Rune Factory

Jeg åbnede øjnene og befandt mig i et stort rum. Jeg førte en hånd op til hovedet og ømmede mig over bulen jeg havde fået. Jeg kiggede rundt og genkendte intet. Hvor var jeg? I et rum. Jeg kiggede ned og lagde mærke til at jeg lå en seng. Det kunne være lige meget alt sammen. Det vigtigeste spørgsmål var ikke hvor jeg var eller hvad der var sket. Men hvem var jeg?

En dreng med langt lys hår sat op i en heste hale og et sår på kinden kom ind af døren. Hans brune øjne lyste op. "Micah!! Du er vågnet!" udbrød han og sprang op i sengen for at kramme mig. Micah? Var det mit navn? Jeg greb fat i hans sorte jakke, for ikke at falde ud af sengen. Indåndede hans duft. Det gav et sug i min mave. Hvad forgik der? Hvem var han? Hvorfor virkede han så glad for at jeg var vågnet? "Hvor længe har jeg sovet?" fik jeg frem stammet. Var det min stemme? Lød den virkelig så svag og usikker. Han trak sig lidt væk fra mig. Hans hænder om mine skuldre. Han havde et stort smil og nogle varme øjne. "Du har været væk, alt for længe!" sagde han og krammede mig igen. Jeg prøvede at rive mig løs. Nu blev det altså for meget. "Gider du godt holde lidt afstand?" fik jeg frem sagt og skubbede ham blidt væk. Han lod sig blive skubbet væk. Han sad lidt og så på mig. Han smilte stadig. Det begyndte at irritere mig. "Hvad griner du af?" brummede jeg. Han lukkede øjnene og smilte mere. "Det er typisk dig at være sådan" sagde han glad. Være hvordan? Jeg viste ikke engang hvordan jeg normalt er. Han lænede sig frem og nussede mig i håret. "Jeg ville gerne blive og passe på dig, men jeg har en time! Men jeg kommer tilbage efter skole!" sagde han og kyssede mig blidt på kinden. Så forsvandt han ud af døren. Jeg holdte en hånd på min varme kind. Havde vi et forhold? Var jeg til mænd? Jeg viste ikke engang hvad han hed. Jeg gemte mit ansigt væk i mine hænder og forsøgte at holde gråden inde.

Der blev banket på døren. Jeg så forskrækket op. Ville han nu komme tilbage? En mørk håret dreng stak hovedet ind. "Nå, du er vågnet" smilte han. Han var meget mere rolig og havde et hæsligt ar over det ene øje. Han havde ellers en smuk blå øjn farve. Det gav endnu et sug i min mave ved synet af ham. Jeg måtte se ned af mig selv. "mh" pev jeg som svar. Han satte sig på kanten af min seng og smilte venligt til mig. Han rørte forsigt ved min kind. "Jeg var urolig for dig" hviskede han. Jeg mærkede varmen stige i mine kinder og mine nakkehår rejste sig. Jeg greb fat i hans hånd og forsøgte at holde hans blik. "Undskyld. Men" forsøgte jeg. Han lagde hovedet på skrå. "Jeg har ingen anelse om hvad der er sket...." forsøgte jeg. "Du faldt og slog hovedet" afbrød han mig. Hans stemme var med et blevet kold. Jeg sank en klump. "Hvorfor? Hvad skete der?" Spurgte jeg og prøvede at ignorrer hans tonefald. Han sukkede og så væk. "Jeg var der desværre ikke. Men du var sammen med Zaid, da jeg fandt jer" han havde en knurren i stemmen. Jalousi? Jeg prøvede at huske. Pludselig kunne jeg se den lyshåret dreng foran mig. Det måtte være Zaid. Jeg rakte mig op i sengen. "Han var her også for lidt tid siden!" udbrød jeg. Den mørk håret stirrede vredt på mig. Jeg blev så forskrækket at jeg sank sammen i sengen. "Hvad ville han?" Spurgte den mørkhåret. Jeg så væk, prøvede at huske. "Han var urolig for mig. Han krammde mig hele tiden og sagde at han ville komme igen" fik jeg sagt meget lavt. Hvorfor følte jeg mig som en lille dreng, der skammede sig? Den sort håret dreng stirrede frem for sig. Hans ansigt var vredt. Han bed tænderne sammen og trak vejret tungt. Jeg løftede en arm. Jeg havde en trang til at ville trøste ham. Han greb min arm og holdte den godt fast. Han lænte sig imod mig og kyssede mig hårdt på munden. Det gik så hurtigt. Det gav et sug i min mave og jeg tror at jeg nød det. Den ene hånd holdte han fast, jeg prøvede dog at vride den til mig. Med den anden hånd fik jeg langt på hans bryst og forsøgte at skubbe ham væk. Mit hjerte slog hurtigt. Pludselig holdt han op og trak sit hoved nogle cm væk fra mit. Tårrene trillede ned af mine kinder, uden jeg rigtig vidste hvorfor. "Du græder.." hviskede han. Jeg gispede efter luft. "Jeg tror at Zaid er min kæreste. Og jeg er ham utro med dig" Hviskede jeg som det første jeg tænkte på. Han smilte af mig. "Micah.. Din fjollede dreng" Han kyssede mig blidt på munden igen, denne gang stoppede jeg ham ikke. Da han trak sig væk, mærkede jeg min frie hånd gribe om hans nakke og forsøge at presse ham tættere på, men han var stærkere end mig. "Du bedrager mig, med ham" hviskede han.