Det evige spørgsmål ....

Du spiller et spil som du ved at du taber. Du bygger en mur op omkring dig selv. I dit hoved er du en dreng. Du kan klippe dit hår kort. Gå i drenge tøj. Bruge drenge deo. Du kan ændre din stemme og dit navn. Du kan få andre til at sige han og ham. Du bygger en mur op. Siger til dig selv at du er en dreng. I skolen er du en dreng. Der hjemme er du en dreng. Når du er uden for er du en dreng. Du lever i din egen verden hvor alt er godt. Men du ved godt at spørgsmålet kommer. Du ved det. Du går rundt og tænker på det. Forbedrer dig. Men du kan ikke være på vagt hele tiden. Pludselig lyder det. 'Må jeg spørger om noget.' Du har et valg. Du kan svare nej og ignorer det. Men hvad hjælper det? Så istedet svare du ja. Velvidnene at folk omkring jer lytter. De holder vejret og venter på at hører dit svar på næste spørgsmål. 'Er du en dreng eller pige.' Du overvejer kort hvad du skal svare. Sætter et falsk smil på og gemmer smerten der skriger inden  i. Hvad er du? Hvad er du? Du er ikke en pige. Men du er hellere ikke en dreng. Du er ingen ting. Midt i mellem. Men du skal give et svar. Det letteste vil være at være ærlig. 'Jeg er transkønnet.' Og som en eksplosion kommer de næste spørgsmål. 'Har du en penis?' 'Hvad køn er du til?' 'Er du læbbe?' 'Har du patter?' 'Hvordan binder du dem ind?' 'Gør det ondt?' 'Hvad hed du før?' 'Hvor længe har du vist det?' 'Hvad siger dine forældre?' 

Og så kom det værste spørgsmål. Dine forældre. Dit falske smil forsvinder og du gør alt for ikke at græde. 'Min far støtter mig.' De stirrer på dig og spørger om din mor. 'Hvad med hende?' 'Hvad siger hun?' 'Du er hendes eneste pige' 'Alle mødre ønsker sig en datter' Du bider smerten i dig og trækker vejret. 'Hun døde år tilbage.' Svare du og der bliver stille. Spørgsmålene har gjort dig sårbar og du har delt de mest fortrolige ting med en fremmed, som du ikke kender navnet på. Hvorfor er det så vigtigt for dem at vide ens køn? De ved intet og man tilgiver dem. Selvom de har åbnet et sår der er så svært at lukke. 

- Skrevet, fordi det gør ondt når folk spørger for meget.