a double agent

Det startede med at de stod foran døren. Deres blikke var gemt væk bag de mørke solbriller. Deres stemme var lave, men jeg viste hvad de ville sige. Jeg kunne mærke det. Mit hjerte sank dybt ned i endeløs sorg da min mor brød sammen i dør åbningen. Jeg ville løbe hen til hende. Trøste hende. Men fortvivlelsen hang fast i mig. De stirrede imod mig. Selvom de havde solbriller på, kunne jeg mærke deres øjne stirrer imod mig. Jeg stod gemt væk bag døren. Min lillebror Joseph løb forbi mig og kastede sig ind i min mors arme. Min far var ikke hjemme, så jeg var manden i huset. Med tunge stridt gik jeg hen til døren. Mit ansigt var vådt. I deres solbriller kunne jeg se vreden tage form i mit ansigt. Jeg fik takket dem for deres besøg og bedte dem om at gå. De sagde ikke imod og forsvandt ud af døren, i den mørke nat, dækket af den smule regn der hang over natten.

Begravelsen var lille, venner og familie dukkede op. Jeg hjalp min far med kisten og forsøgte at være stærk. Men over alt så jeg de to mænd. Klædt i en sort jakkesæt, med de sorte solbriller.

De sagde at han var kørt galt. En bilulykke skulle ha stoppet hans skæbne. En simpel død. Men alligevel måtte vi ikke se hans lig. Han var min storebror.

De første par dage i huset var skrækkeligt. Alle hans billeder var blevet fjernet og hans navn var tabu. Vi talte næsten ikke sammen mere. Smerten havde sat sine spor. Jeg savnede ham. Han var min bedste ven. Jeg var ikke populær i skolen, sank bagud og var klassens klovn. Far skældte mig ud fordi jeg lavede ballade i skolen. Kun Lucas forstod mig. Lucas. Det var hans navn.

Jeg cyklede til skolen. Samme gamle vej. Samme gamle tur. Samme gamle cykel. Jeg havde dog godt lagt mærke til den sorte bil der kørte efter mig hverdag efter hans død. De skyggede mig. Som om jeg var en forbryder. Prøvede de at gøre mig bange. Der var gået 14 dage. Jeg trak på smile båndet og bremsede hårdt op. Bilen standsede. Jeg så mig over skulderen, rakte tunge og satte i gang. De fik sat gang i bilen og kørte efter mig. Jeg kørte igennem en sti, hvor de kørte efter mig. Jeg fik kørt over en vej, hvor der var rødt. En masse dytten fortalte mig at de også kørte over for rødt. Jeg drejede hårdt til højre og forsvandt ind igennem skoven. Træerne stod som soldater. Hurtige reflekser og held fik mig held skindet igennem skoven. Jeg kom ud på den anden og hev efter vejret. 'Fjolser.' Grinte jeg og trak cyklen hen af gaden. En ny bil kom kørende imod mig. Jeg sprang op på cyklen og fik kørt afsted igen. Men med blikket rettet over skulderen fik jeg ikke set bumpet og styrtet kom som et chok. Med cyklen over mig, fik jeg langsomt kontrol over mig selv igen. Mine håndflader var blodige og mit ene knæ lå under cyklen. 'For satan!' Skreg jeg og sparkede cyklen væk. Bilen bremsede hårdt op, med siden rettet imod mig. Døren fik op og en høj ung fyr trådte ud. Han var klædt i sort jakkesæt og havde solbriller på. Han stoppede op foran mig. Hans pandehår var pjusket og resten var kort. Det var sort, som kul. 'Rejs dig op.' Sagde han og virkede kølig. Jeg bed tænderne sammen og rejste mig op. 'Har jeg gjort noget ulovligt?' Spurgte jeg og smilte skævt. 'Kørt over for rødt, kørt på fortovet, har ingen baglygte, heller ingen forlygte ser jeg. Kørt igennem privat have og usikkert igennem en skov uden hjelm. Og til sidst, kørt uden at se sig for og bringe sig selv i stor fare.' Sagde han roligt og tyggede på et tyggegummie. 'Hvis du ikke lagde mærke til det, blev jeg forfulgt.' Sagde jeg irriteret. Han så sig over skulderen, så tilbage til mig. 'Af hvem?' Spurgte han og lød som om han skjulte noget. Jeg stod på tær og så over hans bil. De var væk. 'De var der lige før!' Råbte jeg og pegede imod deres retning. 'Jeg så kun dig.' Løj han. Jeg fnøs og vendte mig rundt for at samle min cykel op. Manden greb fat i mit ærme og hev mig imod hans bil. 'Du bliver nødt til at følge med.' Sagde han flat og hev videre. Jeg vred mig og slog ud efter ham. 'Slip mig for fanden!' Råbte jeg. Mit knæ gav sig under mig og jeg måtte humpe modvilligt med. Han satte mig på forsædet og gav mig sele på. Så smækkede han døren og satte sig bag rettet. Vi udvekslede ikke et ord undervejs.

'Agent Jensen.' Sagde en ung mand, der også var i sort jakkesæt. Manden der havde hentet mig, reagede og hev mig med sig. 'Fjolser! Kan I ikke skygge en 17 årige!?' Vrissede han og gik videre. 'Skygge?' Spurgte jeg ham, men han ignorere mig, jeg så mig over skulderen, efter den unge mand og hans kammerat. Der var flere af dem. Ikke særlig mange. Nogle af dem havde pullover på. De fleste af dem havde ikke solbriller på, så man kunne se de mørke rander under deres øjne. 'Er det Lucas's bror?' Lød en stemme og flere vendte sig for at se imod mig. Jeg synes ikke at Lucas og jeg havde så meget tilfælles. Han var høj og tynd. Vel trænet og klog. Havde brunt hår og mørke blå øjne. Han gik altid velklædt, og havde altid styr på alting. Jeg var lav, buttet, ude af form. Mit hår var blondt og lige pt var det en hanekam fordi jeg havde kedet mig. Mine øjne var grålige, med lyseblåt skær. Min hud var bleg og jeg havde små fregner over næsen. Jeg var klassens klovn og forstod intet.

Agten Jensen satte sig over for mig, der var et bord imellem os. 'Fortæl mig hvad du ved.' Sagde han og tyggede på et nyt tyggegummie. Var han bange for at hans ånde lugtede skidt? 'Koncentere dig!' Sagde han og slog med en flad hånd i bordet. 'Hvem er du?' Spurgte jeg og forsøgte at holde hovedet koldt. 'Det kommer ikke sagen ved. Det her handler om dig.' Sagde han og tyggede løs. Jeg lagde hovedet på skrå. Bag ham var vægen lavet af glas. Jeg løftede en finger og pegede. 'Står der nogen mænd bagved og holder øje med mig?' Spurgte jeg og vinkede. Agent Jensen tog sig til hovedet og sukkede dybt. 'Er du en agent?' Spurgte jeg og kom i tanke om den første mand vi havde mødt havde tiltalt ham agent. 'Har det noget at gøre med min bror?' Spurgte jeg mere ivrig og rejste mig op. 'Sæt dig!' Råbte agent Jensen og hamrede begge hænder ned i bordet. Hans hud var bleg. Under hans øjne var der sorte rander, noget sagde mig at han sov uroligt. Jeg bed tænderne sammen og forsøgte at finde på noget at sige. 'Navn.' Sagde agent Jensen. Jeg hævede et øjenbryn. 'Hvad er dit navn?' Spurgte han igen. 'Er det ikke lidt sent at spørge om den slags? Du har allerede taget mig med hjem.' Sagde jeg og smilte fjoget over min egen humor. 'Synes du at du er sjov!?' Spurgte han og lød irriteret. 'Jeg synes at jeg er nuttet.' Svarede jeg og smilte stort. 'Din lille...' Hviskede han og bed tænderne sammen. 'Jensen! Så er det godt!' Lød en ny stemme og en ung mand kom ind af døren. 'Kevin Larsen.' Sagde han og gav hånd. 'Robin Wolter.' Sagde jeg og tog hans hånd. Jeg drejede hovedet og rakte tunge af Agent Jensen. 'Hør her Robin.' Sagde Kevin og tog plads foran bordet, jeg satte mig automatisk. Han havde blå øjne, sort kort hår, og nogle skægstubbe. De havde samme tøj på. Var det deres standard tøj? 'Vi har brug for din hjælp.' Sagde han og lød helt alvorlig. Jeg lagde armene over kors. 'Beder to voksne mænd en teenager om hjælp?' Spurgte jeg og smilte stort. Jeg ville nyde øjeblikket, af Agent Jensen der stod lænet op af muren og så bitter ud. 'Det lyder måske for voldsomt af en på din alder. Men vi var meget tilfreds med din storebror og vi.' 'Lucas!?' Udbrød jeg og havde rejst mig op. 'Hvor kender I lucas fra!?' Råbte jeg og mærkede vreden stige. 'Han ved det ikke?' Spurgte Kevin og så sig overskulderen imod Agent Jensen. Agent Jensen trak på smile båndet. 'Mindre han ved, desto bedre.' Sagde han flat. Jeg fik sat mig ned igen. 'Hvad er der med Lucas? Hvor kender I ham fra? Og hvad vil I med mig?' Spurgte jeg og lød lidt opgivene. Kevin vendte sig imod mig. 'Lucas var en agent. En meget dygtig en. Han jagtede en farlig forbryder.' Han stoppede og lagde et billed af en dreng på bordet. Jeg lagde hoved undrende på siden og tog billedet. En orange håret dreng, med grønne øjne, stirrede på mig. 'Taylor Ikita.' Sagde Agent Jensen og stod ved siden af mig. 'Skyldig i mord, kidnapning og ulovlig besigelser af våben.' Sagde Agent Jensen. 'Det her er hans bodyguards.' Sagde Kevin og lagde to nye billeder foran mig. 'Aiko og Ryan.' Jeg brød ud i latter. 'Hedder de virkelig det?? Ham den rød håret har et pige navn og de to andre ha...' Jeg stoppede mit i en sætning og mærkede deres øjne stirrer på mig. 'Så det her er altså seriøst?' Spurgte jeg og så fra den ene til den anden. 'Det var Aiko der slog din bror ihjel.' Sagde Kevin og pegede på billedet af en ung pige. Jeg tog billedet op og forsøgte at huske hendes ansigt. Hver en muskel. Hun er omkring 156 cm. Langt blondt hår. Store grønne øjne. Bag hendes nakke lå noget pels. 'Hvorfor går hun med en rotte?' Spurgte jeg og trak på næsen over det klamme dyr. Kevin lagde endnu et billed frem foran mig. 'Tif. Hendes fritte.' Jeg tog billedet op og stirrede på den sort brune væsel lignede kæledyr. Så tog jeg billedet af Ryan op. En høj spinkel fyr. Mørke øjne. Igen forsøgte jeg at huske hver en muskel i hans ansigt. Hans hår var mørkebrunt, med lyse spidser. 'Hvorfor tæller I mig alt det her?' Spurgte jeg og lagde billederne ned. 'Fordi vi håbede at du ville tage sagen.' Sagde Kevin og så alvorligt på mig. Jeg stivnede kort, så brød jeg ud i en nervøs latter. 'Mig? Jeg er kun et barn! Hvorfor giver I ikke sagen videre til en top prof?' Spurgte jeg og så fra den ene til den anden. 'Kald det en familie ting.' Fnøs Agent Jensen og så væk. Jeg hævede et øjenbryn. 'Så fyren her' startede jeg. 'Taylor.' Blev jeg afbrud. 'Ja. Taylor. Så Taylor's kæreste skyder min bror og nu forventer alle at jeg tager hævn, ved at skyde dem en efter en!?' Råbte jeg. 'Bodyguard.' Sagde Agent Jensen og så ligeglad på mig. 'Undskyld?' Sagde jeg svagt og så undren på ham. 'Taylor's bodyguard. Ikke hans kæreste.' Sagde Agent Jensen og smilte flabet. Jeg knurrede irriteret af ham. 'Hvorfor kan du ikke gå ud og skyde dem!?' Spurgte jeg. 'Har prøvet. Sådan døde din bror.' Sagde Agent Jensen koldt og så væk. Et kort øjeblik kunne man se skyldfølelsen i hans ansigt. 'Sam, var din brors makker.' Forklarede Kevin og stemningen blev meget mørk. Jeg følte mig som et fjols. 'Hør. Hvor end jeg gerne vil hjælpe, så er det forkert at hævne, især at slå ihjel! Jeg er kun et barn. I er trænet til det her.' Sukkede jeg og følte mig hjælpløs. 'Jeg sagde det jo. Vi skulle ha startet med den anden bror.' Sagde Agent Jensen og rystede på hovedet. 'Den anden?' Spurgte jeg undren. 'Når du nu ikke gider, må vi jo spørge din lille bror.' Sagde Agent Jensen og så irriteret på mig. 'Så det I siger er at hvis jeg nægter vil I tvinge min lillebror!?' Spurgte jeg og bed tænderne hårdt sammen. Kevin sukkede og så på mig. Jeg fik en følelse af at der var noget de ikke fortalte mig. 'Okay. Jeg gør det.' Sagde jeg lavt og mærkede vreden boble inden i.

De første par måneder var svære. Agent Jensen var som en babysitter. Han var hele tiden i nærheden. Når jeg var i skole. Når jeg var der hjemme. Når jeg trænede. Han holdte øje med mig dag og nat. Men jeg fandt hurtigt ud af at han ikke talte så meget. Hvilket var en lettelse. Det sejeste ved ham var at han havde sin egen bil. Så jeg blev kørt rundt hele tiden. Til og fra skole. Undtagen de dage hvor han gav den ordre at snige sig hjem og sørge for at ingen fik fat i mig. Det var en slags leg. Katten efter musen. Han sagde dog at det var træning og at jeg skulle lærer at stikke af. Som den første dag jeg havde mødt ham. I starten var det svært og han fangede mig hvergang. Men med tiden lærte jeg at ryste ham af. Ved at bytte tøj med en klasse kammerat. Den har virket en del gange og på den måde får jeg også lidt privat tid. Idag var det en af de dage.

Jeg havde gemt mig i en bus og havde lige set hans bil kører forbi. Jeg listede mig hen til det nærmeste hus og sneg mig om i haven, hvor jeg sprang over en hæk og endte i en fremmed have. Jeg skyndte mig ud på fortovet og løb hen til bussen, der stod stille. Jeg ventede til bussen kørte så gik jeg selvsikker over vejen og hen til mit hus. Agent Jensen stod op af døren med en smøg i hånden. 'Du er ved at blive langsomer.' Sagde han og tog et hiv. 'Du er ved at blive gammel.' Svarede jeg og rakte tunge. 'Gå op og skift og lad os komme afsted.' Sagde han og ignorede min kommentar. Jeg skyndte mig op og fik hurtigt smidt de slidte cowboy bukser og trak nogle sorte bukser på. Jeg smed den halv svedte T-shirt på gulvet og tog en sort top på. Efterfulgt af en hvid skjorte. Så løb jeg ned af trapperne, ud af døren og efter bilen der bakkede ud af vores indkørelse. Endnu en træning. Han bakkede ud, jeg fik fat i dør håndtaget. Låst. Jeg hamrede på ruden med min frie hånd, imens jeg løb ved siden af bilen. 'Hallo! Stop! Det er ikke sjovt!' Råbte jeg og hev efter vejret. Bilen stoppede og vinduet blev rullet ned. 'Hvad kaldte du mig før?' Spurgte han og smilte skævt. Jeg bed tænderne sammen. 'Gammel!!' Råbte jeg og hev efter vejret. 'Åh. Så hørte jeg rigtigt.' Mumlede han og trykkede på speedren. Bilen kørte en smule og jeg løb igen med. 'Okay! Okay! Okay!!' Råbte jeg imens jeg løb ved siden af. Agent Jensen smilte over det og skruede op for radioen. Han så på mig, og smilte over øjeblikket. Jeg satte af og sprang halvt ind igennem vinduet. Agent Jensen trykkede nu hårdere på speederen og jeg forsøgte at hive mig selv ind i bilen. Med lidt held, lykkes det. Jeg fik hurtigt sælen på og rullede vinduet op. 'Fjols.' Hviskede jeg og så ud af vinduet.

'Hvad laver vi her?' Spurgte jeg da agent Jensen parkrede bilen foran en bar. 'Hente et vidne.' Sagde han og smilte skævt. Lugten af røg og sved ramte mig først, bagefter kom den søde duft af alcohol. 'Og du er sikker på at det ikke bare er en undskyldning for at drikke dig stiv i arbejds tiden?' Spurgte jeg og smilte skævt over min egen joke. Agent Jensen gik op til baren og hev sit skilt frem. 'Jeg leder efter Oliver,' sagde han og så rundt. En ung mand, men en smule skægstupper og kort lyst hår smilte til Agent Jensen. 'Jeg er Oliver. Hvad kan jeg gøre, betjent?' Spurgte han og virkede så rolig. 'Agent Jensen,' sagde Agent Jensen og så sig om. 'Du skal følge med til stationen,' sagde han ventede. Oliver hævede et øjenbryn og så så over på mig. 'Han er vist ikke gammel nok til at være herinde,' sagde Oliver og blev ved med at stirre på mig. 'Ja så?' Svarede Agent Jensen. 'Jeg burde få dig fyret for at lade en mindreårig komme herind,' sagde Oliver og lød kvik. Agent Jensen små lo. 'Jeg burde få dig bag lås og slå for at lade en mindreårig betræde din bar,' svarede Agent Jensen. Der var stille imellem dem. Oliver sukkede og gik så frivilligt med.




MERE KOMMER