The note

Jeg gik efter Sam, men det virkede som om han slet ikke lagde mærke til at jeg gik bag ved ham. Folk på perronen skubbede og masede. 'Skal vi ikke tage bussen?' Spurgte jeg, men han hørte mig ikke. Jeg så mig over skulderen og med en hurtig bevægelse smed jeg papiret. Jeg gik med hamrene hjerte efter Sam, pludselig lød der råb og panik et sted bag mig og et lille smil viste sig på mine læber. Sam stoppede op og så sig over skulderen. Ryan stod med mit efterladte papir og råbte ting jeg ikke kunne hører fra larmen. Han viste papiret op og hans navn stod på med store bogstaver. Sam stod stiv som et bræt, de fleste blikke så fra Sam til Ryan. Jeg sneg mig igennem flok og fik trukket Sam væk. 'Hvad er det der sker?' Spurgte Sam og tog sig til hovedet. 'Det var sikkert bare en joke fra Ryan, du ved hvordan han er,' sagde jeg og forsøgte at smile venligt. Sam åbnede munden, men så begyndte lysene at blikke grønne. 'Endelig toget kommer,' sagde jeg og smilte. Men pludselig lød der en masse skrig og gråd. Toget stoppede foran os og var dækket i blod. Råbene omkring mig fortalte mig at Ryan var sprunget ud foran toget. Det hele virkede som planlagt.

Folk maste mere og det hele blev for meget, jeg ville ikke se deres reaktioner, hører deres gråd eller se dem i panik, det eneste der interessede mig var at skolens bølle havde gjort selvmord og at jeg følte mig mere fri.

Jeg trak Sam hen til en bænk og gav ham en lille plade chokolade. 'Det hjælp, spis,' sagde jeg og satte mig ved siden af ham. Han var helt bleg og undren studerede jeg hans skræmte ansigt. 'Du sagde at det bare var en joke, men han sprang vi-' startede Sam, men stoppede i gråd. Jeg trak ligeglad på skulderen og så væk, jeg måtte anstrenge mig for at spille skuespil. 'Jeg troede at han bare gjorde nar af Kevin,' sagde jeg og gemte mit ansigt i hænderne.

Nå ja. Kevin døde for 2 dage siden. Nogen smed et stykke papir på skole gården og et par timer efter hængte han sig selv. Det er ihvertfald hvad politiet sagde. Det der virkelig skete var at jeg smed papiret og bagefter fik ham lokket ind på drenge toilettet, hvor jeg truede ham til at hænge sig selv. Han modtog aldrig papiret, og fordi alting så så selvmords ud, ville politiet ikke hører vores allebi.

Næste dag i skolen, holdte lærerne en kedelig tale og mindes ting for begge afdøde drenge. Jeg brugte flere timer på at anstrenge mig for at være ked af det. Men i virkeligheden ravede det hele mig et vist stykke. 2 drenge var døde og jeg var sluppet godt afsted med det. Jeg så op imod lærerne, hvor to billeder stod af drengene, jeg gad ikke engang ligge mærke til deres ansigter.

Frokost var hurtig overstået, mest af alt ønskede jeg snart at komme hjem. Hvem havde troet at skuespil ville være så svært? Jeg begyndte at ligge en plan for hvordan jeg skulle overtale mine forældre til at jeg måtte skifte skole. Det her sted var ved at blive for kedeligt og jeg trængte til noget nyt. 'Hørte du efter?' Spurgte Sam og trak i min arm. Jeg så forvirret på ham og rystede let på hovedet. Jeg måtte holde op med at dagdrømme. 'Tror I der kommer flere af sådan nogle papirer med vores navne på?' Spurgte en pige ved navn Emma. Jeg så væk et øjeblik og ville ønske at jeg kunne skrive flere, men Ryan var bare held. 'Ham den nye dreng har virket så underlig, måske var det ham der skrev papirerne?' Hviskede Sam og nikkede imod en orange håret dreng der sad alene. 'Han kender jo ikke nogen,' sagde jeg og himlede med øjnene. 'Hvem tror du det var?' Spurgte de og stirrede på mig. Jeg trak på skuleren og havde lyst til at bide min egen tunge over. De ville beskylde ham den nye og jeg skulle selvfølgelig åbne min mund. 'Det kan være hvem som helst,' sagde jeg og så mig overskulderen. Emma rodede i sin taske og fandt de to papirer frem. Jeg stivnede. 'Hvor har du dem fra!?' Råbte Sam. Emma tyssede på ham. 'Min far er den ansvarlige politi mand i denne sag, det var let at snige sig ind og tage et kopi af papirerne,' sagde hun og smilte skævt. Jeg bed mig i læben. Jeg beundrede hendes gå på mod, men hun kom alt for tæt på, jeg måtte gøre det af med hende. Hun lagde de to papirer foran os og vi begyndte at studere håndskriften. Jeg havde selvfølgelig skrevet med venstre hånd, og med store block bogstaver, og fjernet alle fingeraftryk. 'Fandt de fingeraftryk?' Spurgte jeg og viste godt svaret. 'Selvfølgelig gjorde de det, flere af eleverne har haft fat i papirerne, der er umuligt at finde gernings manden,' vrissede Emma. Jeg lagde hovedet på skrå og forsøgte at se flov ud, men inden i grinte jeg. 'Er håndskriften den samme?' Spurgte Sam. De vendte og drejede papirerne for at finde ligheder. Jeg forsøgte at se ud som jeg undersøgte papirerne, men jeg viste at jeg ikke havde lavet én fejl, så istedet overvejede jeg hvordan jeg kunne gøre det af med Emma.


Jeg gik rundt ude på gangen, lige nu havde vi dansk, men jeg havde brug for at samle tankerne. Jeg havde papiret i en pose, gemt i min lomme. Jeg manglede bare at smide den og sætte mine planer i værk. Men imens jeg stod på gangen, hørte jeg en lyd ude fra drenge wcet. Nogen var oppe og slås. Normalt ville jeg flygte på stedet. Men min menneskelige side trak i mig og pludselig åbnede jeg døren. Emma stod foran den nye dreng, Taylor hed han vist. 'Hvis du indrømmer at det var dig, så-' 'Det er ikke mig!' Råbte Taylor. Emma pegede på ham. 'Du er den eneste med motiver,' sagde hun og lød så selvsikker. Selv jeg ville ha troet på hende. Taylor gik i panik og forsøgte at komme forbi hende. Det endte med at de greb fat i hinanden og rullede rundt på gulvet. Taylor var højre end hende, men hun var veltrænet. Taylor trak hende op, men han snublede og faldt. De lå begge stille. Jeg holdt vejret. Ganske langsomt rejste Taylor sig op. Han ømmede sig og så på Emma der lå under sig. 'Fuck!' Skreg han. Han rev sig i håret og sprang væk fra hende. Han røg ned på røven og stirrede skræmt på Emma. 'Hvad gør jeg!?' Hviskede han. Jeg tog et skridt frem og stirrede på ham. Jeg satte mit overrasket ansigt udtryk på. 'D-det var ikke med vijle!' Råbte Taylor og hævede en hånd for at holde mig på afstand. Jeg løb hen til Emma, sank ned på knæ og undersøgte hendes plus. Hun var bare bevisløs. Mine øjne kørte rundt, og jeg måtte virkelig tænke mig om. Jeg kunne skylde skylden på Taylor. Han kunne redde min røv. Emma ville anholde ham og jeg ville være fri. Jeg så på Taylor's skræmte ansigt. 'Hun er død,' løj jeg. Jeg bed mig i læben overrasket over hvad jeg sagde. Taylor begyndte at græde. Jeg tyssede på ham. 'Jeg hjælper dig ok?' Hviskede jeg. Han stirrede skræmt på mig. Jeg ville fortryde det her. Jeg fandt en lille sprøjte frem fra min lomme, som var sikret. Jeg pillede den grå gummi prop af som sikrede at jeg ikke sprøjtede mig selv i benet. Jeg stak Emma i håndledet. Giften ville virke så hurtigt, og hun ville sove stille ind. 'Hvad er det?' Spurgte Taylor og kravlede tættere på. Jeg lagde den grå prop på sprøjten og gemte den væk. 'Giv mig noget papir,' sagde jeg til ham. Han rakte mig noget wc papir. Jeg tørte Emma's arm af, for mine fingre aftryk. 'Find et håndklæde og tør hende af,' sagde jeg til ham. Taylor gjorde som jeg sagde og gik straks igang. Hans ansigt var ikke længere i panik og det virkede som om han viste hvad han lavede. Jeg fandt en pose frem fra min baglomme. 'Hvad fanden!?' Udbrød Taylor. Jeg tyssede på ham og pakkede min barber blad ud fra posen. Jeg tørte den af og lagde min hånd ind i pose. Jeg lignede en der skulle til at samle en hundelort op. Mine fingre tog fat i barber bladet og satte den imod Emma's pludsåre. 'Hvad laver du?' Hviskede Taylor. 'Silverfame,' svarede jeg. Ganske langsomt skar jeg dybe sår, så dybe at man ikke kunne se hvor jeg havde sprøjtet hende. Blodet løb ned af hendes håndled. 'Hvorfor hedder det silverfame?' Spurgte Taylor og blev dårlig af blodet. 'Det er vel en måde at finde et smukt ord for noget grusomt,' svarede jeg. Vi tørte alt af og forsvandt ud af vinduet.

Vi sad i stilhed og ventede. Jeg havde foldet Emma's papir til en flyver og kastet den imod skolen. Snart ville nogen finde det og lede efter hende. Snart. Jeg sad på en bænk og stirrede på Taylor der sad få cm fra mig. Jeg havde hentet lidt chokolade til ham, som han tykkede på. Hans ansigt fik langsomt lidt farve igen. 'Hvad hvis de finder ud af det?' Spurgte han. 'Finder ud af hvad?' Spurgte jeg ligeglad han stirrede på mig. 'Det med-' jeg tyssede på ham. 'Det er aldrig sket. Glem det.' Han sank blikket og spiste sit chokolade. Måske var det en fejl at stole på ham? Han ville snart komme til sig selv og indse hvad han havde gjort. Jeg så imod skolen og ventede på at panikken spredte sig. 'Hvorfor hjalp du mig?' Spurgte Taylor og lød trist. Jeg så på ham. Hvorfor var han så irriterene. 'Med hvad?' Spurgte jeg og så ligeglad på ham. Han sukkede og spiste videre. Sam kom løbene forbi mig. Han stoppede op og vendte sig rundt. 'Der er du!' Råbte han og hev efter vejret. Jeg smilte venligt til ham og vinkede. 'Hej Sam,' grinte jeg. Taylor så overrasket på mig. 'Jeg har ledt efter dig over alt!' Råbte Sam og gik imod mig. 'Mig? Hvorfor?' Spurgte jeg undren. Sam stoppede og så på Taylor. 'Hvad laver du med ham?' Spurgte han undren. Jeg så på Taylor, så på Sam. 'Han havde det skidt, så jeg gav ham lidt chokolade,' svarrede jeg og smilte. Sam så mistroisk på Taylor. 'Hej,' hviskede Taylor og spiste af sin chokolade. 'Der er blevet fundet et nyt papir,' sagde Sam og stirrede skræmt på mig. Jeg rejste mig halvt op. 'Hvad!?' Råbte jeg. Eleverne løb rundt på skolen, som om de ledte efter påskeæg. Sam nikkede og sank blikket. 'Hvis navn stod på?' Spurgte jeg og hoppede ned fra bænken. 'Emma,' sagde Sam. Jeg satte mig ned på bænken igen, Sam greb ud efter min arm og hjalp mig med at holde balancen. Jeg tog mig til hovedet. 'Åh nej. Hvor er Emma?' Spurgte jeg og mærkede at min krop rystede. Sam så væk. 'Vi har ikke fundet hende endnu,' sagde han lavt. Taylor stak hovedet hen imod os. 'Hvad er der der forgår?' Spurgte han og lød forvirret. Jeg bed mine tænder sammen. Kunne han ikke lyde mere overbevisene. 'Jeg skal nok sætte ham ind i sagerne,' sagde jeg til Sam. Taylor knækkede noget af sin chokolade af og gav den til mig. 'Her det hjælper,' sagde han lavt. Jeg tog imod chokoladet og spiste lidt af det. 'Bliv her, imens hjælper jeg de andre med at lede,' sagde Sam og lagde en hånd på min skulder. Så løb han videre. 'Hvordan klarede jeg mig?' Spurgte Taylor og lød spændt. Jeg spyttede den søde chokolade ud. 'For-' jeg drejede hovedet og så ind i hans grønne øjne som lyste af begejstring. Jeg sukkede. 'Du var ok,' sagde jeg. Taylor smilte stort. Gad vide om han viste at han havde dræbt et menneske og lige nu løj omkring det?

De fandt Emma hurtigt. Gråden og skrigene spredte sig hurtigt. 'Showtime,' smilte jeg. Taylor var nogle cm lavere end mig, han fulgte efter mig som en efterladt hund. Men folk opdagede det heldigvis ikke. Politiet var hurtigt på skolen, og selvom Sam ville blive og se Emma's lig blive båret ud, tvang jeg ham væk fra skolen. Vi sad lidt væk fra skolen, på nogle bænke. I stilhed. Taylor gnaskede stadig løs på den plade chokolade jeg havde givet ham. Sam havde fået 2 stykker, men hans ansigt var stadig blegt. Jeg elskede Sam, så højt. Han var min bedste ven, og jeg fortrød at han skulle igennem det her. Jeg ville beskytte ham, men i sidste ende beskyttede jeg kun mig selv. 'Tænk at hun gjorde det,' hviskede jeg. 'Det gjorde hun ikke!' Sagde Sam vredt. Han var stadig i benægtelse. 'Sam, alle de andre har gjort selvmord. Kevin hængte sig selv, Ryan sprang ud foran et tog og Emma-' jeg stoppede. 'Nogen har gjort det imod dem. Og når de undersøger Emma, finder de svarene. For nu er mordene gået for langt,' sagde Sam og rystede af vrede. 'Jeg tror stadig at det var selvmord. Folk reagere for voldsomt over de skide papirer,' sagde jeg. 'Hvor fandt de papiret?' Spurgte Taylor nysgerrigt. 'På parkerings pladsen. Nogle elever fandt den og panikken spredte sig,' svarede Sam. Jeg så på Taylor og så hvordan tankerne begyndte i hans ansigt. Mit hjerte hamrede. 'Forhåbenligt stopper det hele nu,' sagde jeg og så imod himlen. De to andre nikkede i stilhed. 'Jeg må videre,' sagde Taylor og rejste sig op. 'Tak for alting,' sagde Taylor glad og begyndte at gå. 'Vi ses,' sagde jeg venligt. Da han var ude af syne, vendte Sam sig imod mig. 'Hvad laver du med ham? Emma sagde at han stod øverst på listen over mistænkte,' sagde Sam hårdt. 'Jeg holder ham i kort snor,' sagde jeg. Og denne gang var det ikke løgn. Jeg var nødt til at holde Taylor tæt til mig nu. Hvis han virkede bare den mindste smule usikker, var jeg nødt til at skille mig af med ham. 'Åh, så forstår jeg bedre,' sagde Sam og gav efter. 'Har du fundet ud af noget?' Spurgte Sam. Jeg rystede på hovedet. 'Men det kan umuligt være ham, hvis der da er en,' sagde jeg. 'Hvorfor tror du det?' Spurgte Sam. 'Jeg var sammen med ham hele tiden,' sagde jeg hårdt til Sam. Han sukkede og langsomt gav han efter. Alting gik som planlagt. Og snart kunne jeg gå igang med de virkelige mord og give skylden til selvmord.