A Nightmare on Elm street






I starten virkede det som en god idé. Det med at tage på lejre og feste ude i skoven. Mig og nogle gamle venner fra skolen. Vi havde ikke set hinanden længe og det hele var planlagt for år tilbage. Men hvem kom med idén? Det kan selvfølgelig være lige meget nu. Det der havde været en god idé blev den væreste weekend i mit liv. Jeg havde aldrig troet på at det kunne ske for mig. Eller mine venner.

Mit navn er Robin. Jeg er lige blevet færdig med skolen og flyttet ned i min fars kælder. Jeg fik lov til at låne hans bil til weekenden. På vejen havde jeg hentet min bedste ven Taylor. Vi var vokset op sammen, på samme gade og altid været sammen. Vi gik også med skolens gamle uniform jakke. En sort baseball jakke med en farve som vi selv måtte vælge. Jeg havde valgt farven gul. Fordi jeg var lederen på fodboldt holdet, så selvfølgelig havde jeg valgt gul/guld. Taylor havde valgt orange, det passede til hans gryde hår. Han var på samme højde som mig, og kæreste løs. Vi samlede Sam op i den anden by, han var højre end os og mere et vedhæng. Han hang altid på mig og det var hyggeligt nok. Han havde valgt farven blå som passede til hans øjne og sorte puskede hår. Jeg viste ikke så meget om ham, og det havde jeg det fint med. Louise skulle jeg også hente. Vi hakkede på hinanden i bilen. Hvorfor skulle hun med? Hun var min eks kæreste og forholdet var sluttet skidt, som du kan regne ud. Hvad der var sket, kan jeg ikke huske. Det var sikkert hendes fejl.
Vi var kørt tidligt om morgen for at kunne nå det, men som altid var jeg farret vild på vejen. Taylor sad foran med kortet og forsøgte at finde rundt. "Jeg sagde til dig at du skulle dreje ved træet!" lød Louise bag i bilen. Jeg holdte godt fast i rattet, kiggede på hende igennem bakspejlet. "Vil du køre!?" råbte jeg af hende. Taylor rykkede uroligt på sig i sædet ved siden af mig. Hvad var hans problem? Han sad med kortet som den eneste. Jeg slog til hans arm, med min albue. "Har du fundet ud af noget?" spurgte jeg. Han bed tænderne sammen. "Du kan dreje om 2 km" mumlede han. Det var svært at høre hvad han sagde, men jeg kunne snart se vejen, hvor jeg drejede til højre. Det begyndte at blive en smule mørkt. "Det er sikkert allerede startet!" brokkede Louise sig. Jeg skruede op for musiken. "jeg elsker den her sang!" udbrød jeg og forsøgte at synge med på en sang, jeg aldrig havde hørt før. De andre sad og nikkede til den og jeg hørte hvordan nogle af dem faktisk nynnede med. Okay, den var måske ikke ukendt, kun for mig.
Efter noget tid lagde jeg mærke til at træerne blev større og større omkring os. Afstanden imellem dem blev mindre og det gik op for mig at vi snart måtte være der, for vi kørte på grusten. Jeg smilte skævt og gav lidt mere gas. Bilen gled afsted og stene fløj omkringen bilen. Sam og Louise greb fat i døren. Sam klemte sine øjne i og mumlede en masse. Louise gav sig til at råbe og skælde ud. Taylor smilte i hele hovedet og prøvede at overdøve Louise. Jeg lyttede til Taylor og trådte på speederen. Bilen blev svære at holde på jorden og det blev mere farligt, men vi havde det da sjovt?

Vi ankom til et lille øde sted midt inde i skoven. Der var blevet slået nogle få telte ud og startet et bål. Jeg parkede bilen og steg ud af den. Louise slog mig hårdt i nakken. "Din åndsvage nar!" råbte hun af mig og jamrede over at vi alle kunne ha været dræbt. Jeg prøvede at ignorre hende. Hun så stadig godt ud. Hun havde langt mørkt hår og ikke særlig meget makeup på. Hun havde en jakke på som os andre, i lilla. Hun var 10 cm højre end mig. Jeg prøvede at huske hvorfor vi overhovedet var blevet kærester. Måske var det under en fest og jeg havde været alvorlig syg? Taylor trak til sidst Louise væk fra mig og jeg fik lov til at pakke ud. Jeg sparkede til en sten og mærkede hvordan mit humør ramte de andre. Sam luntede efter mig og forsøgte at hjælpe mig, men jeg snerrede bare af ham. Jeg så mig over skuldren og lagde mærke til hvordan Taylor fik Louise til at grine. Det gav et sug af jalousi i min mave. Jeg elskede hendes grin, men hørte det næsten ikke mere. Jeg så mig over skuldren og så hvordan Sam gik hen til nogle andre drenge, men de havde samme jakker på som os. En af drengene genkendte jeg som Wally, han var yngre end mig, men alligevel højre. Han havde røde briller og en rød jakke. Jeg smilte og vinkede til dem. Wally vinkede glad tilbage, og så gik de imod bålet. Jeg sukkede over at de ikke inviterede mig med, men hvad pokker. "Hey dude!" råbte en velkendt stemme. En høj dreng, med brunt hår og gult pandehår kom imod mig. Han holdte en øl i hver hånd. Jeg tog imod den ene. "Hey Ryan" hilste jeg. Han havde valgt jakken i rød. Han havde en sort T-shirt inden under og nogle røde bukser. Han var til alle fester og man så ham næsten aldrig i skolen. Han var en type man ikke skulle ligge sig ud med. "Hvordan kom du her ud?" spurgte han og drak af sin øl. Han lød ikke intresseret. Jeg nikkede imod bilen, imens jeg drak en tår. Han vendte lidt så smilte han og pegede imod en stor motercykel, som Taylor stod ved og beundrede. Jeg blev lidt imponeret, og gik der hen. "Det er Ryan" sagde jeg til Taylor. Han lyttede ikke og udbrød. "Sådan en gad jeg godt ha!" Jeg smilte lidt, den dreng var ikke bange for noget. Jeg drak endnu en tår. "Hov, hvor har du den fra?" spurgte Taylor og pegede på min øl. Jeg gav den til ham, for at lukke munden på ham. "Ta du den bare" grinte jeg og han drak hurtigt af den. "Hvor skal vi slå teltet op henne?" spurgte jeg Taylor. Han bøvsede mig i hovedet og tørte sig om munden med baghånden. "Hos de andre?" spurgte han og trak på skuldren. Jeg roede i hans hår og små grinte af ham. Han var sku en tosse.

Vi slog teltet ud, og folk begyndte at samle sig omkring lejrebålet. Der blev snakket og tysset på hinanden. Vi manglede en lille smule, så jeg forslog at vi holdte en pause og sluttede os til de andre. Jeg satte mig ved siden af Taylor, der sad ved siden af Louise. Den stakkel, at han skulle være imellem os. Men jeg forstod stadig ikke hvorfor vi skulle ha hende med. Jeg ville spørge Taylor, men jeg ville ikke ødelæge humøret endnu. Der blev sendt en lommelygte rundt. En jeg ikke kendte tog den og lyste sig selv op i ansigtet. "Nu skal I høre en gyserhistorie!" der lød mumlem omkring. "Det handler om en familie der døde på denne plads! De blev alle sammen slagtet ihjel!" der blev grint imellem os og nogle af pigerne jamrede. De fleste drenge sad med en pige og trøstede hende. Det virkede som skuespil. Bare for at få deres opmærksomhed. Jeg kiggede ud af øjnkrogen for at se hvordan Louise reagere. Men hun var helt vild med gyser pjattet og lød som om hun ville have mere. At køre i bil var farligt, men at høre en uhyggelig historie før man skal sove er okay? Taylor tog lommelygten og lyste sig selv op i ansigtet. "Det her er en historie om en edderkop der voksede sig kæmpe stor..." der blev skreget iblandt folk igen og grint højt. "og havde lange ben...." folk pev igen, imens jeg forsøgte at grine, men det begyndte at klø på armen, da jeg forstillede mig de lange tynde ben, med alle de hår på. Føj. "Edderkoppen blev NÆSTEN mast af en fod! Som tilhørte en Zombie!" han vendte lygten imod mig, og jeg slog ud efter den. Helt i chok, stirrede jeg på ham og da latteren brød igennem, blev jeg varm i ansigtet og slog igen ud efter ham. Han fik 2 slag i nakken, men grinte bare videre. Louise tog lommelygten op fra jorden og gav den til mig. "Se om du kan gøre det bedre!" Jeg stirrede længe på den, så tog jeg den. Halv nervøs, lyse jeg mig op i ansigtet. Hvad skulle jeg sige? Jeg slikkede mig om munden og talte bare. "Det var en mørk og stomfuld aften! 2 piger havde forvildet sig ud i skoven, hvor de blev fundet af en eneboer. Han fangede dem ind og gemte dem i sin hytte. Han rev deres tunger ud, så de ikke kunne skrige. Brækkede deres ben, så de ikke kunne flygte. Han voldtog dem og lod dem føde hans børn. Når de ikke kunne mere, åd han deres kød, så intet gik til spilde" Jeg slukkede lygten og sendte den videre. Taylor slog mig på skuldren. "Du er så klam!" grinte han, og gav en øl til mig. Jeg tog imod den og grinte. Ryan tog imod lygten og drak sin øl færdig, han smed den foran sig. "Den historie jeg vil fortælle er sand. Den handler om en mand, han boede i den her by, som vi befinder os i. Hans navn må ikke nævnes, da han har gjort frygtelige ting. Hvis man husker ham, vil han vende tilbage og starte forfra med sin hævn. Det siges at hans mor var en nonne. Hun blev låst inde i et tårn ved en fejl og blev voldtaget af 1000 psykiske syge. Han blev derfor søn af 1000 galninge. 9 måneder efter fødte hun en søn. Han blev adopteret af byens alcoholiker. Han blev slået og misbrugt hverdag, han lærte at slå små dyr ihjel. Han voksede dog op og fik et job. Han fik en kone og en datter, men man fandt ud af at han slog konen og misbrugte sin datter. Han fik aldrig nok, så han tog også byens børn. Men de ville sladre om ham, så han slog dem ihjel. Han tog en hanske på sin højre hånd og satte barbe knive på. Skarpe knive. Efter 20 mord, fandt politiet ham, men på grund af nogle problemer med politiet og en misforståelse blev han løslandt. Byens borger fandt ham dog nogle timer efter. De spærrede hans dør og satte ild til hans hus. De brandte ham levene. Forældrene tog resterne af ham og gemte dem væk. Men de mennesker som havde brandt ham og ventede børn blev alle forbandet. Han svor hævn over dem. Om natten sprang han ind i børnenes drømme og jagtede dem rundt. Når de vågnede var de ude for livsfare, men faldt de i søvn. Var de hans. Og han ville beholde dem. Så han slog dem ihjel." Der blev stille omkring bålet. "slog de ham ihjel?" røg det ud af mig. Nolge omkring mig grinte og jeg blev varm i kinderne. "Jov, de slog ham ihjel." Sagde Ryan og trak på skuldren. Pludselig blev der hvisket, det vi alle tænkte. "Hvad hed han?" nogle grinte og nogle var virkelig bange. Taylor drak videre og virkede ikke spor påvirket. "Hans navn var Freddy Krueger" hviskede Ryan. Der blev fnyst rundt omkring. Folk havde vel forventet et bedre navn til en massemoder?

Jeg rejste mig op, klappede Taylor på skuldren. Et signal for at jeg ville ud og slå en streg. Da vi havde gået lidt inde i skoven, skubbede vi lidt til hinanden. Historien som Ryan havde fortalt, sad stadig fast i mit hoved. Hvordan kunne en mand slå 20 børn ihjel? Taylor puffede blidt til mig. "Du tænker vel ikke stadig på den historie, vel?" han små grinte, synes vel nok at det var plat. Jeg trak på skuldren. "Det var da lidt klamt?" forsøgte jeg. Han hævede et øjenbryn. "Hvad med din egen historie? Kvinder der blev voldtaget? Du tænker fanme ikke på andet" sagde han og rystede på hovedet, han lød med et træt og irriteret. Jeg kiggede efter ham, det lød pludselig så anklagende. "Hvad mener du med dét!?" røg det ud af mig, hårdere end hvad det var ment. Han fortrød og trak på skuldren. "Du ved.. Det var vel grunden til at Louise slog op med dig?" han forsøgte at lyde ligeglad, men hans øjne holdte øje med mig. Jeg mærkede varmen stige i mine kinder igen. Jeg pustede mig straks op. "Hvad fanden ved du!?" råbte jeg af ham. Han stod stille, rørte ikke en muskel. Afventende. "Helt ærlig" lød Sams stemme et sted bag mig. Jeg så mig over skuldren, hvornår var han ankommet? Var den gået efter os. Jeg spyttede i jorden og gik imod Sam, tilbage til lejren og lod Taylor stå.


Jeg gik imod teltet og fik samlet det sidste. Sam forsøgte at hjælpe mig, der blev ikke snakket imellem os. Jeg sparkede til tingene og råbte over at tingene ikke ville som jeg ville. Sam sukkede bare og gik i vejen. Jeg smed til sidst det hele på jorden. Louise stod foran mig. "Hvad er nu dit problem?" hun hævede et øjenbryn og tog tingene op. Jeg kiggede væk. "Det kommer ikke dig ved" sagde jeg hårdt, men fortrød. Hun sukkede bare og hjalp Sam med at sætte teltet sammen. Ryan kom hen imod os, og gav mig endnu en øl. "Slap af og nyd naturen. Men pas på at Freddy ikke kommer og tager dig i drømmen" grinte han og gik igen sin vej. Jeg satte mig ned og kiggede lidt på øllen. Kunne han virkelig komme ind i ens drømme? "Er du nu også bange for en øl?" grinte Taylor og kom imod os. Jeg fnyste og åbnede min øl, tog en slurk og sagde intet til ham. Han gik hen og hjalp de andre med teltet. "Skal han bare sidde der og surmule?" hviskede Louise til de andre. De må ha trukket på skuldren, for jeg hørte intet svar. Ganske langsomt blev de færdige og satte sig ved siden af mig. Taylor tog øllen ud af min hånd og drak videre af den. "Tror I virkelig at han fandtes?" begyndte Sam og takkede nej til øllen. Louise drak det sidste og lagde øllen på jorden foran hende. "Selvfølgelig ikke. Det var en historie" sagde hun og lød så sikker. Sam og jeg nikkede begge og forsøgte at holde humøret oppe. Taylor rystede let på hovedet. "Den var ikke spor uhyggelig" vi gloede alle på ham. Han smilte så selvsikker, at jeg ville tro ham. Det var blot en historie. Selvfølgelig kunne der godt være en mand der ude i verden, som havde dræbt 20 børn. Men søn af 1000 galninge? Og kunne gå ind i drømmene? Jeg smilte skævt og forsøgte at glemme det hele lidt. "Vi er her for at feste og have det sjovt" udbrød jeg og rejste mig op. De andre gloede op på mig. "Vil I med ud og drikke, eller vil I sidde her og tænke på en røv syg historie?" grinte jeg og holdte min hånd ned imod dem. Taylor var den første der greb den. Louise rejste sig op og himlede over min opførelse. Sam tøvede længe, men så gav han efter. Vi sluttede os til de andre og det blev en vild nat. Efter nogle få genstande mistede jeg overblikket. Hvad jeg husker af aften er utydeligt


Jeg vågnede op inde i teltet. Der lugtede af opkast og øl. Jeg ville gerne sove længere, men min ryg gjorde ondt og jeg havde en voldsom hovedpine. Sam sov ved siden af mig, og Taylor på den anden side. Hvordan kunne de sove? Jeg satte mig op i teltet og gabte højt. Taylor åbnede et øje og stirrede på mig. Jeg gabte igen og pludselig blev jeg slået med en pude. Jeg grinte lidt af Taylors måde at bede mig holde kæft på. Jeg fik hurtigt nogle bukser på og gik ud af teltet, jeg fik en hvid T-shirt over hovedet og tog min sort/gule skole jakke på. Sikke et rod vi havde efterladt. Jeg stod lidt og så på skraldet og øllerne som bare var blevet smidt over alt. Det var lugten jeg opdagede først. Bagefter var det fluerne der samlede sig. Til sidst var det blodet der lå spredt over alt. Jeg gik imod de 2 lig der lå ved bålet, kvalmen steg op i mig. Jeg snublede over mine egne ben da jeg flygtede tilbage til mit telt. Jeg skyndte mig ind og vækkede de andre. De brokkede sig, men jeg skyndte mig at tysse på dem. Jeg pegede ud, og skyndte på dem.

Taylor gik imod ligene. Sam kastede op bag teltet. Jeg ledte efter bilnøglerne. Taylor kom hen imod mig og hjalp med at lede. "Skal vi ikke vække de andre?" spurgte han. Jeg rystede på hovedet, min hvide trøje havde fået blod på sig da jeg var faldet, jeg pegede på den og ledte videre. Han sukkede. "Men Robin. Vi kan ikke bare flygte" begyndte han igen. Jeg tyssede på Taylor. "Vi henter politiet! Jeg bliver ikke her! Der er en psykopat iblandt os!" jeg hævede stemmen og der blev mumlet fra en af de andre telte. "Hjælp mig nu bare med at finde de skide nøgler!" brumede jeg.



(jeg skal lige have noget morgenmad og lade computeren op xD klokken er 09:49)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar