sam. 'Han prøvede at beskylde mig!' Råbte Taylor. Jeg sigtede stadig, ledte efter Taylor med øjnene. Pludselig mærkede jeg kasserne give et skub og alting væltede ned over os.
Jeg blinkede nogle gange, men kom endelig til mig selv. Jeg mærkede blodet løbe ned af min kind. Jeg slikkede mig om munden og spyttede noget blod ud. 'Røvhul.' Sagde jeg og forsøgte at rejse mig. 'Er du uskadt?' Spurgte jeg. Sam lå stadig begravet under kasserne. Han fik fjernet 2 stykker. 'Du har næseblod.' Sagde jeg og fik rejst mig. Han så tiggene på mig. 'Ej vel?' Sukkede jeg. Så gik jeg imod ham. 'Luk øjnene.' Hviskede jeg. Så tørrede jeg hans blod af min trøje. 'Du skylder mig en ny trøje.' Sagde jeg og gik væk fra ham. 'Jeg kan ikke tåle blod.' Sagde han trist. Jeg himlede med øjnene. 'Det har vi fattet!' Sagde Taylor. Jeg fulgte stemmen og så ham stå oppe på kasserne. Han hoppede ned landte ved siden af Sam. 'Fuck.' Sagde Sam, da Taylor hævede en pistol og sigtede på Sam. 'Jeg sagde at du ikke skulle røre ham!' Sagde jeg og sigtede på Taylor. Jeg gik imod ham. 'Har du mistet forstanden? Du kunne ha slået os ihjel.' Sagde jeg koldt. Taylor smilte skævt. 'Det var et uheld. Jeg viste ikke at i stod her.' Sagde han og så ned på Sam. Sam så uforstående på os. 'Hvorfor slog du Aiko ihjel?' Spurgte jeg. 'Jeg mistede besindelsen. Men det var ikke mig der skød hende.' Sagde han og så på mig. Så løftede han pistolen og sigtede på mig. Jeg smilte skævt. 'Sandt.' 'Hvad forgår der?' Stammede Sam. 'Det er tid til at sige farvel. Sammy.' Sagde jeg og sigtede på Sam. Sam så chokeret på mig. 'Jeg stolede på dig.' Hviskede han. 'Det var din første fejl.' Sagde jeg og trykkede på aftrækkeren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar