Try your luck

- “Remember that sometimes not getting what you want is a wonderful stroke of luck.”

Jeg havde ikke sovet særlig meget denne nat, jeg var spændt og nervøs fordi når jeg slog øjnene op næste morgen ville jeg starte i en ny klasse. Vi befinder os i Januar måned, en kold og mørk måned, med sne på gaderne og larm i hver en gyde. Jeg var startet på et kursus hold som min far uventet havde meldt mig til, det var for studerende der havde lidt mere mellem ørene end andre elever. Jeg følte mig syg ved tanken om at skulle sidde på skole bænken og lytte til en tåbelig mand eller kvinde der ville stå og forklare foran os, imens vi skulle skrive alt hvad de siger, skriver og tegner. Jeg havde heldigvis fået overtalt nogen af mine venner til at starte på samme kursus, så vi kunne gå i samme klasse et helt år. Desværre ville der stadig være mange jeg ikke kendte og det uvidene er altid modbydeligt. Jeg hørte larm neden under og viste at min far var stået op, da han skulle på arbejde. Jeg satte mig op i sengen og ventede til der blev stille, før jeg begyndte at tage tøj på. Der lå nogle slidte bukser på en stol for enden af værelset, som jeg tog på. Jeg fumlede lidt med strømperne og til sidst tog jeg en sort T-shirt på. Jeg gik ud på gangen og ned af trapperne, huset var så stille at det næsten var ubehageligt. Der blev banket på døren og uden at skynde mig ned, hørte jeg døren blive åbnet. "Hey, er du stået op?" lød en mundter stemme som jeg genkendte som min ældste ven Taylor. En brun håret fyr, med et kæmpe smil så op på mig fra trappen. "Jeg har sagt at du ikke bare skal gå ind," sagde jeg irriteret og pegede på hans sko. Han undskyldte og tog skoene af, men jeg vidste godt at han ville gøre det samme igen næste dag. Taylor gik hen til det lille køkken bord og satte sig ned. 'Er du klar?' Spurgte han og begyndte at smøre et stykke brød som min far havde sat frem til mig. Jeg satte mig ned over for ham og tog et stykke brød, smurte det med smør og marmelade og så spiste jeg det imens han ævlede løs om hvor spændt han var. 

Den første halve time var hurtig overstået. Vi skulle skrive vores navne på noget papir og gå rundt og snakke med hinanden. Jeg satte mig ved siden af en pige med skulderlangt brunt hår. Hendes blå øjne så op fra bordet og hun smilte et venligt smil. Om halsen havde hun en kæde, med en grøn sten for enden. Hun havde en sort t-shirt på og mørke cowboy bukser. 'Jeg hedder Robin,' Sagde jeg og smilte. 'Mit navn er Kristine,' sagde hun og så længe på mit ansigt før hun kiggede på Taylor der stod bag mig. 'Det er Taylor,' sagde jeg og sendte et undskyldende smil. Hun lo lidt. Taylor prikkede mig på skulderen, da læren kom ind. 'Hvor skal jeg sidde?' Spurgte han mig og så forvirret rundt. 'Der er en plads over ved ham der?' Sagde jeg og pegede på en sort håret dreng der sad alene. 'Men...' Sagde Taylor lavt, inden længere brok gik han alligevel der over og satte sig. 'Der var jeg heldig.' Sagde jeg og smilte til Kristine. 'Heldig?' Spurgte hun. 'Ja, at jeg ikke skal sidde ved ham,' sagde jeg til hende. Hun så op imod den sort håret fyr som Taylor fik sat sig ved siden af. 'Han ser da venlig ud?' Sagde hun undren. 'Ja, sikkert. Men han sidder bare og stirrer ned i bordet,' sagde jeg. Taylor snakkede til drengen, men drengen så ikke op. Jeg så undskyldene på Taylor og fik lidt dårlig samvittighed. Taylor så imod mig og trak på skulderen. Han sad 3 meter fra mig. Bordene var sat op som en heste sko, og vi sad over for hinanden. Jeg blev brat hevet ud af mine tanker da læren pegede på mig. 'Fortæl om dig selv.' Jeg rejste mig op og rømmede mig. 'Jeg hedder Robin. Jeg er 19 år gammel. Jeg bor sammen med min far. Jeg har ingen kæledyr, men har altid ønsket mig en hund,' folk grinte og jeg smilte selvsikkert. 'Ja tak,' sagde læren og pegede på den næste. Kristine rejste sig op og jeg satte mig ned. 'Jeg hedder Kristine. Jeg er 17 år, men bliver snart 18. Jeg bor sammen med min mor og far. Jeg har 3 kaniner, måske vil du have en Robin?' Sagde hun og smilte. Jeg grinte lidt og rystede på hovedet. Kristine satte sig og en ny pige rejste sig op. Hun havde kort lyst hår, et selvsikkert blik, øreringe. Hun havde en blå t-shirt på med et billed som jeg ikke kunne tyde. 'Jeg hedder Emma. Jeg er 19 år gammel, bor alene, og så arbejder jeg på baren om hjørnet.' Sagde hun og smilte. Hun så meget venlig ud når hun smilte. Hun satte sig ned og alle kiggede på en brun håret dreng der sad og tegnede. Emma slog sin albue ind i hans side. Drengen så op og rystede lidt af nervøsitet. 'J-jeg hedder Sam.' Sagde han og rejste sig op. Nogle af hans blyanter fladt ned på gulvet. 'Oh....' Sagde han og så trist rundt. Drengen ved siden af med brunt hår og lyse spidser, en ærmeløs sort t-shirt med røde bukser rejste sig op, satte sig på bordet, svingede benene over og trampede ned på gulvet, han samlede alle blyanterne op. 'Værsgo Sam,' sagde han. Han havde snakebit og smilte venligt. 'Jeg hedder Ryan,' sagde han selvsikkert og vinkede til alle. Sam så taknemmeligt på Ryan og virkede glad for at ingen så på ham mere. Han havde en grøn hættetrøje på der fremhævede hans grønne øjne. Jeg kendte allerede Ryan fra en tidligere skole, vi havde været gode venner, men en dag blev vi uvenner, hvis jeg husker rigtig var det fordi jeg overdrev og lavede et lille nummer til noget stort. Ryan satte sig på sin plads og så ikke et øjeblik på mig. Jeg sukkede lavt. Drengen ved siden af Ryan, var en sort håret dreng, med et stort smil. Han grinte lidt over Ryan og de virkede som gode venner. Han havde en lilla t-shirt på og rejste sig op. 'Jeg hedder Kevin, jeg er 19 år.' Sagde han kort og trak på skulderen. En lyshåret pige med blå øjne, i en orange hættetrøje rejste sig op. 'Jeg hedder Naru, jeg er 17 år.' Sagde hun og så genert rundt. Hun talte lavt og kiggede ned i bordet. Hun satte sig igen ned og turen kom til den sort håret fyr. Han så op og så lidt usikkert rundt. 'Jeg hedder Remus.' Sagde han uden at rejse sig op. Han havde en sort ærmeløs hættetrøje på, han trak hætten over hovedet og gemte sig lidt. Læren nikkede så og begyndte at tale. 'Hov, hvad med mig?' Spurgte Taylor der var blevet overset. Læren så på ham og undskyldte mange gange. 'Jeg hedder Taylor, jeg er 18 år gammel. Jeg har en hun kat ved navn Cleo.' Sagde han og smilte stort, før han satte sig ned igen. 

Den første skole dag var heldigvis hurtig overstået. Jeg havde ikke noget jeg skulle nå så jeg satte mig på bænken ude foran skolen. Taylor sad lidt fra mig og snakkede om noget, som jeg ikke lyttede til. Pludselig rejste han sig op og smilte til en dreng der kom imod os. 'Hej Sam,' hilste jeg. Drengen ved navn Sam, så op og smilte over hele ansigtet. 'Oh, hej!' Sagde han og var ved at snuple over sine ben. Jeg rejste mig hurtig op og greb ham inden der skete noget. 'Pas på, det er glat! Er du okay?' Spurgte jeg bekymret. Jeg gik ham til skulderen og jeg var lidt imponeret over hvor høj han var. 'Jeg er okay,' sagde han og åndede lettet op over at der ikke var sket noget. Taylor stod lidt og så fra den ene til den anden. 'Det var godt nok heldigt!' Sagde jeg så og smilte til Sam. 'Ja. Tak,' sagde han og så væk. Jeg trak på skulderen og fik øje på Kristine bag ham, jeg løftede min hånd og vinkede til hende, men hun gik lige forbi os. 'Hvem var det?' Sagde Taylor og smilte til mig. 'Kristine?' Svarede jeg. Han så stadig forvirret ud. 'Fra vores klasse?' Svarede jeg. Taylor så undren på mig og jeg sukkede højt over ham. 'Så, Sam. Vil du med ned i byen?' Spurgte jeg. Sam nikkede og forsøgte at smile. 

Gå gaden var fuld af mennesker der forsøgte at bytte julegaver og hvad de ellers havde for. Jeg forsøgte at gå uden om splatter af mudder, vand og sne. 'Så, hvad fik vi for af lektier?' Spurgte jeg, for at starte en samtale. 'Det ved jeg ikke,' sagde Taylor og snurrede rundt for at gå hen til en is butik. Jeg sukkede irriteret og gik efter ham, han stod med næsen presset imod glasset. 'To kugler tak!' Sagde han og pegede på den smag det skulle være med, efter få sekunder fik han stukket sin isvafel i hånden med to kugler. 'Skal I have noget?' Spurgte manden, jeg så ikke på ham. 'Bare en varm kakao, tak,' sagde jeg og fandt nogle penge frem, som jeg gav til manden for at få min kakao. Sam fik også en varm kop kakao. Vi gik lidt og valgte så at sætte os på en bænk i stilhed, hvis man kan kalde at puste på en varm kakao, at slupre og at smaske for stilhed. 'Vi skal skrive en stil,' sagde Sam efter lidt tid i stilheden. Taylor og jeg vekslede nogle blikke før vi kiggede undren på ham. 'Lektie. Vores lektie til imorgen,' sagde Sam og så længe på os. Hans blik tvilvede på om vi virkelige var egnet på holdet. 'Nå, okay. Tak,' sagde jeg og drak lidt af min kakao. 'Hvad skal den handle om?' Spurgte Taylor og slikkede på sin is, han var næsten nået til vaflen. 'Hvad vi har lavet før vi kom på holdet og hvorfor vi endte på det her hold,' svarede Sam og kiggede væk. Vi sad igen lidt i stilhed, da kakaoen var drukket og isen var spist, rejste Sam sig op. 'Jeg må hellere komme hjem og få skrevet den stil, vi ses imorgen,' sagde han og vinkede farvel. Taylor og jeg nikkede begge og mumlede et farvel. 'Jeg må også hellere komme hjem,' sagde jeg og rejste mig op. 'Okay, skal vi da skrive stilen hos dig?' Spurgte han. Jeg sukkede, men gav efter og lod ham følge efter mig. 

- Mere kommer