Ubrydligt Venskab

Ubrydeligt venskab

Han gik forbi de lukkede og mørke vinduer. Han havde stukket sine hænder ned i lommerne. Vinteren var koldere end han huskede. Han så ned i jorden og sparkede vredt til sneen. Han var alene, og vred. Hans øjne var gule, men tomme. Han havde kort sort hår. Han var 15 år. Han skulle have hele livet foran sig, men nu var det hele lige meget, han havde ikke lyst længere. Det værste man kunne tænke sig var sket for netop ham, han havde det så godt før, men alt blev ændret på blot en nat. Aldrig før havde han følt sig så tom inden i. Noget var blevet taget fra ham. Nej. Ikke noget. Men nogen. Et menneske som betød alt for ham. Og han fortrød af hele sit tomme hjerte, at han aldrig havde fortalt hvor højt han havde elsket ham. Det er altid hårdt at være den efterladte. Især når man kun har tomheden og skyldfølelse tilbage.

Hans navn er Ikras.
Han stod op om morgen, som altid. Han tog hurtig en sort T-shirt og nogle sorte bukser på; der var pletter på, noget tyde på at de ikke var blevet vasket i dage, dog virkede han ligeglad, og gik derfor ud på gangen. Inde i køknet, stod hans mor og lavede morgen mad. Hun kiggede bekymret på sin søn, ”skal du altid være sort i tøjet?”. Han så op, og skulle til at svare, da han de blev afbrudt. ”Lad knægten dog gøre hvad han syns” sagde faren og så op fra sin avis. Han satte sig overfor sin far, og så ned i bordet, han ville sige noget, men lige inden han åbnede munden, dumpede der en ned ved siden af ham. ”Hej brormand!” lød hans søsters stemme. Han så tungt op på hende, hun havde rødt hår, lige som moren. Han så over på sin far, som havde gråt hår, selv om han ikke var så gammel. Hans søster så med smilene øjne på ham. ”Har du ofret dine hjerne til satan?” spurte hun og rakte tunge. ”Light! Lad så din bror være!” lød moren stemme. Light så op, ”ja ja mor” sagde hun ligeglad. Hun havde altid været fars skat, og altid gjort hvad der passede hende. Hvis han havde løftet en fingre og slået hende, blev han altid sendt op på sit værelse, uden mad i dage. Han så tomt ned på sin mad, som lå foran ham. Light skulede til ham, så strakte hun hånden og tog fat i maden, hendes fingre fik marmelade på sig, han betragtede hendes fingre, lange og hvide, lige som hans egne, de lignede hinanden meget. Samme ansigt form, og højden og sko størrelse, endda i tøjet. Men nu var de også tvillinger, det eneste de ikke have til fælles var at hun havde rødt hår. Han rejste sig op, alle så op på ham, men han gjorde som om deres blikke ikke ramte ham, han gik ind på sit værelse, hvor han lade sig ned i sengen. Han lå sådan længe, da han endelige så til siden, kiggede han på et lille bord, hvor én ramme stod, han stirrede på billedet. Det var billedet af ham selv og en ældre dreng, der ligene ham, bare med hvidt hår og med glade og varme øjne. Hans smil var stort og ægte. Han lagde en hånd på billedet og vendte det ned af, så han ikke skulle se på deres glade øjne. Han lå nu med hovedet ned i puden og knurrede sine hænder af vrede. Hvorfor var det endt sådan? Af alle i verden, hvorfor så lige ham?

Hans søster kom ind på værelset. ”Hør.. du kan da ikke blive inden for hele ugen?” spurte hun forsigtigt, han lå stadig med hovedet nede i puden. ”Du må godt komme med mig ud, og telte” prøvede hun, men han reagede ikke. ”Der er masser af søder piger” lokkede hun, han rejste sig op og stirrede tomt på hende. Hun lagde hånden på hendes bryst. ”Hold op med at se sådan på mig!” udbrød hun. ”Jeg ville bare hjælpe dig!” han så væk fra hende, og hun kunne mærke på ham, at hun skulle gå. Han gik hen og lukkede døren efter hende, imens hørte han stemmer enden under. ”Hvordan går det?” sagde en stemme. ”Det går fint min dreng! Mig og din mor, klare os.. det er værre med..” der blev stille. ”Måske skulle jeg?” spurte stemme. Han stod nu med ryggen mod døren, stemmen havde han genkendt som, hans ældre bror Max, der var vendt hjem. Hvis der var en han ikke ville snakke med, var det ham. Han gik hurtigt hen til vinduet og sprang ud på taget, han lukkede ikke vinduet bag sig, men sprang ned på jorden og gik ud til vejen, som han hade gjort mange gange.

Han gik med hænderne i lommerne, hvorfor ville ingen lade ham være? Hvorfor skulle flok prøve at forklare ham noget? Han standse op, og så til siden, han var endt ved skolen, han sukkede og gik ind af indgangen, han ville ikke gå i skole, men han ville hellere ikke blive hjemme og høre på sine forældre længere. Han gik ind på legepladsen og satte sig på en gynge, en af de små børn stod og stirrede på ham, han havde brunt hår, og et sår over det højre øje. ”Hvem er du?” spurgte drengen. ”Mit navn er Ikras” sagde han lavt, drengen så roligt på Ikras. ”Og du?” spurte han koldt, drengen bakkede et skridt baglæns. ”Mit navn er Dingo” Ikras så underligt på ham, han brød sig ikke om navnet. Dingo blev ved med at stirrer på Ikras. ”Hvor har du fået det sår fra?” spurte Ikras og pegene på hans øje, Dingo’s hånd fløj op og dækkede øjet. ”Det..” sagde han uroligt, Ikras så koldt på ham, Dingo så trist ned i jorden. ”Jeg har fået det af hende de kalder Geisha” hviskede han lavt, Ikras så roligt på Dingo. ”Geisha?” han så mod skolen, han tyggede lidt på ordet, han havde aldrig hørt en blive kaldt sådan et smukt navn. ”Hun er en værre bølle” sagde Dingo. Ikras hævede et øjenbryn, så hoppede han ned af gyngen og gik med faste skridt mod skolen, dog standsede han pludselige og snurrede rundt, hvad tænkte han på!? Han kunne ikke bare gå ind på skolen, blot for at se en, ved navn Geisha, selvom navnet lokkede ham, kaldte på ham, han stod længe i sine egne tanker. ”Hvad har du tænkt dig?” spurgte Dingo, og bragte ham tilbage til denne verden. Ikras så let irretteret på Dingo, fordi han bragte ham tilbage, han hævede et øjenbryn. Drengen var smal, hans blik var uroligt, han løftede en fingre og tørrede not fast siddende snot under næsen. Afskyeligt tænkte Ikras, han lagde hans hænder i lommerne igen, og gik forbi Dingo. ”Jeg skrider hjem” sagde Ikras lavt. Dingo stirrede efter Ikras. ”Vil du ikke hjælpe mig? Vil du bare gå din vej?” Hans øjne var vrede. Ikras så med afsky på Dingo. ”Hold op med at se sådan på mig, vær du blot glad for at du stadig har dine øjne” Ikras spyttede en klat imod Dingo og gik videre, langsomt forsvandt drengen bag ham, og hans tanker kredsede sig igen, om navnet Geisha, havde han hørt det før? Det lød så beroligende.



Ikras gik ude på gaden, han ville ikke i skole endnu, og han ville ikke hjem, hvor hans forældre og bror ventede. Faktisk ville han bare forsvinde, og aldrig komme tilbage. Han stoppede og kiggede ud på bilerne som kørte forbi ham, han så mod en bil, og stivnende, personen i bilen lignede hans idræts lære, Croco, de kolde øjne kunne han genkende over alt. Croco sad og snakkede med en dame. De kørte forbi Ikras, og de opdagede ham ikke. Ikras stirrede efter bilen, han rystede på hovedet, for det kunne ikke passe! Han løb hurtigt hjem, hans hjerte hamrede i hans bryst, af vrede. Han åbnede døren og sneg sig ind, hans mor var inde i køknet og hans far inde i stuen, ingen spor af Light eller Max. Ikras sneg sig oven på og lukkede døren bag sig. Han så imod sin seng og stivende. ”Godt du kom hjem” lød Light stemme, Ikras så på det ildrøde hår, han ville spørge hvad hun lavede herinde, men han fik ikke et ord frem, han sætte sig bare ved siden af hende. ”Ikras.. du har været så stille.. siden..” hun tav, Ikras stirrede ned i gulvet. ”Jeg er også ked af det men!” hun tav igen. ”Du gør det sværrer for mor og far!” skreg hun og fik tårer i øjnene. ”Hvorfor kan du ikke prøve og hjælpe dem!? De har det også svært!” Hun sank ned i sengen og holdt sig for ansigtet, imens hun hulkede, Ikras lagde en hånd på hende, og hun krøb ind til ham, hun lagde hendes hoved på hans skuldre og hulkede. Ikras strøg en hånd ned af hendes ryg. ”Light måske skulle du prøve at tænke mere på dig selv” hviskede han. ”Hvis du prøvede at koncentrer dig om dig selv..” Light så op, og stirrede vredt på Ikras. ”Jeg tænker nu først på mor og far!” så gik hun ud af værelset, han sukkede og lagde sig i sengen, imorgen skulle han i skole, helt efter en månede, hvor han har været hjemme, han strøg sig over håret som lagde sig over hans højre øje igen. Han stirrede op i luftet og langsomt blev hans øjne tunge, og efter lidt tid, fladt han i søvn.


En yngre Ikras sad i haven, han havde en sort T-shirt på, med blå shorts. Han sad i en sandkasse og gravene i jorden, han gravene så hurtigt at hans lille skovl knækkede midt over, han stirrede på skovlen. Så pressede tårene sig frem, og han begyndte at hulke. Der var en som grinene, en 16 årig dreng, med hvidt hår stod og grinene af Ikras, han gik ind i sandkassen og sætte sig på hug. ”Hvad er der glat Ikras?” smilte han, Ikras bed sig i læben, og snotten løb ud af hans næse. ”Den..” han hæver skovlen, den 16 årig tog skovlen op. ”Det gør skam ikke noget, jeg køber en ny til dig” grinte han og klappede Ikras på hovedet, Ikras lyste op. Han tog ham op og svingene ham rundt. ”Det skal du slet ikke tænke på!” Han krammede ham, og kyssede hans pande. ”Bare rolige, storebror passer på dig!” Ikras grinte og krammede sin bror, hans øjne lyse af glæde.


Ikras slog øjnene op og hev efter vejret, han så ned på sine hænder for at forsikre sig selv om at han ikke var 6 år, men 18! Han gned søvnen ud af øjnene og satte sig op. Han krassede sig i hoved bunden og strakte sig. Light bakkede på døren. ”Du skal op!” Ikras sukkede og gik hen for at lukke op, Light så underligt på ham. ”sov du i det tøj?” Ikras så koldt på hende. ”sku du spørge fra nogen?” hun snurrer rundt, og fnyste. Ikras himlede med øjnene og gik ned af trappen, han sætte sig som altid over for sin far, og Light som altid ved siden af ham. Ikras så til siden og opdagede nu en ældre mand ved hans side, han havde gult hår og grå øjne. Han klappede Ikras på hovedet. ”Hej Ikras!” smilte han, Ikras så koldt på ham, og slog hans hånd væk. ”lad vær, Max” mumlede han, Max så underligt på Ikras. ”nurh!” Jin så op fra sin avis ”MAX LAD HAM VÆRE!” brølene han, Light og Ikras var ved at flade ned af stolen. Max smilte undskylene. ”javel far..!” Light så over på Max og små grinte, deres far, havde et eller andet imod Max, han havde nok forventet noget mere af ham. Han havde regnet med at Max, ville blive forretnings mand, men i stedet er han blevet børnepasser. ”Mira er maden snart færdig?” spurte deres far, deres mor snurrer rundt. ”Jeg er i gang!” mumlede hun, Ikras rejste sig op og der blev stille. ”Jeg er ikke sulten” sagde han lavt, Max så efter ham, ”Nurh, er man nervøs?” spurte han med et smil på læben. Ikras så sig ikke over skulden, men han hørte hvordan Max fik et spark over skindebenet af deres far. Dog ikke det fik et smil frem på Ikras’s læber.

Ikras snurre rundt og gik ud af døren, han så bussen som kørte imod hans skole, han sukkede og gik roligt imod skolen, ud af øjenkrogen kunne han skimte Light løbe imod bussen. Han lukkede øjnene og gik videre, bussen kørte heldigvis en anden vej, end den han gik, han så sig ikke tilbage, men han vidste godt at flok kiggede ud på ham, fra bussen og fra husene, han viste godt at de holdt øje med ham, men han var ligeglad, han havde været så alene siden han var 15, og han vil ikke lave om på det nu! Ikras gik hen af en sti, han så imod skolen, hans blik var trist, han så væk, mest ned i jorden. Han brød sig ikke om skolen, flok var underlige og ingen havde styr på noget. De var opdelt efter uddannelse i klasserne, så alderen var der ikke styr på. Han åbnene døren og gik iden for, han åbnede langsomt øjnene og så rundt, han mærkede at flok var stoppet op og kiggede på ham, de yngre begyndte at hviske, imens andre vendte ham ryggen. Han træk sin tæske op, og gik imod sin klasse, hans ben var tunge og hans øjne så hele tiden ned i jorden, flok veg tilbage når han gik forbi dem, som om han var en dreng med en slem sygdom, som de ikke ville smittes af. Han nåede endelige hen til sin klasse, hvor han kunne føle sig tryg, men lige så snart han trådte ind, blev der stille, han så sig over skulderen og stivnede kort, bag ham, kom en pige, med sorte lange rotte haler, hendes store grønne øjne stirrede på Ikras, hendes tøj og den måde hun gik på, gjorde hende nuttet at se på. Hun smilte til Ikras, hun løftede hånden for at hilse på ham, da hun tabte sine bøger. Ikras sukkede og rystede kort på hovedet, inden han gik ind i klassen, og lod den lille pige ligge på alle 4, og samle sine bøger op, imens flok gik forbi uden at hjælpe hende, nogen sparkede endda til bøgerne, hendes eneste kommentar, var ”undskyld” hendes stemme var lille og usikker, ingen lod til at hører hende, alle overså hende.

Ikras gik langsomt ind i klassen, nogle af pigerne som sad på bordene stirrede på ham, nogen andre vendte ham ryggen, han lod som om han ikke lade mærke til dem, han smed sin taske på gulvet og sætte sig ned på en stol, han lænene sig over bordet, og stirrede tomt imod døren. Den lille ynkelige pige kom ind i klassen, hun smilte gernet og så imod Ikras, hendes ansigt lyste af glæde. Hans kolde og triste øjne standsede ikke hendes glæde. Hun tog et skridt imod ham, men blev afbrudt, hun så sig over skulderen og bakkede lidt væk, en ung kvinde trådte ind af døren, Ikras sætte sig en smule op, uden han lade mærke til det, hendes tøj var anderledes end resten af klassen, og hendes måde at gå på: selvsikker. Hun havde en kort læder nederdel, med net strømper bukser. Sort hår. Sort makeup, piercinger i ørene, en slidt sort jakke, orange stiletter, og en sort strop bluse inden under. Hun havde kolde små, smukke lyserøde øjne. Deres øjne mødes. Pigen strøg håret tilbage, imens hun så på Ikras, den lille pige stod i hendes vej, så hun skubbede hårdt til hende med hendes albue, pigen slog ryggen imod et bord, nogle fra klassen greb fat i den lille pige. ”Star..” sagde de uroligt, de så imod den unge kvinde, hun gik imod Ikras, hans hjerte hamrede i hans bryst, han rettede sig op, og åbnede munden, pigen sænkede sit blik og sætte sig ved et bord foran Ikras. Ikras lukkede hurtigt munden, han stirrede ned i bordet, og tog sig til hovedet, tænk hvis hun havde opdaget hans ånden mund, og hans store øjne gloede på hende! Ikras blev hævet ud af sine tanker da han hører de andre i klasse, komme til liv igen. To fra klassen sad på et bord, drengen sad bag ved og ragede lidt på pigen, han havde kort sort hår, hans pande hår var lidt længere, det strittede. Han havde små, triste og kolde øjne. Han havde et langt ansigt, og snakkede lavt, omkring 20’erne. Pigen foran ham, havde neon blåt farvet hår, hendes ansigt var mere barnligt, hun havde en lang blå kjole på, omkring 17 år. Drengen lade armen på hendes ryg og hev for sjov i hendes BH. ”SUNNI!” udbrød hun og slog ham over fingrene, han smilte og kyssede hende i håret. ”undskyld min skat” smilede han roligt og tog hendes hånd. Deres kærlighed, blev afbrudt af Light der kom ind i klassen, ”JA han er bare så..” hun stivnede og så over på Ikras. ”IKRAS!” udbrød hun, hendes veninder, begyndte at fnise, hun så surt på dem, og trampede hårdt i jorden imens hun gik hen til Ikras. ”Hvorfor tog du ikke bussen! Vil du ha at mor og far bliver urolige!?” sagde hun surt, men alligevel ikke så højt så alle kunne høre det, Ikras så roligt på hende. ”Jeg havde bare ikke lyst til at køre med” sagde han lavt og så væk, Light’s sure ansigt, blev mere blødt. ”hm” sagde hun og snurre rundt, hun opdagede hurtigt, de to kærligheds fluer, hun sprang imod dem, ”Moon!” hun smilte til pigen med det blå hår. ”Sunni!” hun nikkede til drengen, med det korte sorte hår, de begyndte at snakke, men Ikras sank ned i sine egne tanker, han betragtede sin søster, hun havde mere liv i sig, end han havde. Den yndelige lille pige, ved navn Star, sluttede sig nu til Light og de andre. Ikras lukkede øjnede for at rettede blikket imod den unge kvinde, han havde ikke kigget på hendes ryg længe, men da han åbnede øjnene var det nogle store kolde lyserøde øjne han så ind i, han rettede sig hurtigt op, af forskrækkelse, kvinden grinte kort og sætte sig tilbage, hun smilte lidt frækt til ham, hendes ene hånd aede hendes kind, imens den anden lå på hendes lår, Ikras synkende en klump, han kunne ikke få et ord op, han prøvede at se væk, men hendes øjne holdt hans fast. Hun vendte sig langsomt om, da en lille dreng trådte ind af døren, han havde skulderlangt brunt hår, han smilte til alle i klassen, og blinkede med øjet. ”Så er Yoda manden kommet, mann” hans stemme var lys, og skrigene, de andre i klassen vendte ham ryggen imens de jamrede. Ikras greb øjnene sammen, han huskede ikke helt hvem fjolset var, men han brød sig ikke om ham. Yoda gik svingene ind i klassen. ”Hvad så smukke..?” han havde solbriller på, han stod lænet op af Star. ”Lyst til is, efter timen, mann?” Star vred sig, Light skubbede Yoda. ”Lad hende nu være Yoda!” sagde hun vredt og træk Star om på den anden side af bordet. Yoda træk på skuldren. ”altså.. mann” han fik øje på den unge kvinde, han træk ned i solbrillerne. ”Hvad ser mine øjne, mann!?” han sætte solbrillerne på, og gik svingene hen til hende, han lagde hans albue på hendes bord, og så dikete på hende. ”Hey lækre mus.. Er det bare varmt her oppe, eller er det bare dig, mann?” han smilte, så hans hvide tænker skindene, Ikras så underligt på den lille fyr, han ventede roligt på hvad den unge kvinde ville gøre, men først bevægede hun sig ikke, han rettede sig op, men da han hørte hendes stemme, sank han ned i stolen igen, ”selvfølgelige..” hendes stemme var mørk, rolig og mystiks, hun greb fat i Yoda’s arm og vred den om på ryggen af ham. ”Hvis du så meget som glor på mig igen, skærer jeg halsen på dig over!” hendes stemme var kold og følelsesløs. Light og de andre stivnede, Yoda rystede af skræk. ”slip mig, mann!!” skreg han, den unge kvinde grinede stille, hun slap ham, så han røg ned på gulvet, han havde tisset i sine bukser. ”Løb hellere hjem til moar” sagde hun roligt og sætte sig igen, de andre hjælp Yoda op, nok var de trætte af ham, men de havde alligevel ondt af ham.

Ikras gik hen af en sti, han kløede sig i nakken, og tænkte på, hvordan hans føreste skole dag, var gået. Ingen havde sagt et ord til ham, og det var han tilfreds med. Han åbnede øjnene og så ud af øjnkrogen, en havde fuldt efter ham. Han drejede ind af en gyde og standsede op, Star dunkede lige ind i ham, han greb fat i hendes skuldre og så ned på hende. ”Hvad laver du?” spurte han undren, hendes store grønne øjne stirrer op på ham, hendes kinder var helt røde, og hun rystede. Ikras havde lige sluppet hende, da hun tog om livet på ham, hun pressede sig ind imod ham, af bare overraskelse bakkede han kort. Hans hænder hang i luften endnu, han var endnu lidt chokeret over hende. Langsomt lagde han hænder ned af hendes ryg, hun borede panden ind i hans bryst. ”Ikras..” hviskede hun stille, han strøg hende over håret, hun så trist op på ham, hendes øjne var røde og tårerne løb ned af hendes kinder. Ikras kyssede hende på panden. ”Star.” sagde han stille, ”slip mig” hans stemme var lille og undskyldende. ”Dette vil aldrig gå imellem os” hun stirrede chokeret op på Ikras, hun rystede langsomt på hovedet, så klamrede hun sig til ham. Han så trist ned på hende, hun betød meget for ham, men af en eller anden grund, ville han ikke være sammen med hende mere. Ikras løftede hendes hage, og kyssede hende hårdt på munden, han trak hende mere ind i gyden, hvor der blev mørkere og mørkere. Langsomt bevægede deres hænder over hinandens kroppe. Star støtte ryggen imod en væg, hun stirrede bange op på Ikras, som igen kyssede hende hårdt på munden, hun lukkede øjnene, og lod ham komme til. Langsomt trækkende han hendes grønne bluse op, hans hånd rørte hendes bryst, han så roligt på hende, hans tanker kørte i ring, hun var kun 16 år, han var 18 år, dette ville aldrig gå. Han ville kysse hende på kinden, mest for at stoppe, men hun kyssede ham på munden, hun åbnede sin mund, en smule, han stak tungen ind. Hans øjne var åbne, kolde og triste, han stirrede på hende, hun havde lukket øjnene, af nydelse og af angst. Han åbnede hurtigt hendes bukser, hun stoppede ham ikke, langsomt, strøg han med hånden ned af hendes mave, han kørte den længere ned, imens han så på hende. Han stoppede og åbnede sine egne bukser. Han kyssede hende igen på munden, hans højre hånd, kørte rundt om hendes lille bryst, han glemte til, og hun stønnede lavt, mest for ham. Med den anden hånd, trak han hendes underbukser ned.

”Hvis vi altså stresser grinsene, bliver vores kød ødelagt?” lød Light’s stemme svagt et sted. Ikras blinkede med øjnene, han tog sig til hovedet. Han sad på sin plads i klassen, de hade jord og dyr, han drejede langsomt hovedet, og så over skulderen imod Light, hun nikkede og begyndte at skrive ned, i en af sine mange papirer som lå foran hende. Hun standsede og rakte igen hånden op, læren pegede på hende, men hun havde tabt tråden, hun lagde sig forvirret over bordet. ”Hvor blev den blyant nu af!?” udbød hun, hun kløede sig forvirret i det røde hår. Moon grinte lavt og pegede på Light’s øre, hvor blyanten hvilede, Light takkede forvirret Moon og greb fat i blyanten. Ikras himlede med øjnene, og så væk fra hans søster, hans blik hvilede kort på Stars bord, Tomt. Hun var ikke kommet i skole den dag. Ikras sukkede og drejede igen ansigtet, hans øjne hvilede på bordet foran ham, kvinden som han ikke kendte navnet på, var hellere ikke kommet i skole. Ikras fik en underlig fornemmelse i maven. Han trækkende stolen ud, og rejste sig op. Der blev stille inde i klasse, flere øjne hvilede på ham. Ikras så ud af øjenkrogen på hans lære, som han ikke kendte. Han havde en skjorte på, som var krøllet, han havde kort strittede blå grå hår. Hans slips var nok det pæneste ved ham. ”Jeg tager lige noget frisk luft” sagde han lavt, læren nikkede hurtigt og smilte nervøs, ”god ide! Lad os alle tage 5 mins pause” sagde læren og så ud over klassen, straks brød alle ud i snak. Imens Ikras gik i mod døren, hvilede hans øjne på hans søster, han regnede med at hun ville bryde ud i jamren, men hun havde vent sig om og var begyndt at snakke med Moon og Sunni.


Hendes stolthed, er stærkere end ord!
Ikras lænede sig op af muren, til kiosken, han havde besluttet på, ikke at vente tilbage til undervisningen mere den dag. Han strøg hans hånd igennem hans korte sorte hår, imens han sukkede. ”sikke noget møg” sagde han roligt, men mest til sig selv. ”Det siger du ikke” stemme var mørk, rolig og mystiks. Ikras så hurtigt ud af øjenkrogen, han kunne med det samme regne ud at det var hende. Kvinden fra klassen. Hun stod med en smøg, og betragtede ham, da hun fjernede smøgen fra munden, efter hun havde suget, kunne han se et lille sår på hendes under læbe. Ikras stod stille, hans ryg var presset op imod muren, han kunne ikke røre sig, hendes lyserøde øjne holdt ham fanget. ”Skulle du ikke være i skole?” spurgte hun koldt, han kunne se på hende at hun var ligeglad med hvad han svarede, han synkede en klump, før han åbnede munden, for at svare, men inden han nåede at sige noget, stod hun overfor ham og smilte, hun sugede igen, og pustede røgen op i hovedet på ham. ”så.. du er ikke sådan en stræber som jeg troede” hun sugede igen fra smøgen, han bed tænderne sammen, da han ikke brød sig om røgen, men han gjorde intet, for at stoppe hende. Hun så meget ældre ud, end han gjorde, hendes måde at klæde sig op, og den måde hun gik på. Alt ved hende gjorde hende ældre. Han knurrede sin hånd. ”ryger du?” spurgte hun og viftede med sin smøg, som om han ikke forstod hende. Ikras så roligt på hende, hun knep øjnene sammen. ”Du er vel den stille type” hun lukkede øjne og så væk. ”Nå.. jeg må videre” sagde hun lavt, hun så ikke mere på ham, hun vente sig væk fra ham og begyndte at gå. Ikras tog et skridt imod hende, han tog alt sit mod til sig, og sagde højt. ”Mit navn er Ikras!” Kvinden standsede og så tilbage på ham i trafikken, han syns han så noget der mindede om et smil, men han var bestemt ikke sikker, hun lignede ikke typen der smilte. ”Geisha” lød hendes svar og så forsvandt hun. Ikras stak sine hænder i hans sorte bukser. Han gik alene hen af gaden, imens han tyggede på navnet, Geisha. Hendes lyserøde øjne sad fast i hans indre blik.

Ikras åbnede øjnene, han så rundt i værelset, som var begyndt at blive tomt. Han tog sig til hovedet, hans hår var begyndt at blive lagt. Han rejste sig op, en smerte jog igennem ham, han tog sig til ribbende. Ikras så ned af sig selv, han havde 3 lange ar, på sine ribben, han bed tænderne sammen, og lukkede øjnene, et skrapt lys viste sig for hans indre blik. Han åbnede øjne, og hev efter vejret. ”Fanes til smerte” sagde han lavt, han så ud af vinduet, og glemte alt om sine smerter. ”Geisha” sagde han lavt, ”GEISHA!?” lød Light’s stemme, i hans øre, Ikras snurre rundt, og var ved at flade ned af sengen, Light stirrede på ham. ”DU mener vel ikke den kælling til ballade mager som går i vores klasse!?” hendes stemme var høj og skrigene, Ikras så roligt på hende, han brød ikke om den måde hendes tone var, han rejste sig fra sengen, og lod som om Light ikke var der. ”HUN kommer for sent! Forstyrrer i undervisningen! Svare igen! Slår de små! Hun er et” Ikras lagde en finger på hendes mund. ”lad mig selv finde ud af det” sagde han lavt, Light blev rød i hovedet af vrede. ”HVAD ved du om hende, som jeg ikke ved!?” brølede hun, Ikras så tilbage på Light, imens hun havde råbt, havde han fået taget tøj på, Ikras sukkede. ”Hun ryger” sagde han og gik ud af døren, han smilte lidt, da han viste at det ville gøre hans søster vild. Hun løb efter ham ned af trappen. ”IKRAS!” brølene hun, Ikras snurrede rundt og stirrede vredt på hende, hun fik et chok og fladt ned af trapperne, Ikras greb hendes arm og holdte den fast, han lænene sig over hende, han havde en hånd over hendes mund. ”ét ord til mor og far..” han holdt en kort pause, ”så fortæller jeg dem ALT, om den ældre herrer du mødes med.” Han slap hende, hun stirrede bange på ham, han gik ud af døren. Light så efter ham. ”Jeg vil jo bare ikke have at du skal rode dig ud i noget” sagde hun lavt og trist.

Ikras gik hen af gaden, med hænderne i lommerne. Han viste ikke hvor han ville gå hen, men han håbede på at støde på kvinden, ved navn Geisha. Imens han gik i sine egne tanker, opdagede han at han var endt ved Star’s hus. Han så op af døren, han løftede hånden for at banke på, men knurrede hånden istedet, han ville ikke se på hendes store grønne øjne. Han ville fortælle hende, at han ikke elskede hende. Han ville ikke være alene med hende. Han sukkede og gik ud af ind kørelsen, han så til siden, og stivnede. ”Geisha” hviskede han, hun gik på den anden side af fodboldt banen, sammen med nogle drenge. En bil kørte hurtigt forbi Ikras, han kom til sig selv, han tog sig til hovedet. ”Fjols” hviskede han lavt, at træde lige ud på vejen. ”Ikras!” lød Star’s stemme et sted bag ham. Han sukkede og strøg en hånd igennem hans hår. Han skulle til at vende sig rundt, da Star lagde hænderne om hans mave, og pressede sig ind til ham. Ikras så ned i jorden. Han ville holde om hende, men sammetiddig ville han slå hendes arme væk, og brøle at han ikke vil se hende igen, men mest fordi, kvinden med de lyserøde øjne betragtede ham nu. Ikras sukkede og slikkede sine tørre læber. ”Star..” startede han. Han stod med ryggen til hende, han ville ikke se op, da Geisha sikkert var stoppet op for at betragte ham. Ikras vendte rundt og tog fat i Star’s skuldre, så hun ikke kunne kramme ham. ”Star” sagde han igen, han tog et skridt tilbage, da Star var begyndt at græde, han tog sig hovedet. ”Tør dine øjne” sagde han roligt og så imod himlen. ”Ikras..” lød hendes stemme, hun hulkede, hendes stemme var lav og den rystede. ”Star.. Vi..” han så ud af øjenkrogen og stoppede helt, han havde for ondt af hende, han ville lide hvis hun skulle rande rundt og græde foran ham, men alligevel kunne hun få en som var meget bedre end ham. Men han viste at han ville lide endnu mere, hvis han ikke stoppede med at lyve for hende. Han sukkede og så roligt på hende, hun var knust, ”Vil du med ud.. eller sådan noget?” lød hans stemme, han havde lyst til at bide sin tunge over, han ville banke sig selv, men istedet så han roligt på hende. Star så op på ham, hendes øjne var røde. ”Ikras jeg..” hun hulkede og løb ind i huset. Ikras så efter hende forvirret, han trak på skuldrene, mest af alt, ville han nu skynde sig hjem, men han gik et skridt imod hendes hus. Han så ud af øjenkrogen, Geisha var forsvundet. ”Sikke noget møg!” sagde Ikras lavt og sparkede til en sten, som ramte en kat, der lå i græsset, den fløj op og løb ind i huset. Ikras mumlede og skyndte sig at gå ud af indkørelsen, ud på gaden. Imens det begyndte at regne.

”Ikras!” lød det højt, ”Ikras hører du efter!” lød en stemme, Ikras åbnede øjnene, han så op på den meget forvirrede lærer, han kunne endnu ikke huske hvad læren hed. Han stod med hænderne i siden, han slikkede sig om munden, Ikras så på hans blå grå hår, og så på hans meget krøllet bluse, men igen var hans slips blevet bundet pænt. Han så afventede på Ikras. Ikras hævede et øjenbryn. ”Hvad er et mono sakkerid?!” spurgte læren. Ikras blev ved med at kigge på ham. Han kneb øjnene sammen, så sukkede han. ”Light?” han tog sig til hovedet. Light så hen på Ikras, ”C6 H12 O6” lød Light stolte stemme. Læren lyste op i et smil. ”Det er nemlig rigtig!” han snurrede rundt og begyndte at skrive på tavlen. Han var omkring de 30. Han havde ingen ring på, og han fortalte aldrig om en kæreste eller lignene. Hans stemme var hård, mørk, og meget stolt, som hvis han kom fra England. Men oprindeligt var han født i Frankrig. ”Nu hvor vi har nedbrugt det hvor skal det så hen?” spurgte læren, han så roligt på eleverne. Light og Sunni hæver hånden, Light havde hovedet ned i en masse papirer. ”Ikras” lød hans stemme, Ikras himlede med øjnene, læren stirrede på Ikras. Ingen ting. ”Tyndtarm” lød Light’s ivrige stemme, ”Tak Light” sagde læren, stolt og så hen på hende, ”Du kunne lære noget af din søster” han så ned på Ikras, hans blik var hårdt. Han snurrede rundt og endte ved Geisha’s bord. ”så Geisha, hvad sker der så?” Geisha fortræk ikke en minde ”Så skider vi det vel ud” lød hendes svar, hendes stemme var rolig og ligeglad. ”Hvad sagde du?” udbrød læren chokeret, han snurre rundt og lagde hænderne på hendes bord, Geisha så ham koldt ind i øjnene, som reduserede til at læren blev rød i hovedet. ”Godt, så er det UD!” han pegede på Geisha, hun træk på skulderen, og rejste sig. ”Jeg skulle alligevel skide” sagde hun lavt og gik ud af døren. Da Geisha ikke sad på sin plads, fik læren og Ikras øjenkontakt. ”Og dig med!” Ikras så undren på læren, så rejste han sig uden et ord, og fulgte efter Geisha.

Geisha lænte sig op af muren. ”Nårh pretty boy” sagde hun lavt, da Ikras gik hen til hende. Ikras så roligt på hende, hun så ud af vinduet, hendes blik var tomt: ”Hende den sort håret” hun så ud af øjenkrogen på Ikras, så væk igen. ”Hende med de uhyggelige store grønne øjne” ”Star” afbrød Ikras hurtigt, Geisha så hurtigt på Ikras, overrasket over at han sagde hendes navn så hurtigt. ”ja sikkert” sagde hun og træk på skulderen, som om det kom hende ved, hun så med sit onde og kolde blik på Ikras. ”Er hun din kælling?”. Ikras tog et skridt imod Geisha. ”Jeg har intet at gøre med hende” Sagde Ikras koldt, Geisha tog et skridt imod Ikras, så de stod over for hinanden, hun lagde en hånd på hans kind, Ikras greb fat i hendes hånd. De stirrede hinanden i øjnene. Ikras sank en klump. Geisha kyssede Ikras hårdt på munden, Ikras stivnede kort, men gengældte så hendes kys. Han lagde den anden hånd på hendes arm. Hun åbnede sine øjne, hun lagde hendes hånd på hans bryst. Ikras træk sig tilbage, han stak sine hænder i lommen, og gik hen af gangen. Geisha så efter ham.

”Hold dig væk fra Ikras!” lød en skrigene stemme, Geisha så undren hen af den modsætte side hvor Ikras gik hen, en lille pige, med store grønne øjnene stirrede vredt på Geisha. Geisha fnøs, hun tog en smøg op af lommen, hvor hendes pakke lå, hun tændte den og sugede, hun lukkede øjnene, imens hun puste ud, hun så koldt på pigen. ”Hvad rager det dig?” Tårerne løb ned af pigens kinder. ”Han er min kæreste!” nærmest skreg Star af vrede, Geisha gik hen til Star, standsede foran hende, og pustede hende ind i hovedet, Star bakkede, hun rystede, og prøvede at holde tårerne tilbage. ”Du mener eks” sagde Geisha koldt og sugede på sin smøg. Star stivnede, ”Han bryder sig ikke om dig, pigebarn” sagde Geisha lavt, og gik forbi Star, hun smilte ledt, og havde det meget bedre med sig selv. Imens Geisha gik, kunne hun høre en hulken fra Star, og kort efter at hun løb. Geisha grinte lavt, hun smed sin smøg ud af vinduet.

”Jeg fatter det ikke!” udbrød Light, Ikras sukkede og så på Light. De var på vej hjem fra skole. ”Hvordan kan det værre at vi er tvillinger! Jeg mener bare, at jeg er meget klogre end dig!” råbte hun nærmest, Ikras hævede et øjenbryn og så undren på hende, han træk på skulderen og forsatte. ”vi er bare forskellige” sagde han lavt. ”JEG får ikke problemer i skolen” udbrød Light, som om hun ikke hørte Ikras. Ikras viste godt, at hun hentyde til Geisha, men han sagde intet, istedet udbrød Light. ”Hvordan kan det være svært at forstå!? Mono sakkerid, er et fugt sukker. Poly-sakkerid, er mange. De bliver” ”De bliver opdelt i tarmen” afsluttede Ikras. Light så undren på Ikras. ”Jamen, Ikras.. Så følger du med?” hendes stemme var undren og forvirret, Ikras så om på hende. ”Jeg ved det allerede” sagde han lavt, og standsede, han så om på hende, hun var endnu forvirret. ”Bare fordi man ved meget, betyder det ikke at man skal blære sig med det” sagde han, roligt, han smilte idet han sagde det, han rakte en hånd imod Light som hun straks tog. ”Du lyder næsten som ham” sagde hun lavt og klemte Ikras’s arm. Ikras så overrasket ned på Light, han viste at hun sagde det for at være stolt af ham, men han vil ikke sammenlignes med ham! Ikras så derfor væk, og stak hans hænder i lommerne.
Ikras vandre rundt uden for om natten, han viste ikke hvorfor han befandt sig, men noget tvang ham, til at snige sig uden for, og vandre rundt om natten. Ikras drejede rundt om hjørnet, fra den smalle sti. Han drejede til højre og befandt sig nu på den lange vej ind i byen. Lyses skindene ned fra nogle gade lamper. Noget lys kunne skimtes fra butikkerne, og fra husene. Noget lys viste sig længere fremme, lyden af motor. Ikras knep øjnene sammen, han stod på fortovet. 5 scoother med 2 på hver, drønene igennem byen. 1 af pigerne bag på, kastede en bacardi hen til en af de andre, som tabte den, de udbrød i grin. Højtråbene teeganer. Ikras sukkede opgivene, men han begyndte først at gå, da de var kørt forbi ham. Der hørtes et bremse spor, og så et højt stop! En af drengene var stoppet op, de andre bremsede og så tilbage på ham, han var ikke ældre end 15 år. Han havde sort hår, med blåt skær. Hans bluse var orange, med en sort vest. Han havde læder bukser på, med en masse kæder. ”Der går fanme en der henne!” brølene han højt. Ikras gik videre, han håbene inderligt at det ikke var ham de havde opdaget. Ikras lukkede øjnene, og var klar til at sætte i løb, da han hørte dem gasse op, men inden han nådede noget, stod de foran ham. 2 foran, 2 bagved og 1 ved siden. Han var tragt op. Ikras dækkede sine øjne, for det skarpe lys. ”Hvad har vi her?” sagde drengen overlegen. ”Hvad laver en som dig ude på denne tid?” grinene en af drengene. ”Skal vi ikke følge damen hjem?” grinte en anden. Ikras tog et advardene skridt imod dem, han bed sig i læben. ”Hvad siger I drenge! Skal vi vise hvem der bestemmer!?” han lagde tryk på hvem. De streg af deres scoother, og stod nu omkring Ikras. En knyt næve hamrede sig ind i Ikras højre side. Ikras ømmer sig, han prøvede at holde balancen. Drengen viftede med sin hånd, det havde gjort ondt på ham. Ikras kunne smage smagen af metal, han tog sig til læben, og strøg sig over læben, han så straks på sin fingre. Så slikkede han på såret. ”røvhuller!” han spyttede drengen, lige i ansigtet. En sparkede Ikras over skinnebenet, han bøjede sig en smule forover. Han fik et slag i maven, Ikras tabte luften og bøjede sig helt over, han holdt sig for maven, da en slog ham i siden. Ikras drejede rundt og holdt sig for siden, da han igen blev hamret i maven, med noget hårdt. Han fik nogle slag af en kæde over ryggen. En af drengene stod med en kniv, han snittede ud efter Ikras, Ikras greb fat i hans hånd. Igen fik han et slag i siden, men denne gang meget hårdere! ”Stop det!” lød en rolig stemme, men meget bekendt. Slag fra kæben. ”Hold så op!” stemmen lød fjern. Ikras mærkede noget koldt ved struben. ”Shadow så stopper du!” lød stemmen, men denne gang meget hårdre. Ikras blev holdt oppe ved at en stod og rev i hans hår. En lagde armen omkring ham, og støttede ham. ”Fuck så af med jer!” lød stemmen, denne gang mere rolig. ”Det her slipper du fanme ikke godt fra!” sagde drengen ved navn Shadow, det var ham som først havde slået Ikras. Der blev gasset op, og langsomt blev larmen mindre. ”Ikras, kan du stå op?” lød stemme, denne gang lidt bekymret. Scootherne var nu meget længere væk. Ikras anstrede sig, ”Ikras!” lød stemmen hårdere, Ikras havde hørt den stemme før, men kunne ikke tyde ansigtet, hvem var han tænkte Ikras. ”Mm” lød det fra Ikras, han tog sig til ribbet, imens han tog et skridt afgangen. ”lad os få dig væk herfra” sagde stemmen lavt.

Ikras mærkede en smerte i siden, og en voldsom hovedpinde. Han ømmede sig og åbnede sine øjne. Han lå på en tynd madrasse, og et gammelt tæppe lå oven på ham. Han prøvede at rejse sig, en smerte jog igennem ham. Han tog sig til brystet, og opdagede at han var i bar overkrop. Han så undren ned på sig selv, et blå mærke på venstre bryst, et på højre overarm. Hans højre side var ømt, og blåt. På hans mave var han også forslået. Ikras så til siderne, væggene var gamle, tabet var falmet, og der var blevet skrevet rundt på væggene. Gulvet var beskidt, gulvtæppet var slidt, og der lå spor af aske. Ikras tog sig til hovedet. ”Når, så du er vågnet?” lød en kold, men mørk stemme, Ikras så imod nogle gardinerne som blafrede, kvinden trådte ind. Hun havde sort BH, sort vest over, og nogle slidte jeans, som var blevet revet over, som gik hende til lårene. ”Se og få tøj på! Klokken er 4 om eftermiddagen” hendes stemme var hård, Ikras så rundt. ”hvor er mit tøj?” Geisha tændte en smøg, ”Du bliver ikke glad” lød hendes ligeglade stemme, hun pegede hen på en kasse, hvor noget tøj lå i en bunke. Ikras smed tæppet tilside, han rejste sig op, kun iført buksershort. Ikras så undren på Geisha, men hun stirrede ud af vinduet, hendes øjne var fastlåst på noget bestemt. Ikras gik langsomt hen imod papkassen, mens for at undgå glasskår. Ikras tog sine sorte bukser op, han trækkede dem hurtigt på, nogle blodpletter sås på bukserne, men de er meget utydelige. Ikras tog fat i noget som lindede en hvid klud, han flådede den ud, det var hans hvide bluse, som var blevet flæses af ham, med kniv. Ikras lagde en hånd på højre bryst, hvor nogle små lange sår var blevet ristet ind i hans krop. Ikras drejede blusen, igen og igen. Der var blod ved kraven og ved maven, og nogle små pletter ved ryggen, hvor kæderne havde ramt ham. Ikras så om på Geisha. ”Har du noget andet?” spurte han lavt, Geisha pustede ud, hun smilede ledt. ”Jeg sagde jo at du ikke ville blive glad” Hun træk en top frem. ”Passer den?” spurgte hun, men pakkede den væk igen. Ikras sukkede, og trak bulsen på. Geisha sugede af sin smøg, hun pustede det ud. ”Det må du sku selvom” sagde hun ligeglad. Ikras så rundt. ”bor du her?” Spurgte han, mest for at sige noget. Geisha snurre rundt, hun så lidt vred ud. ”Hvad fanden tror du selv?” hun sugede igen, hun pustede det imod ham. ”Hvad tror du, min åh så kære mor ville sige hvis jeg tog sådan en som dig med hjem!?” Ikras træk på skulderen, han ville ha sagt noget sjovt, men hendes øjne var urolige og vrede, så han sagde intet. Han støttede sig til kassen, for at trække strømper på. Geisha så hen på Ikras, hun sukkede og så væk, imens hun sugede, hun stirrede igen ud af vinduet, hun pustede ud. ”Skal du ikke snart afsted?” sagde hun og lukkede øjnene, Ikras træk på skulderen, han gik roligt hen til hende. ”Hvad er der galt?” spurgte han lavt, Geisha smed sin smøg på gulvet, og gik uden om Ikras. Ikras så ned på smøgen som ikke var slukket, han trådte hurtigt på den og maste den, så så han ud af øjenkrogen, imod hende. ”Du sagde at du intet havde at gøre med den lille pige” sagde hun lavt, hun så væk. Ikras gik imod hende. ”Det har jeg hellere ikke” sagde han lavt og stak sine hænder i lommen. Geisha fnyste. ”Sikkert” Ikras gik imod Geisha han tog hendes hånd og så roligt på hende. ”Jeg har intet at gøre med Star” sagde han roligt og kyssede hende på munden, Geisha lagde en hånd på hans bryst, ”Det er ikke det hun siger!” sagde hun koldt og klemte neglene ned i hans sår på brystet, Ikras ømmede sig, han greb fat i hendes hånd, så hun stoppede. ”Gider du lige!?” udbrød han, ”NEJ gider du lige!” brølene Geisha vredt tilbage. Ikras bakkede et skridt. ”Gider du godt skride” sagde Geisha lavt og sank ned på madrassen. Ikras så ned på hende, han rørte sig ikke. Geisha så vredt op på ham. ”Skrid nu!” sagde hun hårdt, hun rejste sig op, og gik rundt i værelset, lidt forvirret. ”Ikras forsvind!” hun pegede imod vinduet, Ikras stirrede roligt på hende. Geisha så vredt på ham, hun gik hen til en anden kasse, som hun brugte som bord, hun rev en lighter op, som hun kylede efter ham., ”SKRID!” skreg hun og kastede en bog efter ham, Ikras dækkede sig, bogen ramte hans albue og fløj til jorden. Geisha gik imod ham, hun hamrede sine hænder ind i brystet på ham. ”Forhelvede så gå dog!” skreg hun, imens hun hamrede på ham, hvert slag føltes som at få kylet en sodanvands flaske i hovedet. Ikras ømmede sig, han greb fat i hendes arme, og fik hende til at stoppe. Han lagde hans hånd på hendes hage, og fik hende til at se på ham. ”Jeg går ikke” hviskede han, og kyssede hende blidt på munden, det gjorde ondt i hans læbe, men han var ligeglad, længe havde han tænkt over hvordan det ville være at kysse hendes læber igen. Geisha så væk, hun sukkede. Ikras kyssede hende blidt ved halsen. ”Jeg forlader dig ikke” hviskede han og kyssede hende lidt hårdere på munden, hun kyssede ham igen, men med tårer i hendes øjne, de var stadig vrede. Ikras lukkede hans øjne og strøg hende over brystet med hans venstre hånd. Han kyssede hende ved øret, imens han strøg sin hånd rundt på hendes krop. Ikras kyssede Geisha imens hun træk sin vest af, hun lagde sig på madrassen, imens træk Ikras sine bukser af. Han lagde sig oven på hende, han strøg sin hånd på hendes lår, han så op på hende. Ikras kyssede Geisha på maven og op af. Han kyssede hende blidt på brystet, langsomt trækker han hendes trusser af.


Ikras åbnede sine øjne, han lå nøgen ved siden af Geisha, Ikras rejste sig op, han lagde en hånd på sin mave, så trak han sine underbukser på. Geisha sukkede, hun åbnede øjnene og så længe på ham, hør hun tog sin sorte BH på, samt sin vest, hun trak langsomt sine underbukser på, imens havde Ikras trukket sine sorte bukser på. Geisha åbnede vinduet, hun satte sig i vindueskanten, hun tændte en smøg. Ikras tog et skridt imod hende, da en bankede på døren. Ind trådte en voksen mand rettet ryk, sort kort hår. Han havde sort jakke sæt på med et orange slips. Ikras stivnede. ”forstyrrer jeg?” spurgte han roligt, hans stemme var rolige, men en andelse hæs. ”Croco” hviskede Ikras lavt. Croco så hen på Ikras, hans øjne var grå og meget matte, han så træt ud, og ældre end han var. Ikras som havde lagt sin hånd på sit ribben, fjernede den hurtigt, han ville ikke ha at Croco skulle se ham lide. Croco lagde en hånd på Ikras’s skuldre. ”Skal jeg køre dig hjem?” spurgte han uden at smile. Ikras så på hans hånd, hans negle var mørke, af jord. Ikras så op på Croco. Croco havde altid været noget specielt for Ikras, allerede første dag de havde mødtes, hvor Max havde fået skæld ud på skolen, og familien skulle ha været med, mest fordi ingen kunne passe Light og Ikras imens, Ikras havde så forvildet sig på skolen, og imens han havde siddet og grædt i et hjørne havde Croco fundet ham, han passede på ham, til han igen var hos sin forældre, fra den dag af, havde Ikras tit opsøgt Croco på skolen, og snakkede med ham om hans problemer, dog ikke efter ulykken, der havde Ikras holdt sig væk. Ikras tog sin bluse over hovedet, han så hen på Geisha, hendes blik var tomt, hun stirrede ud af vinduet, som om de ikke var der. Croco gik hen imod døren, han vente sig imod Ikras, som straks gik efter.


Croco åbnede bil døren for Ikras, han nikkede og sætte sig ind. Croco smækkede døren, og gik om bag bilen, han åbnede for sig selv og sætte sig så ind, da han havde fået benene ind, smækkede han sin dør i. Han tog sin sele på, og så så på Ikras. ”selen.” Ikras nikkede, hans venstre hånd greb fat i selen, han stivnede kort, så bed han tænderne sammen, og rev i selen, så den gav sig, han så på Croco. Croco drejede nøglen, han så ud af øjenkrogen på Ikras. ”Er du okay?” lød hans rolige stemme, Ikras så ud af vinduet, hans blik kørte uroligt rundt. ”Det er bare” han tiede. Croco drejede hovedet, han kiggede roligt på ham. ”Det er længe siden” hviskede Ikras, og strøg sin hånd over selen, han havde spor af små ar på sin hånd. Croco lukkede sin øjne. ”Der er ingen som tvinger dig til at ligge det hele bag dig” sagde han roligt. Ikras fnys. ”Bort set fra min søster!” Croco så undren på Ikras, Ikras sank tilbage i sædet, med hænderne over kors. ”Hun mener at jeg skal glemme det hele. Komme videre. Og tænke mere på mine forældre.” Ikras så vredt ud af vinduet. Croco smilte blidt, han lagde hans hænder på rattet. ”Dine forældre skal skam nok klare det Ikras, bryd du ikke dit lille hoved med det” Ikras så ud af vinduet. ”desuden har de hinanden” sagde Croco lavt, Ikras stivnede kort, han havde aldrig tænkt på, at hans forældre havde hinanden til at bakke op om tingene, de pjelede tit at skændes om de mindste ting, men her på det seneste har de kun skændes, eller siddet og tænkt, i deres egne tanker, men måske havde Croco ret, i at de nok selv skulle finde ud af det. Ikras så på Croco. Måske han selv bare skulle finde ud af leve sit liv, og finde en som ville støtte ham. Ikras så hen imod huset hvor Geisha befandt sig i. Men måske havde han fundet en, som ville støtte ham. Han smilede og lagde hovedet tilbage, da Croco begyndte at køre.


Ikras lukkede døren efter sig. ”Jeg er hjemme igen” sagde han lavt, han stoppede sine bevægelser, han havde aldrig sagt det før, men han havde hellere aldrig følt sig så hjemme som nu. Ikras trak sine sko af, han greb hurtigt ud efter en jakke da han hørte skridt, han dækkede sit tøj til, med en jakke, ”Ikras!” lød Mira’s stemme. Ikras snurrede rundt, Mira krammede sin søn hårdt. Ikras ømmede sig, han tog sig til ribbet, Mira slap ham hurtigt, hun så bekymret på ham. ”Hvad er der sket!?” udbrød hun. Ikras tog et skridt op af trappen, han prøvede at holde jakken tæt om sig. Light lagde en arm over Ikras’s skuldre, hun stod ved siden af ham. De var lige høje. ”Ikras har været ude og spille fodboldt” smilede Light, Ikras så undren på hende, hun smilede anderledes, man kunne se hendes tænder tydeligt, et tegn på at hun løj, kun han havde bemærket det før. Mira hævede et øjenbryn. ”Men det er ikke noget for ham alligevel, vel bror?” Light klemte hans skuldre med sin højre hånd, hun begyndte at bakke op af trappen, Ikras bakkede med, hans blik var endnu på Light. Mira så efter dem, hun smilte stort. ”ih, Ikras hvor er jeg stolt” sagde hun og snurre rundt. ”og din far troede aldrig du ville gå til sport!” grinede hun. Light og Ikras ventede til hun var helt ude af syne før de løb op af trappen, Ikras holdt sig for ribbet imens han løb.

Ikras flåede sin dør op, han lagde sig på sin seng, han tog sig til sit ribben, og ømmede sig. Han lagde sine hænder op for sit ansigt. Light stod i hans dør. ”Hvad skete der?” sagde hun lavt. Ikras fjernede sine hænder, han så ud af øjenkrogen imod sit vindue. ”Jeg sneg mig ud” svarede han lavt. Han havde ikke tænkt over hvad der var sket. Light hævede et øjenbryn. ”Du har et sår på læben. Små riser i ansigtet. Dine albuer har hudafskræfninger. OG din bluse er revet, flået og blodig!” hendes stemme blev højere og højere, hun trak vejret igennem næsen, vredt. Ikras lagde armene bag nakken. ”Jeg har det fint” sagde han lavt, og så væk. Light trampede i gulvet. ”Det er hende kællingen igen!” skreg hun, Ikras fløj op han holdte en hånd op for hendes mund, han mærkede ikke sine smerter. Han så truene på hende, han træk nu vejret igennem næsen, vredt. De stirrede vredt hinanden i øjnene. Ikras fjernede langsomt sin hånd. ”Geisha, hun er ikke” han så væk. ”Lige så hård som” han så ned på sine strømper. ”Altså hun” han så igen ud af vinduet. En fugl havde sat sig ved ruden, den sang. Ingen af dem sagde noget, de kiggede begge på fuglen. Til sidst fløj den. Ikras satte sig tungt i sengen, han tog sig til ribbet. ”Ikras du” hviskede Light, Ikras så roligt på hende, hendes stemme var urolig, og trist. ”Du må hjælpe mig med noget” Ikras så væk. ”nej” sagde han lavt, Light så op. ”Jamen” hun bed sig i læben, Ikras så væk. ”Jeg har ikke bedt dig om at lyve for Mira, det gjorde du selv” han viste godt at der var noget bag det. ”Ikras jeg” hun sukkede, hun lagde sig på knæ foran ham, han rejste sig op, og så underligt på hende. ”Jeg ber dig!” hun bøjede sig frem, Ikras hævede et øjenbryn, han sukkede. ”Hvad er det du vil ha mig til?” Light smilte og rejste sig op. ”Det er fordi du ved” hun smilte gernet. ”Jeg vil gerne besøge” hun rødmede, Ikras så væk. ”kom til sagen” sagde han koldt, Light nikkede roligt. ”Du skal lyve for mor og far, du skal sige at jeg overnatter hos Moon, som en salgs venne fest” Ikras hævede et øjenbryn, han himlede med øjnene. ”fint, jeg gør det” han lagde sig ned, imens han ømmede sig. Light smilede, hun dansede kort af glæde, så så hun uroligt på Ikras. ”Har du været til læge, med de sår? Og det ribben?” hendes stemme var lav. Ikras rystede på hovedet. ”for dyrt” mumlede han. Light sætte sig, sukkene. ”måske kom du slemt til skade? Indre blødinger? Skader der kommer senere.?” sagde hun lavt. Ikras sukkede. ”hvis der var en læge som gjorde det gratis, så gik jeg gerne” hans stemme var lav, han viste ikke om han mente det, eller om det bare var for sjov. Der var stilhed i nogle minutter, så rejste Ikras sig op. Light sprang op, hun greb Ikras’ håndled og hev ham ud af døren! Sammen løb de ned af trappen, Light trak hurtigt sin jakke på, hun kastede Ikras sko i hovedet på ham, og tog så sine egne på. Ikras så undren på hende, men uden videre, tog han sine sko på. Ikras så vredt på Light, da hun åbnede døren. ”hvad har du gang i!?” udbrød han. Light så vredt på Ikras, han skar en grimmasse og bakkede, Light greb om hans håndled. ”åh nej” sukkede Ikras, da hun trak af med ham. ”Moon” siger Light, glad, imens hun løber med Ikras. ”Moon, hun drømmer om at blive en læge! Måske” Light tier kort. ”måske hun kunne expimetere på mig?” afslutter Ikras surt. Light udbryder i et grin. ”hvad? Nej!” griner Light. Hun så om på Ikras. ”Moon er en fremragede læge! Vent du bare og se.”


De stoppede ved et rødt hus. Der var dobbel garage, som var lukket. En lille hegn rundt om deres forhave. Deres hus var stort, med tagrase, og en stor baghave. Ikras stirrede op af huset, han var målløs, han viste godt at Moon havde røven fuld af penge, men at det var så slemt. Han stirrede på hus numret, inden Light træk ham op af indkørelsen. Light trykkede på ringe klokken. Ikras så rolig rundt. ”24” mumlede han, Light så smilene på ham. ”hvad?” Ikras så væk. ”ehm. Intet” svarede han lavt. Døren blev lukket op. En ung mand vise sig i døråbningen. Hans overkrop var bar. ”Sunni!” udbrød Light glad, Sunni hævede et øjenbryn. ”Hvad er der sket med dig?” hans stemme var kold, han stirrede roligt på Ikras, som måtte se væk. Light skubbede til Sunni. ”forstyrrer vi?” spurte hun, og fik listet sig inden for. ”nej? Okay. Vi ville lige besøge doktor Moon” grinede Light. Sunni greb fat i Light, han snurre hende rundt, og skubbede hende blidt på ryggen, så hun gik ud af døren. ”farvel” lød det fra Sunni. Ikras som var kommet ind i stuen, stirrede rundt. Gangen var stor, der hang mange billeder rundt, af gamle mennesker. Nogle af billederne hang der lander over. Der var en masse planter, ikke en eneste af dem var døde, nej de blomstrede! Ikras snurrede langsomt rundt, imens han kiggede rundt, pludselige blev der grebet fat i ham. Det sidste han så i forbi farten var døren der blev smækket i efter ham. Ikras så på Light. ”flot” døren blev flået op! Og Moon’s ansigtet viste sig i døren. ”Light” lød hendes stemme. Hendes lange farvet hår var flettet. Hun havde spænder i pande håret. Hun var iført en stram sort T-shirt og nogle løse mørkeblå bukser. ”Sunni er bare gnaver over, at han ikke må bestemme hvilken film vi skal se” grinte hun. ”GU ER JEG RØV!” kunne man høre Sunni råbe, et sted i huset. Moon himlede med øjnene, hun så igen på Light. ”nå, men hvad..” hun stivnede, Light så sig over skulderen, Ikras stod med hænderne i lommerne, han så ud af øjenkrogen imod Moon. ”Jeg har ikke bedt om at være her” sagde han lavt til Moon. Moon så vredt på Ikras, hun har endelige aldrig brudt sig om ham. Light smilede undskyldende. ”Moon vi har brug for din hjælp” Moon fnyste. Light trak Ikras frem. Ikras stirrede vredt på Light. Light greb fat i Ikras’s bluse og hev den op, så hans blå mærke blev syndelige. Moon holdte sig for munden. ”oh min gud! Ikras hvad har du lavet!?” udbrød hun, Ikras himlede med øjnene, han så koldt på Moon, Moon lagde armene ned. ”Ikke fordi jeg interessere mig for..” hun tiede, så sukkede hun. ”kom med” sagde hun lavt, og med sammenbidt tænder, hun brød sig ikke om at havde Ikras inden for i sit hjem.


Moon viste vej ind i køknet. ”har du været ude for et uheld?” spurgte Moon, lidt fraværene. Ikras så sig rundt, han kunne ikke skjule sin beundring for huset, han så på Moon. ”hm?” han strøg sin hånd over håret. ”ehm ja. På en måde” sagde han lavt. Moon pegede på en stol, med lange ben. Sædet var rødt og lavet af læder. Ikras sætte sig til rette, hans urolige blik kørte rundt, og betragtede en hver bevægelse Moon lavede. Moon løftede igen op i hans trøje. Hendes kolde fingre strøg sig over hans ribben, ved berøvelsen af det ene ribben i højre side, vred Ikras sig, smerten kunne ses i hans ansigt. ”bøjet” lød hendes stemme lavt, Ikras hævede et øjenbryn. ”Bare ved at røre, ved du at det er brækket?” Moon stirrede vredt på ham. ”af med blusen” sagde hun lavt. Ikras sukkede, han trak blusen over hovedet, smerten jog igennem ham. Hun snurrede rundt med fingrene, for at få ham til at vende sig, hun så lidt overraskede ud, da hun så hans ryk, der var små risser og hævelser. Moon tog en våd klud op fra bordet, hun lagde den på hans ryg, og begyndte at dybbe lidt rundt på hans ryk. Ikras skød brysset frem af smerte. ”Jeg ar dybbet den i vand” sagde Moon, da Light rørte på sig. Moon lagde kluden for sig, hun så på Light. ”Du skal gå ud i haven, du skal plukke 5 blade af den store plante. Den hvor der er de mange gravsten rundt om. Light nikkede, og løb afsted efter bladene, Ikras så efter hende. Moon greb hårdt fat i Ikras’s kæbe, og tvang ham til at se på hende. ”Er du blevet slået!?” hendes stemme var hård. Ikras trak kæben til sig, han berørte den med sin hånd. ”er du nu ude på at brække kæben på mig?” sagde han lavt. Moon stirrede vredt på Ikras. Ikras sukkede. ”For sidste gang, jeg undskylder ikke engang mere for den bamse!” Ikras så ud af øjenkrogen. Sunni lænte sig op af køleskabet, han betragte Ikras. Moon skød lyn ud af øjnene. ”Men det burde du!” Ikras så igen på Moon. ”Du fik den tilbage” sagde Ikras lavt. ”efter I havde kasten den i wc’et!” brølede Moon. ”Du ville ikke havde den før den var ren!” udbrød Ikras, rassene. ”Nok fordi nogen havde smidt den i mudret! Trampet på den! Og smidt den i en hank med edderkopper! Og da i havde fået den op af wc, fik jeg den i hovedet!” brølene Moon, hun stirrede ham ind i øjnene. Han havde dummet sig dengang, men han var kun et barn, der havde det sjovt, ham og nogle ældre drenge han så op til, stjæl bamsen fra Moon, de smed den i noget regnvand, trampede rundt på den, og fordi den var våd, borede de en pind i den, for at bære rundt på den. De løb rundt med den og skræmte små piger, og da tabte de den i hækken. Da de ville aflevere den, begyndte Moon at græde, Ikras fik det dårligt og smed den i wc’et, bag efter ville han give hende den, men de ældre drenge kastede den i hovedet på hende, han havde aldrig fortalt hende hvordan det var sket, men det kunne være lige meget nu. ”Jeg tilgiver dig aldrig” hviskede Moon. ”for pokker da også! I gik i 2 klasse!” sukkede Sunni. Light trådte ind i køknet, hun hævede hånden, og viste 5 store blade frem. Moon smilte og tog imod blandene, hun rev den ene over, hun så lidt på bladet, så smilte hun skævt, hun gav halvdelen til Ikras. ”spis det” sagde hun lavt. Ikras rev bladet ud af hendes hænder, han betragtede det lidt, imellem sine lange fingre, så lukkede han øjnene og lagde det på tungen, han tyggede nogle gange, han fik en dårlige smag i munden, og kvalme. En klump satte sig i halsen på ham, og en trang til at kaste op, slog ham i hovedet. Han bøjede sig frem. Moon grinte lavt, hun så på Light, som stod med hænderne i siderne, Moon så så igen på Ikras. Ikras rettede sig op, han så på Light og Moon, vredt. En grøn ring havde aftegnet sig på hans mund. Light måtte holde sig for munden, for ikke at udbryde i et grin. ”meget morsomt” sagde Ikras vredt, hans tunge var helt grøn. Light og Moon skreg af grin. Moon rev blandende over, hun lagde dem i en lille rød skål som Light stod med. Moon tog skålen, og hældte en smule vand i. Så begyndte at røre rundt med en lille ske. Hun stoppede først da blandende var blevet mast helt sammen, og var flydende. Vandet var blevet helt grønt, og lignede creme. Moon stak to fingre i, og lugtede til det, da hun havde sikret sig om lugten, smurte hun det på hans ryk. Ikras så væk imens, cremen var ikke kold, og det gjorde ikke ondt da hun smurte det på hans krop. Faktisk var det meget behageligt, han slikkede sig om læberne, som langsomt var begyndt at svie. Light så urolig på Ikras. Moon smilte ledt. ”Så er medicinen begyndt at virke i din mund” Ikras gned sine fingre på hans læbe. Han lagde hænderne på hans kinder, da hans mund også begyndte at svie. ”Hvis du også mærker en svien i tænderne, skulle du måske søge en tandlæge? Da svien betyder, at dine sår renses og heles” Moon’s stemme var rolig, selvom Ikras ikke brød sig om hende, kunne han mærke at han blindt stolene på hende. Moon lagde skålen i vasken, og gik ud af køknet. Ikras sad lidt og tog sig til læberne, da svien også tog til i ryggen. Han prøvede at ignorerer det, men svien spændte sig, på hans bryst og ribben. Værst var maven. Moon kom ind igen, med en sort pullover. ”Her. Ta den på” sagde Moon blidt. Ikras nikkede og tog fandt i den. Sunni vente sin opmærksomhed imod dem, da Ikras trak blusen på. ”hov!” udbrød han. Light hamrede hurtigt sin fod oven på Sunni’s. Sunni ømmede sig, og så undren på hende. Han gik så mumlede væk. Light grinte lavt, og greb fat i Ikras’s håndled, og begyndte at trække ham imod døren, hun vinkede imens til Moon. ”vi ses imorgen” Moon nikkede og vinkede tilbage. Light trak afsted med Ikras. ”kom nu, din skildpadde” grinte hun. Ikras gik med, imens han prøvede med en hånd at trække lidt i pulloveren. Sammen skyndte de sig hjem. Imens solen var på vej ned. En søster og en bror. Smilene og glade. Selvom de havde lidt sådan i deres liv. Men deres lidelser er endnu ikke ovre! Det var først begyndt.

Ikras lagde sin hånd på håndtaget og trak det ned, han trak sin sorte taske op på skulderen og slap døren. Ikras så sig om, Light gik ved siden af ham, og snakkede højt. Han så ned af sig selv, hans skjorte var en smule krøllet, men han tog sig ikke af det. Han betragtede sine håndled, på højre havde han et armbånd på. Det var lavet af læder, og der var en flad metal spist på. Han bøjede hånden let tilbage, og armbåndet bøjede sig med, et ar kom til syne under armbåndet, Ikras kneb øjnene sammen, ved synet af arret. Ikras blev afbrudt af sine tanker da Light skubber let til ham. ”hm” Han havde ikke hørt efter hende, hun smilede og vinkede glad og spændt. Light vente sig væk fra ham, og så op af et skævt hus. ”Husk det nu Ikras” lød hendes stemme. Ikras skar en grimmasse, han frygtede det værste, hendes øjne var anderleds, mere fredflydte. Light snurre så rundt og så på Ikras. Hendes øjne blev hurtigt fylde af vrede. ”Du har ikke hørt et ord!” hun pustede ud af næsen. Ikras så væk, han ville ikke gøre hende mere vred, end hun var. ”Forhelvede Ikras!” brølede hun, og hamre ham hårdt på skulderen, Ikras tog sig til skulderen og ømmede sig. Hun havde bestemt arvet sine forældres temeperemang. ”Hey” lød en rolig stemme, Ikras og Light stoppede begge, Light vente sig rundt for at se hvem der havde afbrudt dem. Den unge kvinde lænte sig op af en mur. Et sug jog igennem Ikras’s mave. Geisha smed sin smøg på jorden, og sluttede sig til dem. Light så væk, hun virkede mere vred end før. Geisha så til siden, og lod som om Light ikke var der. Ikras sukkede og lagde hænderne i lommerne.


Ikras sætte sig på sin plads ved vinduet, bag Geisha. Geisha havde ikke gået med ind i klassen. Light som var kommet ind, satte sig ved sit bord, hvor Moon og Sunni sad og snakkede lavt. Star sad lidt der fra, men blev så lokket der hen af Light. Der var ingen andre inde i klassen, end de 5. ”I kan vel huske det spil der var så populær for nogen år siden? Hvor en af dem blev kørt ned?” Ikras kneb øjnene sammen. Hans hjerte hamrede i sit bryst, han knyttede sine hænder, så hans knor blev helt hvide. Ikras lukkede øjnene, hans navn gav genlyd i hans hoved, en der skreg efter ham, det blev højere og højere! ”Ikras!” skær det igennem hans hoved, han spærrede øjnene op, og hev efter vejret, svenden dyppede ned fra hans pande. Han tog sig til hovedet, med højre hånd, imens betragtede han sin venstre hånd, den rystede, han knyttede den, og bed tænderne sammen. Langsomt så han til siden, klassen var tom, og han følte sig helt alene. Hans øjne så langsomt rundt i lokalet, stolene var ikke sat op, undtagen én. Han kunne ikke lade vær med at smile over sin søster’s stol. Han lod sin hånd glide sig over panden, for at tørre svedet væk, imens så hans øjne på tavlen. Han stirrede, tavlen blegede at være fyldt med tal, tekst og ting de skulle huske, ellers var den tom, men denne gang, stod der kun én ting: Husk glæden og smilet. ”Vi har ingen lærer” Ikras drejede hovedet hurtigt imod døren, det lød et knæk i hans nakke, og han tog sig til nakken. Han havde ikke hørt hende, hvor længe havde hun stået der, mange tænker røg igennem ham, men intet kom ud af hans mund. ”Kom nu Ikras” hendes stemme var lav og mild, hendes øjne var triste og bange. Ikras rejste sig langsomt, han nikkede til Light, som stod i dør åbning. Hun strøg sine lange røde krøller væk fra sit ansigt. De var næsten ens. Samme højde. Samme sko størrelse. Samme hænder. Selvfølgelige var deres tanker og deres fingre aftryk ikke ens. Men de lignede hinanden meget. Ikras havde dog nogle kolde gule øjne. Og Light nogle rolige blå øjne. Hans hår var sort, pande håret dækkede hans venstre øje, ved højre øje var det kortere, og det strittede. Bag håret strittede også, men ikke op af, mere hen af. Hans nakke hår var uberørt. Sådan havde han ikke altid havde haft det, før da han var yngre var hans pande hår langt og dækkede det meste af hans ansigt. Hans bag hår var kort, og sat op. Hans øje var store og nysgerrige, men han var forandret! Light havde derimod altid lignet sig selv. Hendes røde hår, og hendes øjne. Hun var klog og fornuftig, og hun havde aldrig fået skæld ud for noget. Nej, hun var perfekt. Max som var deres ældre bror, lignede dem ikke, han skillede sig helt ud! Hans humør var altid oppe og han drømte aldrig om at få en uddannelse. Han havde tis gult hår og hans øjne mørke. Ikras var nu ligeså høj som Max. Max var ikke stærk, og det ønskede han sig ikke han var dog kraftig bygget, men ikke overdrevet. Ikras sukkede, de var nu en fin familie. 1 voksen mand, der ville arbejde i en børnehave. 1 klog datter, der ville være læger. Og 1 ubrugelig søn. Ikras havde aldrig overvejet at blive til noget, dog havde hans far fået ham til at gå på skolen, hvor de kunne få høje kareter, og så gå ud i verden og ansøge lige den uddannelse de ville.


”Ikras?” lød Light stemme. Ikras så ud af øjenkrogen, han kunne tydelige se at hun var nervøs, og hun var ude på noget. ”Husk” hun tav. ”husk det er i aften!” sagde hun så, hendes stemme var fast og beslutsom. Det eneste problem var bare, at Ikras endnu ikke havde forstået hvad det var de skulle. ”Ikras det er altså meget vigtigt det her!” udbrød hun, hendes kinder blev røde, og hun stirrede vredt på ham. Ikras så væk, han måtte lade som om han forstod. Men, han så mere ud som om det ikke interesserede ham. ”Ikras!” brølene Light vredt. ”for pokker da! Skal jeg virkelige minde dig om det!” skreg hun og knyttede sin hånd, sigtede imod hans mave. Ikras greb fat i hendes hånd, inden hun nåede at ramme ham. Han stirrede vredt på hende. ”hvad” han vente hende rundt. ”laver” Han slap armen og greb fat med den anden. ”du!” Han bøjede hende frem, så hendes arm blev presset op af hendes ryk. Light ømmede sig. ”undskyld.. undskyld” lød hendes lille stemme. Ikras slap hende og holdte sig for maven, det gjorde mest ondt i hans ribben, men han prøvede at lade som ingen ting. ”Ikras. Du skal dække over mig i aften! Jeg løj for Mor og Far, da du var sammen med hende!” Light lagde sin arm på hendes skuldre. Ikras lyste lidt op, det var derfor hun ville ramme ham i maven, for at huske ham på det. Han fnyste. ”Kunne du ikke bare ha sagt det?” Light blev rød i hovedet. ”Jeg har sagt det hele aften. Hele morgen og nu hele eftermiddagen!” Ikras smilte undskyldende. Light stivnede kort, hun så så væk. ”Du lignede ham kort” hviskede hun. Ikras stivnede. Han lagde roligt sin hånd på hendes skuldre, langsomt lagde hun, hendes hoved imod hans skuldre. ”Jeg savner ham sådan” hviskede hun. Ikras sukkede.


Der var en ro over legepladsen. Børnene sad på jorden, uden at gøre noget. Nogle få sad sammen og snakkede lavt. Light og Ikras gik forbi dem. Light stivnede. ”Hvad er der sket med dig?” udbrød hun, en af drengene blødte fra læben. Light knælende ned, og tog fat i hans skuldre. ”Hvad er der sket?” spurgte hun lavt. Drengen så væk. Ikras så roligt på drengen, han havde et ar over det ene øje, han kneb øjnene sammen, og huskede nu at havde mødt ham før. Hans navn var dingdong eller noget lignede, han huskede det ikke helt. En af de andre drenge begyndte at hulke, snotten løb ud af hans næse. Light så sig over skulderen om på Ikras, som straks trak sine hænder i lommerne og trak på skulderen. Light så ned på de små drenge, en af dem havde blå og gule mærker ved armen. ”Hvem har gjort det!” lød Light stemme, hun var vred. Ikras fik en underlig fornemmelse, ved lyden af hendes stemme. Han lagde en hånd på hendes skuldre. ”Hvem siger..” hun slog hans hånd væk, uden at hører resten af hvad han ville sige. Light stirrede på dingdong. Hans brune øjne blev blanke. Light tørrede blodet væk fra hans læbe, med hendes tommeltot. ”Fortæl mig dit navn” smilte hun. Han hev efter vejret i forsøg på at sige det. ”D-dingo” fik han dog frem stammet. Ikras kløede sig i panden, så havde han da næsten ret angående navnet. ”Bare rolig Dingo. Jeg vil bare hjælpe dig” smilte Light. Dingo så på Ikras. ”Hvad med ham?” Light så sig over skulderen. ”han” sagde Light lavt. Hun så så igen på Dingo. Hun viste ikke hvad hun skulle sige. Moon kom løbene hen imod Light og Ikras. Moon så uroligt på børnene, og gipsede. ”Hvad er der dog sket med jer!?” Ikras så hurtigt væk, Light så vredt på Moon. Moon stirrede på Dingo. ”Den bølle” hviskede hun og sætte sig på hug, for bedte at kunne studere børnene. Til sidst rejste hun sig op, og gled hænderne sammen. ”Ingen var kommet slemt til skade” Ikras fnyste. ”Det kunne vi jo godt selv se” Moon stirrede på Ikras, hendes øjne lynede, Ikras sank en klump. Light og Moon snakkede sammen, meget lavt, Ikras brød sig ikke om det, og begyndte at følge sig utilpas. ”Det her er latterligt!” udbrød han så. Han begyndte at gå, men så dog om på Light. ”skal du med?” Han så koldt på hende, hun gengældte hans blik. Han trak på skulderen og gik videre. Ikras sparkede til en sten, som trillede et godt stykke, han fulgte den med øjnene, og så tilfældigvis imod gyngerne. Geisha skubbede til en lille rødhåret dreng, med grønne øjne. Ikras gik lidt hurtigere. Geisha sugede på sin smøg. ”Hør her knægt” hun pustede det ud i hovedet på ham, drengen bakkede, tårerne løb ned af hans kinder. ”Skaf pengene inden i morgen, ellers” hun sugede. Drengen fladt på knæ foran hende, og hulkede højt. ”Jeg ber dig!” skreg han. Ikras hævede et øjenbryn. ”Min stedfar tæsker mig igen, hvis jeg stjæler fra ham igen!” Geisha pustede ud, langsomt og roligt. ”din far er intet i forhold til mig” Hun så koldt på ham. ”skaf de 300 kr. inden i morgen” hun sækkede stemmen. ”og vov ikke at svigte mig.” Drengen stivede. Ikras var stoppet op, det løb ham koldt ned af ryggen. Geisha sugede igen. ”Dit liv er ovre” Drengen hulkede højt. Geisha smilte ledt, hun nød at se ham sådan. Drengen sprang op. ”for helvede!” skreg han, og knyttede sin næve, han sigtede imod Geisha. Ikras greb fat i drengens arm bagfra og tvang ham ned i sandet. ”Så stopper du!” han holdte nu kun en hånd på hans hoved. Han havde en T-shirt på, og man kunne tydeligt se hans sår og blå mærker. Drengen så sig over skulderen, han havde et plaster over næsen, og hans fregner var tydelige, på tæt hold. ”Skrub af” fnyste Ikras og slap ham. Drengen kæmpede med sig selv at komme op, hun kravlede væk fra dem, og da han var kommet langt nok væk, rejste han sig og begyndte at løbe, han haltede dog, men det skulle ikke standse ham. Light fik dog drengens opmærksomhed, hun så imod Ikras og Geisha, hun kneb øjnene sammen. Ikras rettede sit blik imod Geisha. ”hør.. hvis det handler om” ”det rager ikke dig!” afbrød Geisha ham. Hun fjerede smøgen fra munden, og pustede ud af næsen, hun spyttede i sandet. ”Ikras, bare hold dig uden for. Jeg har ikke brug for en som dig der skal redde mit kønne ansigt!” Hendes øjne var mætte. ”Jamen Geisha” sagde Ikras lavt, ”jeg klare det selv!” udbrød Geisha, og sugede. ”ved at true 10 årige!?” Ikras stirrede på hende, og afventede et svar. ”Ikke kun at true” lød Light’s stemme. ”Men også ved at tæske dem” lød Moon’s stemme. Geisha stod endnu med ryggen til dem, hun vente sig ikke om. De gik hen ved siden af Ikras, og så vrede på hende. Geisha så ligeglad på dem. ”Hvem skal i forstille? Politiet” hun sugede igen på sin smøg. ”Hvorfor gør du det!” spurgte Moon. Geisha så op imod himlen, man kunne tydelige se at det ikke rørte hende. Moon knyttede sine hænder. ”Gider du godt svare!” brølene Moon vredt. Geisha pustede ud, hun stirrede endnu på himlen. ”pas dig selv” sagde hun lavt, og begyndte at gå. Moon bed sig i læben af vrede. ”for helvede!” udbrød hun. Light greb hurtigt fat i hendes arm og trak hende tilbage. ”Moon slap af!” Light var lige så vred som Moon, men hun prøvede dog at holde hovedet koldt. ”Hun rander rundt og skræmmer små børn! Forbyder dem at lege og være frie! Får dem til at stjæle og lyve!” Light så på Moon, og tilføjede. ”En eller anden skulle stoppe den kvinde!” Geisha stoppede op, hun så ud af øjenkrogen. ”Og det skulle være jer 2?” hun fnyste. ”Du skal stoppe med at slå de små børn” sagde Light vredt, Moon nikkede. Geisha gik imod dem igen. Hun smed smøgen imod dem, og smilte ledt. Ikras trådte hurtigt frem og trådte på den. Geisha lagde armene over kors. ”Du er kun så svag fordi du har problemer der hjemme!” sagde Moon vredt. Geisha så vred ud i et kort øjeblik, hun greb fat i Moon’s krave og hev hende lidt op. ”som om det du siger rør mig!” hviskede hun lavt. Moon greb hurtigt rundt om hendes hænder. ”Men hvis du blander dig” hun strammede sit greb, Moon havde svært ved at trække vejret. ”HEY!” udbrød Sunni, han lagde en hånd på Geisha’s arm så hun sankede Moon ned. Geisha gav slip på Moon, som hostene faldt sammen. Light bøjede sig over hende. Sunni pegede truende på Geisha. ”hør her!” Geisha hævede et øjenbryn. Hendes blik borede sig igennem Sunni. Sunni slikkede sig om læberne, og så undren på hende. ”Nu skal du fanme høre godt efter! Hvis du rør min kærester” Light hostede. Sunni sukkede. ”Eller Light” Han holdt en pause. ”Så lover jeg dig at du aldrig mere bruger det du kladder ben!” hans stemme var kold. Geisha havde ikke ændret ansigt udtryk. ”Hvis du skal true, skal du også gøre det ordentligt” sagde hun lavt provokerende. Sunni hævede hans hånd, strakte armen tilbage, og knyttede hånden, og spændte i armen. ”Hvis du så meget som siger..” ”svagpisser” afbrød Geisha, og smilte ledt. Sunni slog med fuld kræft. Ikras handlede hurtigt. Han havde bevæget sig bag Geisha og hævet hånden over hendes skuldre og taget imod Sunni’s knytnæve, med blot én hånd. Han klemte sine fingre rundt om hans knyttede hånd. Geisha så roligt på Ikras’s hånd, som gik videre til hans arm, hun gik til siden og så på ham. Hans blik var alvorligt, og fast. Hun derimod var chokeret. Ikras stirrede så Sunni ind i øjnene. Ikras pressede Sunni tilbage, og fik ham til at bukke sig under. Med et knæ i sandet og det andet imod sin mave, den ene hånd i sandet for at holde balancen, og den anden i Ikras’s hånd. Ikras bøjede sig ind over ham. ”Måske er jeg yngre end dig” han holdt en pause. ”Men det betyder ikke at jeg intet aner om krig!” Han slap Sunni’s hånd. Light og Moon holdt sig for munden. Ikras rettede sig op, han så om på Geisha, de stirrede hinanden i øjnene. Geisha rystede på hovedet. Hun stirrede så med sit selv samme blik. Hun gik forbi Ikras, og skubbede til ham med skulderen. Ikras sukkede. Måske havde han dummet sig. Måske han bare sku ha set på, og ha’ ladt Geisha klarer det selv. Ikras så efter Geisha, hun gik roligt afsted uden at ryge. Ikras mindes kort hendes øjne, hun havde virket glad over at han havde blandet sig. Geisha så sig over skulderen, hendes blik var mildt.



Han bankede på. Spændt og urolig stod han og overvejede hvad han skulle sige. Han synkende nogle gange, han stak tungen lidt ud og berørte sine læber med tungen, imens trippede han med tærerne. Hånden berørte blidt hans pande, han kørte den ned til sin mund, og greb med tommel og pege fingre rundt om sin mund. Døren blev åbnet ganske langsomt som når man spændt ånder et brev, der fortæller om man har bestået en prøven. Han fjerne sin hånd fra munden, lidt pinlig berørt over at blive set sådan. Han strøg sin hånd igennem sit sorte hår, og smilede lidt gernet. ”Hvad vil du?” Hendes stemme var mørk og mystisk som den første gang han havde hørt den. ”J-jeg” startede han, men han var målløs. Han prøvede at stirrer på døren, prøvede at se væk, han kæmpede imod, men han tabte kampen. Hendes krop var uimodståelig! Hun havde net strømper på, som gik hende til lidt over hendes knæ. Sorte hotpanes dækkede hendes kønsdel. Hendes tynde og slange mave var synelige. En sort BH dækkede hendes bryster. En lang sort slidt blød pleds jakke havde hun over sig. Noget af hendes pandehår dækkede hendes matte øjne. Hun lænene sig tilbage, op af døren, og så afventene på ham. ”Jeg” sagde han lavt. ”Spar mig” fnyste hun, og så væk, hendes lyserøde øjne fangede hans opmærksomhed. Uden videre røg ordene ud af ham. ”Må jeg komme med inden for?” han blev lidt overraskede over at hører sin egen stemme. Hun hævede et øjenbryn, og betragtede ham. ”Hvorfor?” spurgte hun roligt. Hun viste ingen tegn på at ville lade ham komme ind, men så smilte hun en andelse, mere end han havde forventet, nok var det ikke et venligt smil, mere som en løve der havde fanget sit offer. Hun trak til siden, og han gik imod hende. Han lagde sin hånd på hendes kind, hendes øjne var ligeglade, som om det intet betød. Han kyssede hende på blidt på munden, han lændene sig tilbage for at se hendes ansigt udtryk, han havde regnet med at hun ville se ligeglad på ham, men hendes blik var urolig, hun så til siden, og blinkede nogle gange. Langsomt trak de ind i det store tomme rum, hvor der lå én madras.


Ikras åbnede langsomt øjnene. Han så rundt, i det store tomme værelse. Han gled sin hånd over sit ansigt for at blive vågen. Hans blik så imod vinduet, det var ved at blive mørkt uden for. Han vente sig rundt, og så ind i Geisha’s tomme ansigt. Hun viste ikke had, eller frygt, hun var faktisk smuk når hun sov. Ikras lagde hånden på hendes mave, hun trak vejret tungt, hendes ene bryst var synligt, han gned igen sin hånd over sit ansigt. ”FUCK!” udbrød han, han trillede om på siden og rejste sig hurtigt. Han greb sine underbukser og tog dem på. ”Hvad har du gang i?” lød Geisha’s trætte stemme. ”Jeg har lovet Light, at jeg ville værre hjemme i nat, og dække over hende! Så hun kunne være ude i nat” Sagde Ikras hurtigt, uden at tænke over hvad han fortalte hende. Han trak sine sorte slidte bukser på. Geisha betragtede ham lidt. ”hjemme?” hviskede hun. ”hele natten?” Ikras knappede sine bukser. ”Ja” sagde han, og ledte nu efter sin stramme T-shirt. Geisha smilte ledt. Hun strakte sig. ”Jeg tager med” gabte hun. Ikras standsene brat op. ”ahva!” Hun stod nu nøgen over for ham. ”Jamen.. det er bare mine forældre” sagde han, som en undskyldning, for at hun skulle blive her, imens trak han sin sorte T-shirt over hovedet. ”Fint!” sagde Geisha lidt fornærmet, og sætte sig ned i madrassen. Ikras sukkede. ”Fint fint. Du kan komme med” Geisha så roligt op på ham. ”MEN ta noget varmt tøj på” sagde han, uroligt, over hvilken slags tøj stil hun ville vælge. ”Ja ja” sagde Geisha ligeglad. Hun tog en sort top på, hendes bryst vorter var synelige. Ikras betragtede hende i tavshed. Hun virkede mere rolig end normalt. Hun trak en sort kort nederdel på, efterfulgt af sine netstrømper, og nogle sorte slidte høj hælet sko. Geisha ventede sig imod Ikras. Han rystede sukkene på hovedet.


De gik ved siden af hinanden, ingen af dem viste hvad de skulle sige. Ikras så ud af øjenkrogen, på Geisha. Lige nu var hun meget anderledes. Han stolede ikke helt på hende. Han havde på fornemmelsen at hun snart ville være den gamle Geisha. Geisha stoppede op, Ikras tog nogle få skridt, men opdagede så at Geisha var stoppet, han vente rundt, for at se hvorfor hun var stoppet. Hun var igang med at tænde en smøg. Ikras hævede et øjenbryn. Gade lygterne begyndte at tænde sig. ”Skal du” Geisha stirrede vredt på ham, og han tav. Ikras så fornærmet væk. ”Du dør tidligt!” mumlede han. ”Og” lød hendes stemme. Ikras så overrasket på hende. Geisha smilte led. ”Ingen vil savne mig” Ikras greb øjnene sammen. ”Og hvis der er?” spurgte han lavt. ”Smerte er kun en sindstilstand” svarede Geisha og pustede ud. Ikras hævede et øjenbryn. Han viste ikke hvad det præcis betød, men én ting viste han, at han havde tabt denne omgang. Måske havde han en stærk stolthed, men den var intet i forhold til Geisha. De gik begge op i mod hans hus. Forbi de mange hække og hegne. Ikras lagde sin hånd på håndtaget, da døren blev lukket op. ”Ikras!” blev der hvisket i hans ansigt, han greb øjnene sammen, og gik et skridt tilbage, han stirrede ind i et ansigt, der lignede hans. ”Light?” lød hans forvirret stemme, Light nikkede. ”kom nu! Du kommer forsent, jeg” hun tav ved synet af Geisha. ”Åh..” lød det fra Light. Geisha smed sin smøg på græsset. Light stirrede på Ikras, han træk på skulderen, hun hev fat i hans arm, og trak ham lidt ned. ”Få hende til at gå!” hviskede Light, Ikras trak sig væk fra sin søster. ”glem det!” hviskede han tilbage. Light bed sig i læben af vrede. Ikras så på hende, med vrede øjne. ”Hun bliver, og så hjælper hun med at dække over dig” sagde han fast, Light tænkte sig kort om, hun himlede med øjnene. ”okay okay” sagde hun til sidst. ”men skynd jer ind!” hun begyndte at skubbe Ikras inden for. Han så sig overskulderen imod Geisha.


Kærlighed gør ondt
De betrådte begge tæppet, som lå i ind gangen. Ikras så sig over skulderen på Geisha, han fik et sug i maven. ”Ikras?” lød en ældre kvindes kalden. Ikras skyndte sig at se frem, og lagde tegn til Geisha at hun skulle lukke døren. Mira, som var Ikras’s mor kom ud fra et rum, hun betragtede Ikras. ”Din far har” hun tav ved synet af Geisha. Ikras smilte lidt usikker. ”ehm” Geisha skubbede til Ikras, og maste sig frem. ”navnet er Geisha” sagde hun roligt. Mira stod med 2 glas i hver hånd, hun stirrede på Geisha. ”Hvad sker der, der ude!” lød Jin’s vrede stemme. ”Kommer der snart mad på det bord eller hvad!” Mira blinkede nogle gange, så vente hun ansigtet imod stuen. ”Lige straks” svarede hun lavt tilbage. ”Forhelvede, jeg dør hvis jeg ikke snart for noget at æde!” brøler Jin, han kommer gående imod gangen. ”Hvorfor står du her ude!” Han fik så øje på den unge kvinde. ”Og hvad fanden vil du!?” brøler han vredt, og kneb øjnene sammen. Geisha hævede et øjenbryn, hun åbnede munden, men lige inden hun nåde at sige noget, greb Ikras fat i hendes skuldre og trak hende tilbage. ”Hun er med mig” sagde han uroligt, og smiler usikker, til sin far. Jin hæver et øjenbryn. ”Hvad fanden! Har du taget en ægte kvinde med hjem!” udbryder Jin, overrasket. Han klappede stolt Mira på ryggen. ”Har du set det! Vores søn har fået en kvinde med hjem!” grinte han højt og bevægede sig ind imod stuen igen. Mira blev vågen over slaget i ryggen. ”kom dog ind” smilte hun og løb nærmest ind i stuen. Geisha så på Ikras. ”dine forældre?” spurgte hun lavt. Ikras sukkede, og gik efter sine forældre. Det føreste de kom ind i var et mellem stort køkken. Der var sat border hele vejen hen langs vægen, hvor maskinder og redskaber stod. Til venstre var endnu en dør, der førte til stuen. Stuen var stor, gulvet var belagt af et stort tæppe. Der var sat et lille fjernsyns hen, og rundt om var der en sofa, og to stole. Imellem dem var der et lille stue bor, hvor der lå en masse aviser på. Jin satte sig til rette i den ene stol, han så hen på Geisha som betraktede stuen. Der var hængt billeder op af Light og Ikras som små, de lingede hinanden mere dengang. Der var et lille billede af Ikras som lille, han smilte imod kameraet, hans pandehår dækkede hans ansigt, og bag ham, stod en ung mand, med gult hår, han havde kage i hele hovedet. Light sad på jorden, hendes fingre var indsmurt i kage. Geisha så ud som om hun fniste, men Ikras var ikke helt sikker, hun så om på Ikras. Mira kom ind i stuen. ”maden er på bordet” sagde hun lavt, og smilte til Geisha, som ikke gengældte hendes smil. Mira gik ind i køknet igen, hvor et aflangt spise bord stod. Jin satte sig ned, Mira ved siden af ham, Geisha overfor Jin, og Ikras ved siden af hende. Hun så rundt, ingen rørte maden. ”Hvis jeg viste at du havde taget en veninde med hjem, havde jeg” ”stop det klynerig” afbrød Jin, han tog fat i katoflerne og østede op til sig selv, han så så op. ”Ikras, spørg din søster om hun skal ha noget mad” han pegede på Ikras, med katofel sken. Ikras så op. ”Hun ville overnatte hos Moon” sagde Ikras hurtigt. Jin stoppede med at øse op, han sætte katoflerne på bordet, og så undren på Ikras. ”Det var noget med en overnatning” sagde Ikras, og tog fat i skålen med sovsen, og gav den til Jin, som straks greb fat i den, og hældte over sine katoflerne. ”når” sagde han lavt, han var blevet helt paf. Mira tilbød Geisha nogle katofler, som straks tog imod, og hældte 2 ned. Jin pegede på fadet med kød. ”jamen Jin, du skal først spise nogle grønsager” sagde Mira og slog ham over fingrene. Jin tog straks sin hånd til sig. Han hævede et øjnbrynd. ”jamen” klynkede han lidt. Mira smilte. ”Man bliver ikke stræk hvis man ikke spiser sine grønsager” sagde hun og øsede 3 små gulerøder op på hans talerken. ”holdt stop!” udbrød Jin. Hun hælte 2 ærter oven på. ”det er alt for meget” jamrede Jin. Ikras himlede over Jin, han begyndte at spise af sin mad. Geisha sad lidt og betraktede Jin og Mira, inden hun gav sig til at tykke lidt på katoflerne. Jin sukkede, og tog en gulerød, op til munden, hvor efter han gav sig til at spise den. Mira smilte stolt, og gav ham så fadet med kød. Ikras tog sin stol ud. ”tak for mad” sagde han lavt. Geisha lagde sin gaffel, og rejste sig sammen med ham. ”Bare lad det stå” sagde Ikras og gik ud imod gangen. Geisha flugte langsomt efter ham. ”Sikke en sød pige” kunne de hører Mira sagde. ”jeg bryder mig ikke om hende!” udbrød Jin. ”Hun spiser for meget!” tilføjede han så.


Ikras åbnede sin dør, og lod Geisha gå ind. ”Her bor du så?” hun lød lidt ligeglad. Ikras lukkede døren efter hende. Hun gik roligt rundt i hans værelse, hun gled sin fingre rundt, på hans væg, imens hun gik. Ikras stod og betraktede hende. Geisha stod med ryggen til ham. Hun vente sig langsomt imod ham. ”Så” sagde han lavt, Geisha lagde en fingre på hans mund. Hun tyssede på ham. Ikras smilte lidt, han kyssede hende blidt på munden. Hun lagde hendes slanke arme om hans hals, og gengældte hans kys. Hun lagde sig nøgen på sengen. Han lagde sig oven på hende. Hun kyssede ham bildt på munden, men han lagde sin hånd på hendes munden, imens han kørte ind og ud. Sengen knirkede en andelse.


Lyset skindene ind, på Ikras, fra hans vindue. Han lå med ryggen til den sovene Geisha. Langsomt drejede han sig imod hende. Hans fingre strøg hende over kinden, og ned på halsen. Videre ned af hendes krop. Hans fingre stoppede dog, da de nåede til hendes mave, han løftede fingren, men satte den dog igen på maven. Han greb øjene sammen. Hun havde spor af et langt ar. Han berørte aret, det var tydeligt, og det skindene lidt. Han tog fingren til sig, da han opdagede at det ikke var en syning, men et selv lavet ar. Hun havde også nogle gnaske få på hendes arme. Fra håndledet op til albuen. Nogle havde endnu hævelse rundt om sig. Han satte sig op i sengen, stadig forbløffet over hendes ar og sår. Han trak sine underbukser på. Det skindene i hans øjne, han dækkede sine øjne, med hånden, han så på sit reol, hvor en lille tynd kniv lå. Han greb fat i kniven. Han forstod ikke hvorfor Geisha havde de sår. Imens han tænkte over det lagde han kniven imod hans højre håndled. Hans hånd rystede, og hans hjerte slog hårdt i hans bryst. Han lukkede øjene sammen, og prassede så kniven imod hans håndled. Det summede i hans hånd. Han trykkede kniven ned, og mærkede hvordan han bevægede den frem og tilbage. Han slap kniven, og så på sit håndled, der var kommet et langt spor af kniven. Der kom en andelse blod ud. Han stod og stirrede på det. Geisha rejstede sig op i sengen. ”Hvad laver du!?” lød hendes rolige stemme. Ikras stivnede. ”jeg..” sagde han lavt, og gemte hånden. Han løb ud af døren. ”Jeg henter straks morgen mad!” Geisha så undren efter ham. Dog løb han ind på wc’et. Han greb fat i noget toilet papir, som han gjorde våd, og lagde på håndledet. Han trak nogle blå/grå bukser på, som lå i tøretumleren. Han trak en lang sort tyk bluse over hovedet, som dækkede hans håndled. Hurtigt tog han et rødt og sort skribet halsertørklæde rundt om halsen. Han løb ned af trapperne, og greb nogle penge som lå på komoden.


Da han var kommet ud af huset, og var løbet noget af vejen, stoppede han op. Han tog sig til hovedet. Hvad havde han gang i! Han tog fat i sin højre håndled, og betrakede sit nye sår, blodet var stoppet, og hulet var hellere ikke så stort. Han sukkede og gik ned imod byen. Langsomt trak han sine hænder ned i lommerne. Nogle mennesker passerede ham, de hilste venligt, men han så væk. Han stoppede da han kom til en stort rødt hus, hvor der var store vinduer i. I vinduerne lå der kager, og fransbrød, i masse vis. Ikras så op, damen bag disken, havde fået øje på ham. Han åbnede døren, og gik ind. Der lød et ding, da han trådte ind, han blev urolig, men dog, prøvede han at tage det roligt. ”Hvad skulle det være?” spurgte den unge dame. Ikras så undren på hende. ”Hvad skulle det være?” spurgte hun igen, men denne gang lidt langsomere. Ikras så til siderne. ”12 rundstykker” sagde han så lavt. Damen smilte og pakkede dem ned til ham, han gav hende pengene og tog imod posen. Hurtigt skyndte han sig ud. Han stod lidt lænet op af en mur, han trak vejret tungt ind, han gled sin hånd over sit ansigt. ”Der er han!” brølene en. Ikras farrede sammen, dog opdagede han hurtigt at det ikke var ham, der blev råbt af. Længere henne af gaden, lød en lille skillelse, efter fulgt af 2 store drenge. Den lille skikelse løb hen til Ikras, 2 store blå øjne stirrede skræmt op på ham, så løb det om bag ham, og gemte sig. Ikras der endnu ikke havde forstået noget, så sig over skulderen og ned. ”Kom så!” brølene den ene dreng. Ikras så imod drengene, de var høje, og tynde. De løb nu begge imod Ikras. Ikras så ud af øjnkrogen, den lille skikelse havde nu gemt sig rundt om hjørnet. Ikras sukkede, han hævede armene, og lingede et kors. Drengene stoppede op, de hev efter vejret. ”Flyt dig!” sagde den ene dreng, og ville gå rundt om Ikras, men Ikras dækkede hans vej. ”Hvad har fanden tror du, at du laver!” brølede den anden dreng. Den ene var lidt tynd i ansigt, imens den havde var mere buttet. ”Kom nu Phil!” sagde den tynde af dem. Den lidt tykke, ved navn Phil, lagde en hånd på Ikras’s bryst. ”flyt dig!” hans stemme var truene. Ikras greb fat i hans hånd, og klemte til. Ikras stirrede vredt på ham, hans pande hår dækkede hans ene øje, en anelse. Phil bakkede kort, af forskælelse. ”Hvad laver du Phil!” brølede den tynde. Phil så sig over skuldren. ”hold nu kæft Bill! Eller så må du fanme selv gøre noget!” brølede Phil i hovedet på ham. Bill tav. Phil drejede sig imod Ikras. ”Hør her” hans tænder var en smule gule. Hans pupiller var store, og han lugtede af spurt, og sved. Deres tøj var beskridt, og det lugtede. ”Skrub af” sagde Ikras lavt, han lagde hans arme over kors. ”Du tror nok du er sej!” udbrød Bill, og slog ud med armene. Phil grinede lidt over Bill. ”Hør nu, vi leder bare efter denne lille” ”skrub af” afbrød Ikras. Phil hævede et øjnbrynd, han slikkede sig om munden, en smule uroligt, Ikras kunne tydeligt se at han begyndte at blive en smule vred. Bill stod endnu bag Phil. ”Sådan skal du ikke snak” ”skrub af” afbrød Ikras. Det var næsten sjovt at afbryde dem, da de blev mere og mere urolige og usikre. ”NU hører du for helvede efter!” brølede Bill, og greb fat i Ikras’s halsterklæde. Ikras tabte posen. Ikras spærrede øjene op, han knyttede sin hånd, og hamrede Bill på næsen. Bodet flød ud. Bill skreg og holdt sig om næsen, imens han rullede rundt på jorden. Phil stod og stirrede ned på Bill. Ikras smilte ledt, han greb fat i Phil og hamrede ham ind i muren. ”hvad ville du fortælle!” spurgte Ikras lavt. Hans stemme var kold. Phil stirrede forskækket på Ikras. Bill rejste sig op, og slog Ikras i ryggen. Ikras ømmede sig. Han snurre rundt og hamrede Bill på kinden. Bill holdt sig for kinden, imens han tumlede rundt på jorden. Hans ansigt var insmurt i blod. Phil greb fat i Ikras, Ikras snurre hurtigt rundt, han slog Phil 3 gange hurtigt i maven, og hamrede så sit knæ op i hans ansigt. Phil landte hårdt på jorden, han skreg lige så tosset som Bill. Ikras greb fat i Phil’s jakke og hæv ham lidt op. ”skrub af, sagde jeg” han hamrede så Phil ned i jorden igen, imens han bakkede lidt væk fra dem. Phil og Bill kæmpede begge om at komme op. ”Det skal du få betalt!” brølede Bill tilbage til Ikras, imens de løb væk. Ikras sukkede, han gled sin hånd over sit ansigt, og så sig rundt efter sin pose. ”hmm” han skimte for tovet, og vejen efter posen, da han hørte en lyd inde fra gyden. Ikras gik stille imod den mørke gyde. Den lille skikkelse trådte frem. De store blå øjne betraktede ham. Ikras rynkede på næsen, over de blå øjne. Ikras satte sig på hug. For bedre at kunne se på den lille skikkelse. Den hævede en lille hånd, hvor den holdt posen, med rundstykkerne. Ikras hævede et øjnbrynd, men tog dog imod posen. Han rejste sig op, og gik så ud af gyden. Stadig undren over den lille skikkelse. ”vent” lød det bag ham. Ikras så sig over skuldren. Stemmen lød som en lille pige. En lille hvid håret dreng, stod og så op på Ikras, hans øjne var store og blå. Han var beskidt i ansigtet, og gik i en lille grå T-shirt. Hans bukser var lidt for små, og hans bare tær kom til syne. Ikras betraktede den lille dreng. ”Tak” smilte han gernet, og bukkede dybt for Ikras. Ikras himlede med øjene, han skulle til at vende sig, da han hørte den lille dreng’s mave rumle. Drengen jamrede og satte sig på fortovet. Ikras sukkede, han åbnede sin pose, og tog et rundstykke op, han betraktede det lidt, og så kastede han det til den lille dreng. Drengen stirrede på rundstykket, så op på Ikras. ”Til mig?” spurgte han overrasket. ”æd nu bare, inden jeg skifter mening!” sagde Ikras lavt, og så væk. Drengen probere rundstykket ind i munden. Ikras rynkede på næsten. ”Du skal ta små bid!” udbrød han så, da drengen nærmest bliver kvalt! ”HEY ta og fjern den unge fra gaden!” brøler en dame, på cykel. Ikras hev drengen op fra fortovet, og klappede ham på ryggen. ”Du skal passe bedre på” mumlede Ikras lidt surt. Ikras rettede sig helt op. ”jeg må hellere komme hjem, og det må du vist også” sagde Ikras lidt urolig, da han ikke var sikker på at drengen havde et hjem. ”jamen” udbrød drengen. ”De er efter mig!” hans øjne blev blanke. Ikras så væk. ”intet jeg kan gøre” han træk på skuldren. ”Må jeg ikke nok komme med dig?” spurgte drengen, hans øjne var store. Ikras hævede et øjnbrynd. ”jeg gider ikke lege baby sitter!” sagde Ikras bestemt. Drengen smilte. ”nej nej, jeg kan godt passe mig selv!” Ikras fnyste. ”du lugter nu ikke sådan” Drengen grinte højt. Folk vendte sig rundt, og kiggede imod dem, Ikras holdte en hånd på drengens mund. ”stop det grinerig!” hviskede han. Ikras sukkede. ”okay, så følg med”


Ikras åbnede sin dør. Han gjorde sig klar til at få et møg flad af Geisha, men da han trådte ind, var der ingen på værelset. Han sætte sig i sengen, lidt undren. Den lille dreng listene ind på værelset, han løb rundt i værelset, og lavede flyve lyde. Ikras lagde sig tilbage i sengen, og jamrede. ”uh, hvad er det?” lød det fra drengen. Ikras sukkede, han lagde sine hænder over sit ansigt. Drengen trækkede i Ikras’s bukser. ”Vil du ikke læse det for mig?” spurgte han, og smilte. Ikras rettede sig op, han tog brevet ud af drengens hænder. ”hmm” han havde aldrig set det før. Han greb øjene sammen, det var et brev fra Geisha – Er tager hjem. Han vente brevet, og håbede at der stod mere, men det gjorde der ikke. Han jamrede og lagde sig ned igen i sengen. Drengen så undren på Ikras, så kralvede han op i sengen. ”Hvad stod der?” smilte han. Ikras skubbede drengen væk. ”gå nu væk!” drengen lagde hovedet på skrå. ”stod der virkelige det?” han greb fat i papiret, og lod som om han læse det. ”g-gå nu væææk” gentog han igen og igen. Ikras rejste sig op. ”sig mig, hvem er du i det hele taget!” drengen stoppede med at læse, han smilte, og så på Ikras. ”mit navn er Sarki!” smilte han stort. Ikras hævede et øjnbrynd. ”ahva!” drengen smilte. ”Og du hedder Ikras” Ikras holdte sig for hovedet. ”Er du ikke fra USA?” spurgte han lavt, drengen nikkede. Ikras greb øjene sammen, hvordan kunne han så havde et japansk navn. Light trådte ind af døren. ”Mor spørger om du” hun tav, ved synet af den lille Sarki. Ikras rejste sig hurtigt op. ”har du ikke lært at banke på!” udbrød han. Light pegede på Sarki. ”Jeg viste ikke at du havde besøg” sagde hun lavt. Sarki sprang op af sengen. ”goddag!” Ikras sukkede. Han lagde en hånd på Sarki’s bryst og skubbede ham ned i sengen igen. ”lig dig!” sagde han fast. Ikras gik imod Light, han greb fat i hendes arm, og hev hende hen imod døren. ”farvel” sagde han og skulle til at skubbe hende ud, men hun stoppede brat op. ”Hvem er det?” hviskede hun, og holdt øjene på Sarki, der rullede rundt i sengen. ”Bare en dreng” Ikras prøvede at skubbe og hive Light ud. Light lagde en hånd på Ikras’s ansigt, og skubbede ham tilbage. ”Fortæl, eller jeg sladre straks til far, og fortæller at du er blevet homo!” drillede hun. Ikras måbede. Han hævede sine hænder, og lavede et kvæler tag i luften, imens han forstillede sig at det var Light. ”Han er en dreng fra gaden” hviskede Ikras. Light hævede et øjnbrynd. ”hvad laver han her?” hviskede hun lavt. Ikras sukkede. Han kunne ikke fortælle sandheden. ”Han..” Ikras tiede. ”Han er blot på besøg” løg Ikras. Light hævede et øjnbrynd. ”okay” smilte hun så. Hun gik hen imod Sarki. ”Nårh.. hvor gammel er du?” smilte hun. Sarki sætte sig i sengen. ”Jeg er 11 år” Ikras blev lidt overrasket, da han troede at han var 7 år. ”Jeg er 18 år” sagde Light og pegede på sig selv, og så på Ikras. ”Og det er tumpen der også” Sarki grinene højt. ”Hvad hedder du så?” spugte Light, og smilte venligt. ”Sar””Saki” afbrød Ikras hurtigt. ”Hans navn er Saki” Sarki så undren på Ikras. ”nej” Ikras smed sig over sengen, og holdt Sarki for munden. ”Tie så stille!” Light så undren på Ikras. ”Ikras hvad går der af dig!” hun hev fat i ham, og trak ham væk fra Sarki. Light vente sig så imod Sarki. ”Saki? Hmm..” hun smilte. ”Viste du at det var et japansk pige navn?” grinte hun lavt. Sarki fik store øjne. ”Saki det er mig!” grinte han. Light klappede ham på hovedet, hun lagde mærke til hans fedtede hår. ”puha. Du har vist brug for et bad” sagde hun lavt. Light smilte og så på Ikras. ”bader du ham ikke lige?” grinte hun. Saki smilte sødt. Ikras stirrede på Light. Light grinte lavt. ”Så er det bade tid” hun skubbede Ikras ud af døren, imens løb Saki rundt om dem.


Ikras åbnede for det varme vand. Han mærkede efter, om det var for varmt. Så vente han sig imod Saki. ”Okay, i med dig” sagde han surt, han forstod ikke hvorfor han gjorde som hans søster havde befalet, men normalt kunne man ikke gøre noget imod det hun sagde, hun havde altid noget imod en, og ellers ville hun true med at fortælle det til deres far. Saki holdte sig for sin kønsdel, han rystede på hovedet. Ikras hævede et øjnbrynd. ”I med dig!” sagde han truene. Saki så ned i jorden. ”vil du ikke nok gå med?” spurgte han med en lille stemme. Ikras rejste sig op, han fjerede sit pandehår væk fra ansigtet. ”nej!” sagde han hårdt. Light bankede på døren. ”Er alt okay derinde?” lød hendes stemme. Ikras pustede luften ud af næsen vredt. ”Alt er fint!” svarede Ikras vredt. Ikras greb fat i Saki’s arm. ”I med dig!” Saki slog med armene. ”neeej!” skreg han. Han fladt på jorden og kralvede igennem Ikras’s ben. Ikras vente sig hurtigt, han greb rundt om livet på Saki, og hev ham op. Han bar ham hen imod badet. Og prøvede nu med kræft at tvinge ham ned i bade karet. ”nej nej nej nej nej” skreg Saki, og slog med armene og bene. Der lød et højt plask. ”Er alt okay derinde?” lød Light stemme, denne gang lidt bekymret. ”Her er lidt oversvømmet.” sagde Saki. ”Men drengen er i vandet!” afslutter Ikras. Saki grinte. ”Og det er du også” Ikras spyttede noget vand ud. ”Er du så tilfreds?” spurgte han, den grinene Saki. Ikras rejste sig op, han tog sin bluse over hovedet og smed den på gulvet. Nu stod han i bar overkrop i bade karet. Han knappede sine bukser op og smed dem på gulvet. Så så han vredt ned på Saki. ”Bare vent din snot unge!” truede han. ”Ikras, der er også andre der skal derind” lød Light stemme, hun smilte, kunne Ikras hører. ”Vi er først kommet i vandet!” brølede Ikras. ”Hvad er det for en larm!!” lød Jin’s stemme neden under. ”Intet far” lød Light svar, så løb hun ned af trapperne. Ikras sukkede, han tog fat i shamdooen, og hældte en masse ned i håret på Saki. ”Sid stille!” mumlede Ikras, Saki slog med armene. ”Jamen jeg får det i øjene!” klynkene Saki. Ikras sætte sig ned i bade karet, bag Saki. ”Hvis du ikke sider stille, får du også snart noget i ansigtet!” truede Ikras vredt. Saki så sig over skuldren. ”Har du ingen bade and?” spurgte han, med et smil. Ikras havde fået skum i ansigtet, fordi Saki ikke sad stille. ”Vil du nu også ha en bade and!?” udbrød Ikras. Light bankede på døren. ”Der ligger en bade and, under håndvasken!” lød hendes stemme. Ikras så vredt imod døren. ”TAK!” brølede han vredt. Han rejste sig op fra vandet, og knælene hen imod håndvaksen, hvor han åbnede lågen. En lille gul bade and kom til syne. Ikras greb fat i den, pibene and, og kastede den imod Saki. Så kravlede Ikras tilbage. ”Denne gang kommer jeg ikke i” sagde Ikras bestemt. Saki rækte tunge, han sad nu med fronten imod Ikras. ”Så vender jeg mig ikke” sagde Saki, og smilte. Ikras mumlede vredt. Han sukkede og kralvede så op i badet, hvor Saki vente ryggen imod ham, imens han plaskede rundt med den lille bade and. Ikras skyllede vandet ud af Saki hår. ”endelige” jamrede Ikras. Ikras kravlede op af bade karet. Han lagde sig på håndklædet, helt smadret. Saki grinede og så over kanten. Ikras mumlede ned i håndklædet. Ikras trillede rundt. ”ud af vandet med dig” siger han lavt. Saki grinede. ”Okay” sagde han og sprang ud af bade karet, lige ned på Ikras. Ikras lukker sine øjne, og mistede luft.


”Duuu. Ikras?” lød Saki’s stemme. Ikras åbnede det ene øje. ”Hvad nu?” spurgte han lidt vredt. De lå begge i Ikras’s seng. Saki lå oven på Ikras. ”De sår du havde på” ”glem dem” afbrød Ikras, og så væk. Ikras lå på ryggen, han så imod sit vindue. Saki lagde sig oven på hans mave, og betragter ham. ”Er der er nogen som har slået dig?” spurgte han lidt bekymret. Ikras så på Saki, han var lidt begyndt at synes om den lille, når han ikke sussede rundt, dog syns han at havde set den lille, han mindede ham så meget om ham, det var vel derfor han ikke havde smidt ham ud endnu. ”Det er en lang historie” sagde Ikras og så roligt på Saki, lidt undrede han sig over, hvorfor han lod Saki ligge på sig. Men han har altid haft det svært med at sige nej, til de meget hjælpeløse. Især Star. Gad vide hvad hun mon lavede lige nu? ”Jeg har masser af tid!” lød Saki’s stemme. Ikras så undren på Saki. Han sukkede. ”Det var på grund af en pige” Saki grinte lidt. ”Ingen vil da slås på grund af en pige!” Ikras himlede med øjene. ”Men det var sådan jeg kom til skade” sagde Ikras lidt surt. ”Du Ikras?” lød Saki’s stemme. Ikras pustede luften ud af næsen. ”Hvornår sender du mig tilbage til gaden?” hans stemme var lille, og trist. Ikras så væk. ”Det ser vi på” sagde Ikras lavt, han ville endelige ha sagt, med det samme, men Saki’s stemme, fik ham til ikke at sige det. Ikras greb fat i sin dyne, han trækkende den over Saki, og sig selv. ”Sov nu. I morgen tager jeg til skole, og du” han tav. Saki lagde sig ved sinden af Ikras. ”Hvad med mig?” han smilte. Ikras så væk. ”Det ser vi på” sagde han lavt og så ud af vinduet.

Det du ser skader dig
Ikras gik ind i sin klasse, efter fulgt af Blade. ”Hurtigere Ikras” lød hans stemme bag Ikras. Ikras trådte ind i klasse værelset, han så sig over skuldren, Blade havde blikket imod tavlen. Ikras så ud over klassen, Light stirrede ned i bordet. Moon skrev en lille sedel, som hun kastede over til Sunni. Star’s bord var tomt. Yoda sad bagerst, gemt bag en bog. Geisha sad på sin plads, og stirrede ud af vinduet. Ikras gik forbi Geisha han prøvede at få øjnkontakt med hende, men hun stirrede ud af vinduet. Ikras sukkede, han sætter sig ned, imens Balde stod foran tavlen. Han tog nogle papir op af sin taske. ”Sunni, når du er færdig med at sende små kæreste breve til, Moon. Gider du så dele de her papir ud?” spurgte Blade roligt, endda med ryggen til. Sunni tog sig til hovedet. ”øv altså” han rejste sig op, og gik imod tavlen, han tog papirerne op, og læste føreste side igennem. Blade slog Sunni med en bog. ”Ikke læse! Du skal dele ud!” sagde han strengt. Sunni ømmede sig, men gik så igang med at dele ud. Light lænte sig over sit papir. ”kun 11!?” udbrød hun jamrene. Sunni fnyste. ”I det mindste fik du ikke 4!” Moon smilte sødt til Sunni. ”Du kan bare hører efter, istedet for at sende små kæreste breve” drillede hun. Ikras lænede sig over sit papir. Han kneb øjene sammen. Han havde fået 11. Ikras satte sig tilbage, for bedre at kunne se over Geisha’s skuldre, han ved at hun aldrig hører efter, eller gør hvad der bliver sagt i undervisning, så han var lidt spændt på at se hvad hun fik. Geisha så sig over skuldren. ”Hvis du er så nysgerig” lød det fra hende. Ikras greb fat i bordet, for ikke at flade. ”Jeg fik 4” sagde hun lavt. Ikras der var lidt overraskede, prøvede at se væk. ”Jeg er da slet ikke nysgerrig” sagde han så. Geisha vente sig imod ham. ”Du kunne jo komme forbi senere, så vi kunne fejre det?” hendes stemme var mørk, og mytisk. Ikras viste at han skulle hjem og få Saki ud af huset, eller i det meste se efter ham. Men uden videre, smilte han til Geisha. ”Klart” sagde han så. Hun vente sig rundt. Mest fordi Blade stod foran dem. ”Det er godt at I skal ha idræt nu” sagde han, og vente rundt. Ikras greb øjene sammen, han betraktede Blade lidt. Hans hår var ulet, og han havde ingen slips på. Han virkede mere vred end nogen sinde før. Ikras så hen imod Light, hun stirrede endnu på sit papir. Sunni og Moon rejste sig op, de gjorde tegn til at gå ud af klassen, de spurgte først om Light ville med, men hun takkede nej, og sagde at hun lige skulle ordene noget. Yoda flugte efter dem. Geisha gik så også ud af klassen. Ikras så hen imod Light, han ville gå hen imod hende, men så opdagede han at Blade endnu stod inde i klassen. Han fumlede med sin taske. Ikras listede så ud af klassen. Da han stod uden for, så han ind i klassen, men lidt i skjul, så de ikke opdager ham. Light rejser sig op, og ser på Blade. ”Du gav mig med vijle 11?” hendes stemme var lidt lav. Blade så imod Light. ”Jeg kan da ikke blive ved med at give dig høje kaktrere!” udbrød han. Light kneb øjene sammen. ”Jo du kan! Det er din pligt som min lærer at give mig mine vel fortjente karaktere!” sagde hun uroligt. Blade satte sig ned. ”Som din lærer?” han hævede et øjnbrynd. Light så væk. ”Du er min lærer i skolen” sagde hun fast. Balde smilte lidt. ”Så det i weekenden, var ikke din lærer?” hans stemme var rolig. Light tog et skridt imod ham. ”Hvad! Jo, altså. Blade!” hun ser usikker på ham. ”Du er min elev, og jeg kan ikke tage hensyn til dig, fordi du er min elsker” Ikras stivnede. Balde rejste sig. ”Det sagde jeg også til dig, i starten. Hvis dette skal fører til noget, må du acceptere, at jeg behandler dig som de andre” han stak sine hænder i lommerne. Light så væk. ”Du har aldrig behandlet mig som min bror” sagde hun lavt. Ikras kneb øjene sammen. Blade tog fat i hendes skuldre. ”Din bror er anderleds. Han tror at han kan gøre som det passer ham! Han er klog, men alligevel gør han intet for at vise det!” Light så op på Blade. ”Bare fordi man er klog, behøver man ikke prale med det” sagde hun lavt. Blade sukkede. ”Men her på skolen får i jeres karakter for jeres viden, og ikke jeres personlighed” sagde han lavt. Light så væk. ”Så har jeg jo intet at frygte? Fordi du ser mig som en elev og intet andet” hendes øjne var blanke. Blade tog sig til hovedet. ”Altså. Light. Jeg holder utrolig af dig, men det er mit job der står på spil! Du vil selv forstå det når du en dag bliver lærer! Du kan ikke vise dine følelser over for dine elever!” Light lagde sine hænder imod hans bryst, og pressede sig imod ham, han lagde sine hænder omkring hende. ”Du ser mig da ikke som en elev nu?” hun smilte ledt. Balde grinte lavt. ”Nej det har du vel ret i.” han sukkede. ”Okay, jeg ændre din kakrakter til 12. Men så skal du også love ikke at bliver sur over hvordan jeg passer mit arbejde” Light smilede, og kyssede ham på kinden. ”Nej nej” grinte hun lavt. Han lagde en hånd på hendes kind, og kyssede hende blidt på munden. ”Skynd dig så til idræt” hviskede han i hendes øre. Hun nikkede og gik hen for at samle sin taske op. Ikras bakkede væk fra døren. Han viste at hun så en ældre mand, og at hun var lykkelige, men han viste ikke at det var deres lærer, hun så! Forvirret gik han væk fra klasse lokalet, og hen til idræt.


Croco føjtede højt. ”Kom her alle sammen!” Yoda, Moon, Sunni, Geisha og Ikras stod rundt om ham. ”Vi får besøg af den anden klasse som har udfordret jer i en lille løbe tur!” Moon, Sunni og Yoda klynker højt. ”stop det!” sagde Croco højt. ”Kun nogle af jer vil løbe! De andre får lov til at lave armbøjninger! Kaste med kugler, og spille tiskboldt, imod mig!” endnu højre klanen højres. Der dukker en lille sort håret dreng op, iført nogle sorte bukser der gik ham til knæene. Han har en kort T-shirt på. Ikras genkendte ham som Shadow. Bag ham stod en lille rød, brund håret pige. Og en anden pige ved sinden af, som havde længere hår, og lyser hårfave. ”Dette er Shadow, Kiana, og Binah” præsenter Croco. Ikras tog et skridt frem. ”Ken..” han tav, da Croco lagde en hånd på Ikras’s skuldre. ”Gem det til løbet” hvisker han lavt. Shadow så på Croco. ”De er 5, og vi er 3!” udbrød han. Croco så om på Shadow. ”Det er også kun nogen af jer der skal løbe” sagde han roligt. Shadow nikkede, han så så på Ikras. ”Hvad glor du på!?” udbrød Shadow. Ikras stirrede endnu på Shadow. Light kom løbene hen til de andre, ude på plænen. ”Så er jeg klar Croco!” smiler hun. ”Nu er de 6!” udbrød Shadow. Geisha vender sig væk fra Shadow. Croco pegede på Shadow, så på Light, og så på Kiana, Sunni, Moon, og sidst på Ikras. ”I løber, de andre laver armbøjninger” Geisha nikkede, og gik straks igang. Yoda stod lidt og klynkede, men begynder også. Binah lagde sig på maven, og begyndte. Croco pegede på Sunni. ”Du er dommer!” Sunni nikkede, og gik med de andre lidt væk. Shadow så rundt. ”Kiana er på mit hold” udbrød han. Sunni så på Shadow. ”For at det skal være fair, er jeg på dit hold, og Moon på Ikras’s hold. Så kan Light være på vores, og Kiana på Ikras’s!” siger Sunni koldt. Shadow hævede et øjnbrynd. ”Hvem har gjort dig til konge!?” Light og Moon så truene på Shadow. ”Vores lærer!” Shadow bakkede. ”Okay, okay. Rødhætte var med mig?” Kiana og Moon gik hen til Ikras. ”hvem løber først?” spurgte Ikras. Ikras så på dem. ”Vi løber hver en omgang, den føreste løber så igen til sidst” forslog Moon. Kiana rækkede hånden op. ”Jeg vil løbe som nummer 2!” hendes stemme var blid, hun lagde tryk på jeg, som om hun var mere vigtig, og havde ret til at bestemme. Moon smilte til Kiana. ”Vi løber bare tilfældigt!” sagde Ikras, og gik hen imod shadow og de andre. Sunni stiller sig med sinden til dem. ”føreste runde?” Shadow træder frem. ”Jeg løber fra jer alle!” grinte han ledt. Ikras tog et skridt frem. ”Vi får se” sagde han lavt. De stillede sig ved sinden af hinanden. ”3” Ikras så ud af øjnkrogen. ”Før var I mange, men nu er det kun dig og mig” smilte Ikras. Shadow så på Ikras. ”hmm” lød det fra Shadow. ”2” Ikras så imod Shadow, hans sår på kinden var synlig endnu. Shadow grinte. ”når det var dig på gaden!” ”1” Ikras så vredt på ham. ”LØB!” Shadow spændte afsted. Ikras løb hurtigt efter. ”Vi lamme tævede dig den nat!” brølede Shadow. Ikras kom op på siden af ham. ”I gjorde det åbenbart ikke godt nok!” råbte Ikras tilbage. Shadow så overrasket på Ikras. ”Som du kan se, kan jeg stadig bevæge mig” smilte Ikras. Shadow drejede rundt om træet og løb tilbage imod de andre. Ikras drejede også. ”og nu” sagde Ikras, han hamrede sin fod ned på Shadow’s snor bånd, så han snublede. Ikras løb videre imod de andre. Ikras sætte sig i græsset. ”1-0” sagde Sunni. Shadow kom haltene i mål. Light stiller sig op. Kiana ved sinden af hende. De spændede begge af sted, dog var det Light der kom først tilbage. ”1-1” sagde Sunni højt. Ikras så imod Geisha og de andre, dog får han øjnkontakt med Yoda, der får en boldt hamret i hovedet af Croco. Ikras skyndte sig at se væk igen. Moon og Sunni skulle nu løbe. Desværrer løb de lige hurtigt, og når begge sammen tidlig i mål. Shadow råbte straks op. ”Du kunne nemt løbe fra hende!” Sunni så koldt på Shadow. ”Det skulle være lidt spændene” sagde han og trak på skuldren. ”Har du noget imod det?” spurgte Sunni, og skubbede Shadow ned i græsset. Shadow rystede hurtigt på hovedet, ude på gaden havde han haft en masse omkring ham, men her stod han alene. Sunni vente sig imod de andre. ”sidste løb” Moon sætte sig ned i græsset. ”pas” hun hev efter vejret. Kiana så væk. ”jeg løber ikke igen!” sagde hun fast. Ikras tørte svenden af panden. ”all right” sukkede han, og stilte op. Hans ribben gjorde dog ondt. Light stilte sig ved sinden af Ikras. ”Så kærer bror. Gør dig klar til at tabe!” grinte hun. Ikras så koldt på hende. ”Du er vikrlige på toppen?” spurgte han lavt. Light smilte til Ikras. ”Ja da” Ikras så væk. ”3” ”Skulle jeg da ikke være det?” grinte Light. ”næ.” lød Ikras’ svar. ”2” ”Der er vel ikke noget som går dig på vel? Hvis det er løbet, har jeg da ikke noget imod at lade dig vinne” sagde hun lavt. Ikras så væk. ”Det er ikke målet. Desuden smadre jeg dig!” sagde han koldt. ”1.. LØB” ”fint” sagde Light og begyndte at løbe. Ikras løb efter hende. Ingen af dem, løb til. Ikras nåede op til hende. Da de drejede rundt om hjørnet, nu gav de begge gas. ”Det er din elsker, jeg ikke kan holde ud at se på! Din kærer Blade!” sagde Ikras, så Light kunne hører det, hun stivnede, og stoppede med at løbe. Ikras nåede ind i målet. Moon og Kiana dansede rundt kort. ”vi vant! Vi vant!” Shadow slog hårdt ned i jorden. Sunni så på Shadow. ”du er da godt nok en dårlig taber” sagde han lavt. ”Sig det igen!” brølede Shadow og rejste sig op. ”Du er en dår” Shadow hamrede sin knytnæve ind i Sunni’s ansigt. Ikras bakkede lidt tilbage. Moon slap et gips. ”Hvad fanden har du gang i!” lød det fra Sunni, der straks rejste sig, for at hamre Shadow en på hovedet. Kiana, sprang op på ryggen af Sunni, og slog ham på ryggen. Moon greb fat i Kiana. ”Lad ham så værer!” sagde hun vredt, dog blev hun slået i hovedet. Ikras kneb øjene sammen, men nu havde han chancen, i alt forvirring greb han fat i Shadow, og knyttede hånden, han hamrede ham på venstre side, og så på højre side. Shadow skreg. Ikras hævede sin arm igen. Da Croco lagde sin hånd på den. Ikras så om på hånden, der er ar på, og han genkender den straks som Croco’s hånd. Han lader hånden ligge sig ned ved sinden af ham. ”I går alle op til inspektøren!” Han så på Shadow, Sunni, Kiana og Moon. Han hævede et øjnbrynd. ”hvor blev Light af?” Moon ser rundt. ”Jeg tror at hun, løb imod omkælnings rummet” gætter Moon. Croco nikker. ”afsted med jer!” sagde Croco strengt. Moon og de andre nikkede og begyndte at gå. ”OG ingen slås kamp!” tilføjede Croco. Geisha stod lidt der fra, og betraktede Ikras og Croco. ”Ikras, du kan ikke bare slå sådan rundt på de andre elver” sagde Croco og lagde en hånd på hans skulder. Ikras så væk. ”Næ. Det kan jeg vel ikke?” Croco smilte. ”Selvom det var ret godt slået.” sagde han lavt og smilte. Ikras så væk. ”Det var bare en af de drenge der tævede mig, den gang ude i byen” sagde Ikras lavt. Croco sukkede. ”Det viste jeg godt. Men, Ikras du må passe noget bedre på! Hvis det ikke var fordi, jeg så hvordan han angreb Sunni først, kunne han ha smidt dig ud, af skolen på grund af vold.” Sagde han lavt. Ikras så overrasket på Croco. Croco klappede Ikras på ryggen. ”kom så ud i bad.” Ikras nikkede.


Ikras rejste sig op. Han sætte sig i madrassen. ”Du Geisha?” sagde han lavt. Han så sig over skuldren, Geisha sov. Han sukkede, langsomt trak han sit tøj på. ”Tager du allerede hjem?” spurgte Geisha lavt. Ikras stod nu iført sin røde T-shirt, med sort langærmet trøje neden under. Han trak sine sorte slidte bukser på. Han så ned på Geisha. ”Der er ikke så meget andet at lave her?” sagde han imens. Geisha trak på skuldren. ”nej, det kan du vel ha ret i” sagde hun, og lagde sig til rette på den tynde madras. Ikras smilte til hende. ”Hvis du har lyst, kan jeg komme om en time, og så kan vi gå i byen?” spurgte han lidt venligt. Geisha hævede et øjnbrynd. ”Jeg er altså ikke din kælling, som du skal forkæle!” Ikras så lidt på hende. ”Hvem forkæler? Jeg syns bare det kunne være hyggeligt, hvis vi gik lidt ud sammen” Ikras kløede sig i håret. Geisha så væk. Ikras så roligt på hende. ”jeg henter dig om en time” sagde han inden han gik ud af døren, da han så sig tilbage, kunne han sværge på at have set Geisha smile.


Ikras stak sine hænder ned i lommerne, han gik igennem den mørke gade, og hørte fodskridt bag sig. Han så ud af øjnkrogen, og så en skygge, som straks gemte sig. Ikras gik videre, men han hørte igen fodskridtene. Han tog hænderne op af lommerne, og knyttede dem, han træk vejret lidt hurtigt, og blev en andelse nervøs. Så stoppede han op, fodskridtenen stoppede også. Ikras vente sig rundt. ”kom frem” sagde han roligt, men der skete intet. Ikras sukkede. ”Jeg kan jo høre dig” sagde han lidt højre. Det hvide hår kom til syne, og de store blå øjene stigrrede på Ikras. ”ehm..” sagde han lavt, Ikras tog sig til hovedet. ”Hvad laver du nu her!?” sagde han jamrene, Saki smilte. ”jeg..” startede han. Ikras greb fat i Saki’s arm og trak ham afsted. ”Jeg har ikke tid til det her nu! Jeg har faktisk en aftale! Så kan du ikke bare gå hjem til dig selv og så forstyrrer mig på et andet tidspunkt!?” Saki prøvede at følge med. ”Må jeg komme med?” sprugte han pludselige. ”nej” svarede Ikras vredt, og gik lidt hurtigere. ”Må jeg ikke nok!” tiggede Saki igen. ”nej” sagde Ikras igen. ”Du ved godt at jeg bare følger med” sagde Saki, og smilte. Ikras stoppede op, og så ned på Saki, et i kort sekundt, forstillede han sig, hvordan aften ville blive. Når de skulle vælge en film, måtte de ikke tage en som var for uhyggelig, så de skulle nok tage en som var til små børn. Og når Ikras ville ligge hånden om Geisha ville Saki sætte sig oven på hans skød. Og Når Ikras ville kysse Geisha, ville Saki tabe sodavanden. Ikras rystede på hovedet, han kunne ikke ødelægge den aften. ”hør her Saki” sagde Ikras lavt, og lagde hånden på hans hoved. ”Hvis nu” startede Ikras, Saki så op på ham med store øjne. ”Hvis nu du ikke tager med. Så må du sove hjemme hos mig?” forslog Ikras, og fortrød med det samme. Saki lyste op i et smil, klappede i hænderne, og begyndte at løbe. Ikras så efter ham, lidt overrasket.


Ikras stod inde på hans mørke værelse, han have skiftet tøj. Til en hvid skjorte, med et sort slips, og sorte bukser, med lynlås på siderne. Han gled sin hånd igennem hans korte hår på venstre side af hovedet. Han lænede sig imod spejlet, og langsom lagde han en lille sort streg. Han så på sine sorte negle, og smilte lidt. Saki sætte sig op i sengen, han betraktede Ikras. ”Må jeg gå ind til Light?” spurgte han. Ikras så på ham igennem spejlet. ”efter jeg er gået” sagde han lidt lavt. Saki lagde hovedet på skrå. ”hvorfor ikke nu?” spurgte han. Ikras lagde sin hånd på sit spejl billede. ”fordi jeg og Light ikke lige snakker sammen, så hun vil nok ikke lukke op, før jeg er ude” sagde han, og stirrer sig selv ind i øjne. Saki lagde sig ned igen. ”hvorfor snakker i ikke sammen?” Ikras sukkede og stod nu med ryggen til sit spejl. ”Det er invinklet, knægt. Sådan noget forstår du ikke” Saki så på Ikras ud af øjnkrogen. ”jeg er faktisk meget klog!” sagde Saki, lidt surt. Ikras hævede et øjnrbrynd. ”ja så?.. hvad er 2 + 2?” spurgte Ikras og lagde sine arme over kors. Saki så til siden, og så på Ikras. ”3?” sagde han ligt tøvene. Ikras smilte lidt, så nikkede han. ”du har ret. Du er meget klog” sagde han med en sarkastisk stemme. Saki smilte stolt. ”Der kan du se” Ikras gik imod sit natbord for at tage sin nøgle op til huset, Saki rejste sig op. ”fortæller du mig det så nu?” spurgte han, med et stort smil. Ikras lagde sin hånd på hans hoved. ”nej” sagde Ikras og smilte. Saki rynkede på næsen. ”jamen!” startede han jamrene. Ikras tyssede på ham, og gik hen imod døren. ”du skal ikke vente oppe” sagde han og lukkede døren bag sig, imens han gik ned af trappen, tænkte han over det han sagde: du skal ikke vente oppe. Hvad tænkte han på! Det er som om han har et forhold med en lille dreng, som om han er Geisha utro. Ikras åbende døren, han stak sine hænder i lommerne. Han var sikker på sig selv, og bestemte sig for ikke at fortælle Geisha noget om Saki. Hun ville bare hidsige sig op.


Ikras så imod månen, den var rund og lysene. Han kneb øjene i, han sukkede, og så imod Geisha’s dør, han skulle til at banke på, da Geisha åbnede døren. Hun så på ham. Hun havde en lang nedringet sort T-shirt, som var meget stram. På hendes arme havde hun lange sorte hansker. Hun havde sort øjnskygge på. En kort nederdel og sorte strømper, med orange højhæle. Geisha så lidt på ham. ”hvad?” spurgte hun, og så undren på ham. Ikras kølede sig i håret. ”Du ser godt ud” sagde han og smilte lidt. Geisha lagde en hånd på hans bryst, og lænene sig imod ham. ”Tro ikke at du får point for at komme med dårlige replikker!” hun kneb øjene i imens hun sagde det. Ikras smilte lidt, han var en smule bange for at hun pludselige ville smide ham ned i en skrældespand, men alligevel tænkte han at det ville være latterligt! Han vejede meget mere end hende, og han var stærkere end hende, dog ville han nok ikke gøre modstand, da han har respekt for Geisha. Geisha så til siden og tændte sin smøg. ”hvor havde du tænkt dig vi skulle hen?” spurgte hun. Ikras træk på skuldren. ”Se en film? Ta’ ud og spise?” han kølede sig i nakken. Da Geisha ikke rigtig reagede, hun betraktede røgen som kom ud af hendes næse. Ikras tabte tråden, han havde endelige ikke tænkt på noget, bestemt. Geisha så på ham, og smilte lidt. ”Du har slet ikke planlagt noget?” spurgte hun. Ikras så lidt ned i jorden. ”næ..” han stak sine hænder i lommen. ”jeg ville endelige bare være sammen med dig” sagde han lavt, Geisha himlede med øjene. ”year right!” Ikras så undren på hende, det er snart lige meget hvad han siger, så tror hun ikke på ham. ”lad os gå en tur” sagde Geisha lavt til sidst, efter noget tavshed. Ikras gik hurtigt efter hende. Han betraktede hende lidt, måske han skulle være mere hård, da det søde ikke virkede. Han berørte sine læber med sine lange fingre. Geisha så ikke på ham. ”hvor mange piger har du endelige været ude med?” sagde hun lavt. Ikras hævede et øjnbrynd. Han træk på skuldren. ”aner det ikke?” sagde han lavt. Geisha så på ham. ”Så du går aldrig ud med dine kærester?” spurgte hun lavt. Ikras så væk, og tænkte kort på Star, de havde aldrig været ude, hver gang hun ville se ham, kom han med dårlige undskyldninger, ellers havde han ikke tid. Det eneste de rigtig fortog sig var sex. ”så er vi begge lidt nye i det her” sagde Geisha lavt. Ikras så på hende. ”hvad pejler i da alt lave?” spurgte han, men han fortrød da han endelige godt viste svaret. Geisha så ned i jorden. ”mænd tænker jo kun på en ting” sagde hun lavt. Ikras så lidt til siden, lidt flovt. Han tog modet til sig, og greb ud efter hendes hånd. Geisha så lidt undren på ham. Ikras så frem af, han prøvede ikke at se på hende. Geisha så også frem af. Hånd i hånd gik de ned af gaden.


Ikras og Geisha gik langs den lange sti, til deres højre havde de en masse boede, hvor folk solgte ting. Der var lugten af fisk, og andre madvare, der kunne købes. Der var en masse larm, da de fleste mennesker stod og drak, og var stive! Ikras så ud af øjenkrogen, for at se på Geisha, dog fik han øje på havet, som glitrede, han ville åbne munden, for at sige det til hende, da hun hævede hånden, og pegede imod en lille butik. ”Det ser godt ud!” sagde hun lavt. Ikras tog sit til hovedet, uden at svare. Geisha gik hurtigt imod butikken, døren var åben, og der var ingen mennesker derinde. Geisha stod lidt i døren, hun bankede på døren nogle gange. Ikras sætte sig ned ved bænken uden for. Bordet var dækket med et rødt dun. En ung mand kom ud, iført hvidt tøj, han smilte til Geisha. ”Hvad skulle det være smukke?” Geisha så roligt på ham. Ikras prøvede at se væk, han gemte hans hænder under bordet, som han knurrede. Geisha lagde hovedet lidt tilbage. ”Kom med menuen” så gik hun hen til Ikras, og sætte sig overfor ham. Manden grinte lidt og gik så inden for igen. Geisha lagde sin albue op på bordet, hendes håndled, berørte hendes hage. Hun så først på Ikras, men så så hun væk. Ikras flugte først hendes blik, ud over havet. Han så så tilbage på hende, og kiggede roligt på hendes tomme blik. Hendes sorte handsker dækkede nogle lysene ar på hendes arm. Hendes blik gav ham kuldegysninger. Manden kom ud, højt grinene, han gik hen til Geisha og Ikras, dækkede lidt for Ikras, og så på Geisha, imens han lagde menuerne. Han blinkede til Geisha, og trak en blog frem. ”Hvad skulle det være?” Geisha undlod at se på ham, og kiggede på menuen. Ikras rev menuen op. ”Bare en lille bakke pomfritter, og en øl” svarede Geisha, hun så hen på Ikras. Ikras læste menuen igennem. ”En burger, og Cola” Han følte sig dog lidt yngre end Geisha, ved at tage Sodavand, men han ville hellere ikke drikke sig fuld denne nat, og så gå glib af det hele. Geisha så op på manden. ”kan du klare det?” spurgte hun ligeglad. Han grinte fjoget. ”det og meget mere” Geisha fortrak ikke en minde. ”i dag tak” lød Ikras’s sure stemme. Manden vente sig imod Ikras. ”slap af, og lad de vokse snakke” han grinte over sin egen vittighed. ”Det ville jeg gerne, hvis der ikke stod en og grinte mig op i ansigtet!” svarede Ikras lavt, da manden var gået. Geisha så på Ikras, hun trak en ny smøg op, og tændte den. Ikras så undren på hende, og kiggede lidt rundt på bordet. ”der er ingen askebægre” sagde han lavt, Geisha sugede af smøgen, hun bankede lidt på enden, med sin tommel, så asken ladte på bordet. Hun hævede et øjnbrynd og så på Ikras, hun træk på skulderen. ”hov” sagde hun ligeglad og gjorde det igen. Ikras smilte skævt. Der lød lidt larm inde fra butikken, men så kom manden ud igen. ”her var jeres drikke vare” han grinte dumt igen. Han stalde Colaen hårdt på bordet, og tæt på bord kanten. Så vente han sig imod Geisha, og åbnede hendes Øl, som dampede af kulde! Han hældte det op i et glas, og stalde det foran hende. ”ved du hvad? Farlige kvinder tænder mig total” grinte han. Geisha bankede igen på hendes smøg så det ramte bordet. Ikras greb fat i sin cola, som self. Var varm. Ikras fnøs. Der lød et kalden inde fra butikken, og manden sukkede, han skyndte sig ind. Geisha så på Ikras. ”det gerne dig ikke vel?” spurgte hun, koldt, hendes øjne glimte dog. Ikras fnøs og så til siden. ”næ sletter ikke” sagde han lavt, han så ud af øjenkrogen imod hende. ”skulle det da det?” Geisha drak af sin øl, hun strøg sit hår tilbage. ”Du ser ellers bare sådan ud?” hun sænkede stemmen. ”Du kan jo bare bede ham om at skride?” Ikras så væk. ”det gerere mig sletter ikke” løj han, og så ud over havet. Geisha tog en slurk mere. ”fair nok” lød hendes kolde svar. Ikras åbnede munden igen, og vente sig imod Geisha, da manden igen kom ud, denne gang med deres mad. Han stalde Geisha’s pomfritter foran hende, blidt og smilte til hende. Så satte han hårdt Ikras’s bruger på bordet foran ham. Geisha tog fat i en pomfrit og pustede lidt på den, før hun tog den ind i munden. Manden grinte lidt. ”Er den varm?” Ikras stirrede ned på sin bruger, som ikke fejlede noget. Ikras knækkede et lille stykke af og spiste det, imens han betragtede manden der stod lænet imod Geisha. ”Gider du godt skride?” sagde Ikras lavt. Manden stoppede med at grine, han vente sig imod Ikras. ”hvad sagde du stump” han smilte fjoget igen. Geisha lagde sin pomfrit og så roligt på Ikras. Ikras stak lidt i sin bruger med sin gaffel. ”skrid fra min kæreste, gider du?” sagde han koldt uden at se op. Manden grinte lavt. ”som om hun er din kæreste!” Ikras lagde hovedet på skrå, og så roligt på manden. ”Skrid med dig!” Manden tog sin hånd til sin mund, og grinte lidt imens han nikkede. ”Du er nok godt modig!” Ikras hævede et øjenbryn. Manden lænte sig imod Ikras. ”Jeg kunne nemt smadre dig!” Ikras smilte ledt. ”du prøver bare!” Manden så lidt overrasket på Ikras, han tog sig til hovedet, og træk på skuldren. ”det er okay. Jeg gad alligevel ikke have en luder, i nat” Ikras rejste sig op, og hamrede sin knytnæve ind i mandens venstre side af ansigtet! Ikras så ned på ham. ”skrid så!” Manden som nær havde væltet, så overrasket på Ikras. Han tog sig til sin kind, og bakkede ind i butikken. Ikras sætte sig ned, og rev sin bruger op, og tog et ordentligt bid af den. Han så vredt på Geisha, som ikke fortræk en minde, udover at se på ham. ”spis nu bare dine pomfritter!” sagde Ikras, munden fuld af mad. Geisha nikkede kort, og tog endnu en pomfrit. Der hørtes grin inde fra butikken. Geisha løftede sit glas, og tømte det. ”lad os skride!” sagde hun lavt, og rejste sig. Ikras nikkede og smed pengene på bordet, og roligt gik de væk fra butikken. ”skal vi gå på værst huset?” spurgte Geisha. Ikras træk på skulderen. ”så flere kan ligge an på dig?” smilte han lidt. Geisha så roligt på Ikras, hun lænte sig imod ham, hendes læber tæt på hans øre. ”så smadre du dem vel bare?” Ikras drejede sit ansigtet imod hendes, og kyssede hende på munden, han trak sig få cm tilbage, og så ind i hendes øjne. ”det gør jeg nemmelig!” Geisha så roligt på ham, hun tog hans hånd, som han stadig var lidt øm i.


Geisha åbner døren, og de træder langsomt ind. En stank af røg og øl slog imod dem! Ikras kniber det ene øje i, men prøver alligevel at forholde sig roligt. Han så på Geisha som straks gik ind i rummet. De andre drenge omkring hende vendte sig straks om, og så på hende. Selv nogle ældre mænd. Geisha så ikke på dem, et kort øjeblik så det ud som om hun faktisk nød at de kiggede på hende, som om de tilbed hende! Ikras knyttede sin hånd, da 2 mænd i 30erne, sad og grinte, og lavt sagde. ”gad vide hvor meget hun tager for et knald?” Ikras tog modet til sig, og gik efter Geisha, han prøvede ikke at se til siderne, men kun koncentrere sig om Geisha. Hun havde sat sig ved barren, og var ved at bestille. Ikras sætte sig ved hende, på en måde følte han sig yngre end hende, end dem alle! Han følte sig kvalt imellem alle disse øjne, som om han ikke var velkommen iblandt dem! Geisha lagde sin albue på bordet, og stødte sit hoved med sin hånd. Hendes blik var roligt, og hun stirrede på Ikras. Ikras sænkede blikket. ”Du virker anspændt?” lød hendes stemme, han havde ikke lyst til at svare hende. Geisha træk på skulderen, over hans tavshed. ”Geisha jeg..” han sank en klump og tav. Geisha stirrede stadig på ham. Han havde lyst til at fortælle hende at han følte sig kvalt. At han kun ville være sammen med hende alene! Men han nåede det ikke; En ung dreng, med kort sort hård, bred skuldret og kolde øjne, iført en sort T-Shirt, og en mørkegrøn vest. Flænset jeans, og gummisko. Stod ved siden af Geisha. Geisha så ud af øjenkrogen. ”Hvad vil du Billy?” Han tog sig til hovedet og skule til Ikras, sveden dryppede ned af hans pande. ”Han” startede han, men blev ved med at se på Ikras. Ikras følte sig mere utilpas end før, de kolde øjne ned stirrede ham, som om de prøvede at få ham til at forsvinde. Geisha så afventende på Billy. ”mh.” Billy, lænte sig imod hendes øre, og hviskede lavt. Geisha’s øjne ændrede sig kort, fra kolde, til had. ”javel” lød hendes stemme lavt. Ikras stivnede kort. Geisha så ud af øjenkrogen på Billy. ”Jeg er på vej” Hendes øjne og stemme viste stor trang til at få luft. Hun rejste sig hurtigt og vredt op, og nærmest skubbede Billy væk, som var meget større og stærkere end hun så ud til! Ikras så lidt uroligt på hende, mere afventene. Geisha så på Billy. Så ned på Ikras. ”jeg” hun sænker blikket. ”bliver nød til at gå” Ikras rejste sig langsomt op. Han har hævet armen en smule, men ikke så hun kan se den, han ville berøre hendes ansigtet, og fortælle hende at det var okay. Men modet forsvandt, hendes øjne var helt anderleds. Og den nervøsitet der kom fra Billy, og respekt han havde for hende, fik Ikras til at sænke sin hånd. Geisha så på Ikras, men alligevel ikke helt på ham, mere igennem ham, som om hendes tanker er et andet sted. Ikras nikkede, uden at svare. Geisha gik tæt forbi ham, og Billy følger efter hende, imens Ikras så efter hende, han kunne se at Geisha snakkede til Billy, imens de går hen til en rød dør, da Billy åbner den og venter på Geisha, så hun sig over skuldren, imod Ikras, før hun trådte ind, og døren blev lukket bag hende.


Ikras lænte sig imod døren. Han sukker. Langsomt gled hans hånd ned fra hans ansigtet, han åbner sine øjne, og stivner kort. Ikras tog forsigtigt sine sko af, og låste døren bag sig. Han bevægere sig langsomt imod trappen, og gik lidt ned i højden. Ikras smiler lidt. Saki ligger på trappen, sovene, i en lidt for lang lyserød pyjamas, det lyse hår dækker lidt hans øjne. Hans mund er en smule åbne, og han sov tungt. Ikras stryg forsigtigt hans lyse pande hår væk. Ikras fjerner sin hånd og løfter Saki op. Ikras laver en grimasse. ”Hvad spiser den dreng!” hvisker han lidt vredt, han kaster Saki nogle mm op i luften for at få bedre fat, dog ender hans hoved tæt på Ikras’s. Ikras stivner et kort øjeblik og så på Saki’s mund. Han lænder sig lidt imod ham, så deres læber næsten rørte hinanden. Det hamre i hans bryst. Ikras knurre sine hænder ind i pyjamasen. Han så Geisha foran sig, og trækkede automatisk sit hoved tilbage. ”Den” sagde han da han betræder det første trin. ”lille” han betræder næste trin. ”møg unge!” og næste trin. ”Tror bare” næste trin. ”At han kan” næste trin. ”overnatte her!” næste trin. ”som det passer ham!” Ikras stopper og så ned på den sovende Saki. Han bed tænderne sammen. ”møg unge!” sagde han lavt, og skyndte sig så op af de sidste trin. Ikras åbner døren ind til sig, og lagde forsigtigt Saki i sengen. Han trækkende så sit eget tøj af, slukkede lyset, og kravler over Saki, langsomt trækkende han dynen op, over dem begge. Han lagde sig ned, forsigtigt. Han brugte sin højre arm som hovedpude, han lukkede langsomt øjne i. Det eneste han kunne høre var Saki der trækkende vejret. Ikras sukkede og åbnede sine øjne, Saki havde drejet hovedet imod Ikras. Langsomt bliver Saki mere tydelig, da Ikras’s øjne vender sig til mørket. ”møg unge” hviskede Ikras, og vendte sig om.


Saki snurre rundt i værelset. Han har stadig pyjamasen på. Ikras rykker let på sig. Saki griner imens han snurre rundt. Hans tær rør gulvet, og hans arme snurre rundt i luften. Hans grin giver ekko i Ikras’s hoved. Ikras åbner det ene øje, irriteret. Han griber fat i en pude og kaster den i hovedet på Saki, som straks lander på gulvet, med et brag! ”HEY!” udbryder Saki, og ømmer sig. Ikras ligger stille. Saki rejser sig op. ”Hvad skulle det til for?” spurgte Saki vredt, og lod puden ligge. Saki lagde sine hænder på sine hofter, og så afventene på Ikras’s ryg. ”Gider du godt svare!?” sagde Saki, og trampede i gulvet. ”Jeg så altså godt at det var dig der kastede den pude!” Ikras rejste sig halvt op og greb fat i en anden pude. ”Hold så kæft!” brølte han i hovedet på Saki, og kastede den anden pude. De stivnede begge. Saki stirrede på Ikras, han stod helt anspændt, armene hang ned langs siden. Ikras sad oppe i sengen, med venstre arm hævet. Og højre afkastet. De sænkede begge blikket. ”Det” startede Ikras, han sukkede og lagde sig igen i sengen. Saki sætte sig på senge kanten, lidt skræmt. Ikras tog sig til hovedet. ”Hvad er klokken?” hans stemme var halvt kvalt fordi hans hænder dækkede hans hoved. Saki stirrede tomt ud i luften. Ikras så ud af øjenkrogen på Saki. ”hm?” Ikras skubbede sit pande hår væk fra sit ansigtet. Så sætte han sig op igen. ”Saki” starter han. Saki hamrede sin hånd ned i sengen, og vendte sig imod Ikras. ”Jeg hedder Sarki!” Ikras stivnede. ”vel gør du ej!” Saki så fast på Ikras. Ikras bed tænderne sammen. ”Det kan du ikke hedde!” tårerne pressede sig frem i Saki’s øjne. ”Hvorfor ikke!?” Ikras så væk. Saki knytter sin hånd. ”Hvorfor må jeg ikke hedde Sarki!? Hvorfor skal jeg hedde Saki!?” Ikras så koldt på Saki. ”spiller det en stor rolle!?” Saki sænkede blikket. ”fint” lød hans stemme. Ikras så på Saki, han hæver hans hånd og strøg Saki’s pande hår væk fra hans øjne. Saki’s øjne stivner. ”Hvis du vil blive her, gør du som jeg siger” sagde Ikras lavt. Saki stirrede flovt ned i sengen. Ikras trækkende langsomt sin hånd til sig, lidt undren over Saki. ”Forstår du det?” spurgte Ikras, lavt, stadig undren. Saki nikkede hurtigt. Ikras kravlede ud af sengen, han så ud af øjenkrogen, på Saki, som var helt rød i hovedet, han sad med knyttet hænder på hans lår. Ikras trækkende på skulderen, og tog hurtigt nogle sorte bukser på, som lå på gulvet, der var hul ved knæet på venstre side. Der blev banket på døren. Ikras så roligt imod døren. Da Light viste sit ansigt. Hun så ikke på ham. ”M-mor” startede hun. Ikras vender ryggen til hende, og trækkende en bluse over hovedet. Light sukkede. ”Ikras?” hendes stemme var lav. Saki så fra Light til Ikras. ”Du kan i det mindste se på mig!” udbrød Light vredt. Ikras gik hen imod sit skrive bord, som var fyldt med en masse papir. Han rodede lidt rundt og fandt sit voks. ”Ikras!” brølede Light. Ikras gik hen til sit spejl. Han så kort på Saki’s spejlbillede. Så gik han i gang med at sætte sit hår. ”Jeg forstår ikke hvorfor du kan blive sur over det! Det er vel mit liv!” råbte Light. Ikras knurrede sin hånd. Light gik ind i værelset og lukkede døren, hun var tydelige ikke bange for ham. Hun lagde sin knyttet hånd på sit bryst. ”Jeg elsker ham!” Ikras smidte sit voks på gulvet. Han snurrede rundt, og så vredt på Light. ”Elsker ham!?” Light så roligt på Ikras. Han mistede et kort øjeblik tankerne, hendes øjne var rolige, og ikke fuld af respekt eller frygt over for ham. Light tog et skridt imod Ikras. ”Jeg elsker ham” Ikras trækkede vejret ud af næsen, vredt. ”Hvordan kan du elske ham!? Han er din lære forhelvede!” udbrød Ikras. Light så roligt på ham. ”Nogle gange kan man ikke styre sine følelser, Ikras!” hendes stemme var rolig. Ikras smider nogle ting på gulvet af vrede. ”stop det pis!” han snurrede rundt og så direkte på hende. ”Han er din lære! Man kan ikke blive forelsket i sin lære!” Light fortrækker ikke en minde. ”og. Og. Og” Ikras tager sig til hovedet. ”Det er ulovligt at være forelsket i sin elev!” Ikras gik vredt rundt i værelset. ”Og at elske er mere end ulovligt!” Ikras standser og så på hende. ”Hvad tænker I på!?” Light tog et skridt imod ham. ”Vi elsker hinanden.” Hun stirrede på ham. ”Hvad med dig og frøken tæske de små?” Ikras stivnede. ”Er hun ikke lidt for farlig?” Ikras knurre sin hånd. ”Ikras, bare fordi jeg ikke bryder mig om hende, beder jeg dig ikke om at slippe hende!?” sagde hun fast. ”Jeg vil endda støtte dig og hjælpe dig, fordi du er min bror!” Ikras sænkede blikket. Light gik hen til ham. ”selvom du nogle gange bare er for meget. Er du min bror.” Ikras tog nogle skridt, til han knurre Light ind til sig. ”og netop fordi du er min søster. Bryder jeg mig ikke om tanken. At du er sammen med ham” hviskede han til hende. Light stivnede. Langsomt lagde hun armene om ham. ”Vil du ikke nok?” tårene løb ned af hendes kinder, selvom hendes øjne var faste. Ikras sukkede. ”jo” hviskede han. Light smilte, og krammede ham hårdt. ”åh Ikras!” Saki rykkede lidt på sig. Ikras ser imod ham, og undrede sig. Saki så væk, hans ansigtet er en smule surt, og hans hænder var knurret. Ikras lagde hovedet på skrå. ”Skal du også have et kram?” spurgte han lidt surt. Saki lyser op, han så imod Ikras, måbende, store øjne, og røde kinder. Han rystede let på hovedet, og så flot væk. Ikras og Light slap hinanden. Light så på Saki, så smilte hun lidt, hun så på Ikras og fniste. Ikras så undren på Light. Så gik hun imod døren, og åbnede den. ”Hvad var det endelige du skulle fortælle?” spurgte Ikras og samlede sine ting op fra gulvet. Light stoppede i døren. ”når ja.” Hun snurre rundt og smiler. ”Mor siger at der snart er cirkus i byen. De sætter tingene op i dag” Ikras så surt på Light. ”Og hvorfor skulle det interessere mig?” Light så surt på Ikras. Og pegede imod Saki. Ikras så over på Saki. ”nå” Han vendte sig så imod sine ting igen. ”okay” sagde han lavt. Light lukkede døren bag sig. Der var stilhed i værelset. Ikras rejste sig op, og begyndte at sætte sit hår. Han så på Saki’s spejlbillede. Han stod lidt og over vejede at invitere Saki, med. Men han vil hellere invitere Geisha. Saki lagde sig i sengen.


Ikras lukkede sine øjne. Han fortrød så inderligt. Han ville endelige helst ha blevet hjemme, og ikke gået med, han ville helst bare være alene, og ikke være sammen med dem. Men nu er det forsent, og han må gå og fortryde hele dagen. Ikras mærkede hvordan der bliver trukket i hans ærme. Han vågnede lidt op af hans tanker, og så lidt ned. Saki trækkende i hans ærme. ”Ikras!” sagde Saki højt. Ikras så op igen, uden at svare. Saki trækkende engang mere. ”Ikras!” Ikras så ud af øjenkrogen, ned på Saki. Saki trækkende lidt hurtigere, og sagde hans navn flere gange. ”Ikras så svar ham dog” lød Light’s stemme, ved siden af ham. Ikras ser på Light, vredt. Så så han ned på Saki. ”Hvad!?” Saki smilte op til Ikras. ”Jeg vil prøve noget!” Ikras så væk igen, uden at svare. Light sukkede. ”Ikras altså” Ikras så på hende. ”Jeg har ikke bedt om at komme herhen!” sagde Ikras lavt. Light sukkede op givne, hun åbnede munden, for at sige noget, men hendes åben mund, bliver til et smil. Hun hævede armen, og vinkede! Ikras fulgte hendes blik, hen til en slik vogn. Hvor Moon og Sunni stod. Saki greb fat i Ikras’s trøje. Ikras så ned på Saki, som nærmest havde gemt sig bag ham, hans blik var uroligt, og gernet. Ikras så på Moon, som sagde noget til Sunni.


Ikras lukker sine øjne, han kan ikke fatte at Light har tvunget ham med, og nu skulle de endda mødes med Sunni og Moon, uden at han havde fået noget at vide. Saki træk i Ikras’s trøje. ”Du opføre du dig ordentligt!” lød Light’s stemme et sted nær hans øre. Ikras fnyste. Light slog ham på skuldren, og grinte falks. ”Hørte du efter?” hviskede hun lavt. Ikras tog sig til skuldren, og så sur på hende. ”ja ja” svarede han ligeglad, og mærkede hvordan et lille barn gik forbi ham. Ikras havde en sort tynd trøje på uden ærmer, så man tydeligt kunne se hans muskler, han havde taget en handske på den ene hånd, hvor han havde skåret sig, den gang han mødte Saki for første gang. Saki havde en lang hvid trøje på, ærmerne gik ham ned til alburene, han havde korte sorte bukser på, og ingen sko. Light der imod havde en lang sommer kjole på, og solbriller i håret. Moon havde en blå top, og sorte hotpans. Sunni tog sit til håret, og skulene hen til Ikras, han have en hvid trøje på, og over den havde han en sort jakke, og lange sorte bukser. Moon og Light greb hinanden i hænderne og begyndte at små snakke, Ikras kunne dog ikke forstå noget da det gik så hurtigt. Saki træk hårdt i Ikras trøje, nogle gange, indtil Ikras kiggede ned på ham. ”hvad vil du nu?” spurgte han lavt. Saki så smilene op på Ikras. ”må jeg få sådan en?” spurgte han og pegede hen på en pige der gik med en stor slikkepind. Ikras så væk. ”Glem det” svarede han lavt. Saki pustede sine kinder op. ”Jeg vil ha sådan en!” sagde han højre. Ikras så væk. ”Jeg sagde nej!” sagde Ikras bestemt, og prøvede at koncentrer sig om noget andet. Han fik dog øjenkontakt med en dame der havde hørt Saki. Saki trak endnu en gang i Ikras’s bluse. ”Hvorfor ikke?” spurgte han højt. Ikras løsrev sig, og tog nogle skridt væk fra Saki, som straks løb efter ham. Light så truene på Ikras. ”Køb ham nu bare en slikkepind!” sagde hun vredt. Moon smilte til Saki. ”hvor er han sød” grinte hun lavt. Saki så på Moon, han blev gernet og greb fat i Ikras, og gemte sig bag ham. Ikras så på Light. ”Jeg køber ham ingen slikkepind!” sagde Ikras lavt og så bestemt ud. Light så roligt på Ikras, hun lagde overkroppen lidt frem. Moon så også på Ikras. ”Jeg sagde nej” sagde Ikras koldt, og prøvede at se væk, men folk rundt omkring kiggede alle på ham. Sunni så roligt på Ikras. ”så køb ham dog den slikkepind” sagde han lavt. Ikras lagde armene over kors. ”Hvor er det åndsvagt!” sagde han lagt, så sukkede han. Saki sprang nogle meter op i vejret og grinte højt. Han løb hen til en bod, hvor der hang slikkepinde rundt omring. ”I forkæler ham” sagde Ikras lavt, da han skubbede sig forbi Light og Moon. Ikras gik roligt hen til boden. Saki stod på tær og prøvede at nå en slikkepind. Ikras lagde sin skulder mod bordet, og så afventene op imod himlen. Saki hoppede nogle gange for at nå. Ikras skubbede sit pandehår tilbage, han lod fingerne ligge på bordet. Saki så imod Ikras. ”Jeg kan ikke nå” sagde han trist og fik store øjne. Ikras så væk. ”så kan du hellere ikke få en slikkepind” sagde han lavt. Saki jamrede. ”Men jeg vil gerne ha en slikkepind!” Ikras kløede sig på næsen. ”så må du jo finde dig en” sagde han ligeglad. Saki greb fat i Ikras’s trøje. ”men jeg kan ikke nå!” sagde han højt. Ikras lukkede sine øjne. ”synd for dig” sagde han lavt. Saki trampede i jorden og prøvede igen at nå efter sin slikkepind. ”Ikras!” lød Light’s stemme. Ikras så ud af øjenkrogen. Light pegede bag sig. ”Vi ser os lige rundt!” råbte hun hen til ham. Ikras hævede sin hånd og vinkede kort med den, for at vise at han havde forstået. Ikras lagde hovedet tilbage. ”nå, hvordan går det Saki?” sagde han lidt ledt. Saki stod på tær. ”Ikras, hjælp mig” klynkede han. Ikras fnyste. ”Aldrig i livet, du må klare det selv.” Saki mumlede et eller andet, men pludselige blev der stille. ”værsgo lille ven” lød en blid stemme. Ikras åbnede sine øjne hurtigt og stirrede ind i en lyshåret dame, der smilte sødt til Saki. Saki tog hurtigt slikpinden, og bakkede hen til Ikras. Ikras så undren på hende, uden at sige noget. ”Er du hans storebror?” spurgte damen roligt. Ikras så undren på hende, hendes blik var roligt og fast, hendes ansigt var stramt og fortræk ikke en minde. Hun havde fint tøj på, dog virkede hun ikke så fenimin. Ikras lagde en 20’er på bordet, og skubbede Saki lidt bag ud. Der kom en yngre dreng bag hende, og tiltalte hende ved navnet; Yuika. Ikras tog chancen og greb fat i Saki’s hånd og træk ham væk.


Saki slikkede på sin slikkepind, som var mange forskellige farver. Ikras lagde sin hånd på brystet. Han kunne ikke få hendes øjne ud af sit hoved der var noget over hende, der gjorde ham urolig. Hun lignede en der kunne dræbe ham uden at blinke, han prøvede at ryste øjnene ud af sit hoved, især tankerne. Saki sætte sig på jorden og så smilene op på Ikras. ”Hvornår skal vi se klovnene?” spurgte han og slikkede på sin slikkepind. ”lige om lidt” svarede Ikras roligt. De gemte sig bag en vogn. Ikras slikker sig om munden, han synker en klump. ”Skal vi se dem nu?” spurgte Saki, og lagde hovedet på skrå. Ikras knep øjne sammen. ”Jeg sagde lige om lidt” sagde Ikras lavt, og lagde sin ryg imod vognen. Saki ser smilene på Ikras. ”Gjorde hende damen dig bange?” griner han. Ikras ser vredt på Saki. ”Jeg bliver ikke bange!” sagde han hårdt, men fortrød lidt, han viste ikke selv hvorfor han blev så bange for hende, de kendte jo ikke hinanden, men hendes blik så lige igennem ham, som om hun viste alt om ham. Saki rejste sig op. ”Bare rolig Ikras, jeg beskytter dig imod hende” sagde han glad og så afventende på Ikras. ”Må jeg nu se nogle klovne?” Ikras grinte lavt. Han klappede Saki på hovedet da han gik forbi ham. ”Lad os så se dine klovne”.


Der var mørkt, lyset fløj rundt, der var meget larm, og høj musik. Nogle gange kom der elefanter ind, publikum gispede, hver gang en elefant slog med snablen. Andre gange kom der en mand ind iført sort tøj, og en lang sort hat, han kunne trylle duer frem fra en lille kasse, og han kunne få en dame til at svæve. Og han kunne få hende til at forsvinde og igen dukke op. Saki var helt opslugt af scenen. Han fik ikke med at Ikras ikke flugte med. Ikras sad og tænkte lidt over damen ved navn Yuika. Han kunne ikke få hendes ansigt ud af hovedet, han prøvede at følge med i hvad der skete på scenen, men det vækkede ikke hans interesse. Han tog sig til hovedet, langsomt rejste han sig op, og fik mast sig igennem publikum, og ud. Da han endelige var kommet ud, snappede han efter luft. Han rev lidt i sin trøje, og følte sig kvalt. Ikras strøg sit pandehår tilbage, han kiggede op, og stivnede i blikket, han tog sit igen til brystet. Han blinkede nogle gange, og kunne ikke tro sine øjne, men der stod Geisha sammen med Croco. Ingen af dem sagde noget, de gik bare sammen, tavse. Ikras havde lyst til at gå hen til dem, men han kunne ikke bevæge sig. Geisha’s blik var ikke nær så koldt og tomt som det pejlede. Hun virkede en smule glad. Croco, vente sig imod Geisha og sagde noget til hende. Ikras knep øjne sammen, han kunne stadig helt forstå hvad de lavede her sammen. Dog nogle meter fra dem, stod Yuika, hun havde også opdaget dem, hendes blik betragtede dem begge nøje. Ikras tog sig til hovedet, stadig forvirret over hvad der forgik, hvorfor var Croco og Geisha sammen, kendte de hinanden? Og hvorfor holdte Yuika øje med dem, måske. Ikras sank en klump. Måske troede Yuika at Croco og Geisha havde noget kørende sammen, de kunne godt ligne sådan nogle. Ikras smilte lidt, han troede det bestemt ikke, dog blev han lidt i tvivl ved Geisha’s ansigt. Han tog nogle skridt væk fra dem, men så stoppede han op. ”Ikras” lød en lav stemme et stykke foran ham, han genkendte Star’s stemme. Ikras så roligt på hende, hun havde en orange kjole på, tårnende pressede sig ud af hendes store grønne øjne. Ikras kløede sig i håret. ”Hej Star” sagde han roligt, og lidt venligt. Star tørrede sine tårer væk, og løb imod ham, hun lagde sine arme rundt om ham, og krammede ham. Ikras lavede kort en grimmasse, han så forlegen væk, men alligevel lagde han armene rundt om hende. Han holdt vejret. Star græd lavt. ”Jeg har savnet dig” sagde hun til ham, hendes stemme rystede. Ikras greb fat i hendes skuldre og så roligt på hende. ”Hvad laver du dog her?” spurgte han hende om. Han fik en fornemmelse af at nogen havde opdaget dem. Han greb fat i hendes hånd og trak hende forbi menneskerne omkring dem, de stoppede bag en vogn. Star hev efter vejret. Ikras så lidt vredt på hende. ”Hvad laver du her?” spurgte han hende igen, han brød sig ikke længere om at se hende, hun gjorde ham skidt tilpas, og hendes våde ansigt gav ham dårlig skyldfølelse. Han ville helst ligge hende bag sig, og glemme alt om hende, og kun tænke på Geisha. ”J-jeg ville se dig igen” sagde hun lavt, og tog sig til ansigtet. Ikras så væk, han ville ikke bukke under. ”Star det er slut” sagde han hårdt. Star stivnede. Ikras tog sit til hovedet, han fortrød. ”Jeg er sammen med Geisha nu” sagde han lavt, og vente hende ryggen. Star stirrede på ham. Ikras blev utilpas over tavsheden, han kiggede sig lidt over skulderen, håbede at hun var gået sin vej, men hun stod der endnu, men hendes store grønne øjne. Hendes sorte hår klistrede til hendes ansigt. Han lagde hans hænder om hendes kinder, og så ind i hendes store grønne øjne. ”Jeg vil være sammen med hende” sagde han lavt. Star åbnede munden, men sagde intet. Ikras lagde hans pande imod hendes. ”Hvorfor kan du ikke forstå det?” spurgte han lavt. Hun kyssede ham blidt på munden. Ikras så koldt ind i hendes øjne. Ikras tog hårdere fast med hans hænder, og nærmest pressede hendes hoved imod hans, han kyssede hende hårdt på munden. Hans øjne var kolde. Star lukkede sine øjne, og gjorde ikke modstand. Ikras kyssede hende igen på munden, men lidt blidere. ”Ønsker du virkelige det her?” spurgte han lavt og kyssede hende igen. Star nikkede, tårnende løb ned af hendes kinder. Ikras lukkede sine øjne, og langsomt trak han hendes kjole op, og hev hendes trusser af. Star rykkede sig lidt, dog holdt Ikras fat i hendes ene arm. Han kyssede hende igen på munden, og hun kyssede ham. Langsomt knappede Ikras sine bukser op, han lod dem flade til jorden, samt hans underbukser. Han skubbede Star hen imod vognen, så hendes ryg rørte den. Ikras lod sin ene hånd ligge på hendes bryst, og med den anden hævede hans hendes hage, hvor efter han kyssede hende blidt på halsen. Langsomt forsætte de, uden nogen opdagede dem. Da de blev færdige sætte Star sig på jorden. Ikras knappede sine bukser sammen. ”Forhelvede, Ikras!” lød en vred stemme. Ikras så til siden, da noget koldt væske ramte ham i hovedet. Ikras rystede hovedet, han gned sine øjne. ”Hvad fanden laver du!?” skreg stemmen, og en tom flakse ramte ham på skuldren. Ikras stirrede på Geisha. Hendes blik gennem borede ham. Ikras så ud af øjenkrogen imod Star der lå på jorden endnu. Ikras sænkede blikket. ”Din kæmpe idiot!” brølede Geisha og hamrede sine hænder på hans bryst. Ikras sagde intet, han ville se på hende og forklare, men da han hævede sit blik, fik han øjenkontakt med Croco, som stod i nærheden. Ikras bed sig i læben og så straks væk. Han føler sig mere utilpas at Croco opdagede ham, end at Geisha opdagede ham. ”Din ussel køter!” brøler Geisha ind i hovedet på Ikras. ”Hvordan kunne du gøre det imod mig!?” hun hamre igen sin hånd ind i hans bryst. Ikras stirrer ned i jorden. ”Jeg gjorde det forbi med hende” siger han lavt. Geisha stirrer vredt på ham. ”Kalder du dét, at gøre det forbi med nogen!? Et sidste knald!?” råber hun vredt. Ikras trækker på skulderen. ”Ja” svare han lavt. Han så skævt op, og opdagede hvordan Croco forsvandt. Ikras stirrer efter ham. Geisha stirrede truende på Ikras. ”Du er en stor idiot!” Ikras så på hende. Da han ikke svarede blev hun mere sur, hun snurrede rundt, hun så sig tilbage til ham. ”Betragt dette som vores sidste knald!” og så forsvandt hun meget hurtigt. ”Hvad forgår der her?” lød en kvinde stemme. Ikras så op, og opdagede at der var kommet folk for at se hvad der forgik, han fik øje på Yuika der prøvede at overtage kontrollen. Ikras greb fat i Star og fik hende op at stå. ”Kom vi må væk” sagde han lavt til hende, og skubber hende forbi vognen. Yuika stod med hævede hænder. ”Der er ikke mere at se her!” sagde hun højt og tydeligt. Hun så ud af øjenkrogen imod Ikras og Star, der hurtigt fik sig gemt bag vognen. Ikras skubbede hurtigt Star videre, til de nåede ud blandt alle de andre mennesker. Han tog sig til hovedet, og holdte fast i Star’s ene arm. Light, Moon og Saki kom løbene hen imod dem. ”Hvor blev du..” starter Light, men stopper da hun ser den forvirret og meget blege Star. Moon og Light støtter begge Star, med det samme. Light ser spørgerne på Ikras. Ikras så væk. Langsomt kom Sunni hen til dem. ”Politiet er på vej, de snakker om at der er nogen der er kommet op og skændes” sagde Sunni roligt og lagde sine hænder i lommen. Saki så bekymret på Ikras. Ikras så rundt. ”Ikras? Havde du noget med det at gøre?” spurgte Light. Ikras fik øje på Geisha der sætter sig ind i Croco’s bil. ”Bliv her!” sagde han lavt til Light, og løb hen imod bilen. Han masser sig forbi folk. ”Geisha!” brøler han. Geisha så hen imod ham, hun bevægede sine læber. ”Geisha, vent!” brølede Ikras. Langsomt kørte bilen væk. Ikras stoppede op, han så efter dem. ”forbandet” hvisker han. Saki greb fat i Ikras’s trøje. Ikras så ned på ham, dog var han ikke sur, over den lille hvid håret dreng havde løbet efter ham. Tavse gik de tilbage til Light og de andre.




Ikras stirrede op i loftet, han tænkte stadig over det med Star og Geisha. Han forstod ikke helt hvad der var sket, han ville jo gøre det forbi med Star, og gøre Geisha lykkelig, men det endte med at Geisha blev vred på ham. Ikras lagde sin hånd på hans bryst, hvor Geisha have slået ham hårdt. Saki hoppede op i sengen. ”Er du her endnu?” spurgte Ikras lavt. Saki kravlede hen imod Ikras, og smilte til ham. ”Mig slipper du ikke sådan af med” grinte han lavt. Saki havde nu boet hos Ikras i nogle dage, hans forældre havde ikke så meget imod at en lille dreng boede inde ved Ikras, dog blev de lidt urolig, og spurgte om de skulle ringe efter nogen. Light havde prøvet at forklare dem, at de ikke behøvede at tænke over det, og det gjorde dem mere rolig. ”Skal vi ikke gå ud og lege?” spurgte Saki lavt. Ikras stirrede stadig på loftet, han prøvede virkelige at forstå Geisha. ”Vil du bare ligge herinde?” spurgte Saki lavt, og lagde sit hoved på hovedpuden ved siden af Ikras. Ikras vente ryggen til Saki. ”Skrid med dig!” sagde Ikras lavt, og puffede til Saki, med sine ben. Saki greb med et skrig fat i Ikras’s trøje og kravlede tæt ind til ham. Der blev lidt stille. Ikras så sig over skulderen, ned på Saki, der have krøllet sig sammen i fosterstilling bag ham. ”Jeg overvejer at flytte” sagde Ikras lavt. Saki rejste sig chokeret op. ”Hvad har jeg gjort!?” udbrød han, tårerne pressede sig frem i hans øjenkrog. Ikras drejede hovedet væk fra Saki, han stirrede imod hans væg, hvor der hang en tegning lavet af Saki. På tegningen var der en lille sort håret dreng, der smilte. Ikras smilte lidt over tegningen. ”Jeg er træt af at mine forældre bestemmer over mig, desuden er jeg færdig med skolen om nogle dage, så jeg flytter i sommerferien” sagde Ikras lavt. Saki lagde sine arme oven på Ikras’s ribben. Han lagde sin hage oven på sine hænder, og så ned på Ikras. ”Må jeg flytte med dig?” spurgte han lavt, og lød lidt trist. Ikras sukkede. ”Jeg kan rydde op!” sagde Saki hurtigt. Ikras lukkede sine øjne. ”Og jeg kan lave mad!” tilføjede han. Ikras lavede en grimasse. ”Og jeg kan vaske tøj!” sagde Saki og hævede en finger i vejret, for at tælle de ting han kunne, Ikras forstillede sig straks hans sorte trøje, komme ud af opvaskmaskinen, fordi Saki ikke kunne se forskel på vaskmaskine og opvaskmaskine! Saki så ned på Ikras. ”Og så kan jeg vande planterne!” Saki smilte lidt og tilføjede. ”Og gå tur med hunden!” Ikras åbnede øjnene og så undren på Saki, men inden han kunne nå at sige noget, sagde Saki, med lav stemme. ”Og holde om dig om natten, og sørger for at du ikke bliver bange” Ikras greb fat i Saki og kastede ham ud af sengen. ”Du skal ikke lave min mad! Mit tøj rør du ikke! Jeg skal ikke have planter! Og aldrig have en hund! Og hvis du rør mig igen, slår jeg dig ihjel!” sagde Ikras vredt, og lagde sig så ned igen. Saki rejste sig op, og så imod Ikras, han pustede kinderne op, og så væk. ”Jeg ville bare trøste dig” sagde han lavt. Ikras kastede en pude i hovedet på Saki. ”Hold dig væk fra mig!”


Ikras stod ude foran hendes dør. Han håbede inderligt at hun ville åbne og høre på ham. Han forstillede sig kort at hun ville komme ud råbe af ham, og til sidst give efter og lukke ham ind. Han ønskede at hun savnede ham lige så meget som han savnede hende. Ikras lagde sin hånd på hendes dør, langsomt knurre han sin hånd. Han sænkede sit blik, og opdagede en smøg på jorden, han kneb øjnene sammen, og samlede den op. Tog den helt op til sine øjne og drejer den rundt mellem sine lange tynde fingre, cigeratten var nogle dage gammel, og det var den eneste der så mere eller mindre ny ud omkring hendes dør. Ikras smed den igen, og sparkede til den. Han gik langsomt væk fra døren, og rundt om huset, der var ikke lys i nogen af vinduerne, nogle havde breder for, han stod lidt og så på det gamle hvide hus, det havde været ude for brænd, og misbrug, ingen havde boet der i mindst 5 år, havde Geisha fortalt ham engang. Han så imod Geisha’s vindue, og gik derhen, men som han forventede var det tomt, han havde forstået at han havde tabt kampen, at det var forbi, hun vil ikke vende tilbage så længe han vil forsøge at opsøge hende.


Selvom sommerferien var begyndt og eksamener for længst var ovre, kunne Ikras ikke slappe ordentlig af, da hans tanker drejede sig om Geisha hele tiden. Selvom Saki hele tiden gik rundt om Ikras, følte Ikras sig helt alene. Han havde droppet kontakten til Star, som ellers havde været på besøg og spurgt efter ham nogle gange. Til sidst havde Ikras fået nok, han fik en snak med sin far og valgte at flytte, hans forældre var lidt imod det, men til sidst gav de efter. På hans 19 årlige fødselsdag gav de ham en masse penge og en lejlighed.


Det bankede på døren. Ikras lå i sin seng, han åbnede det ene øje. ”skrid!” råbte han fra sengen, og lukkede sit øje igen. Kort tid efter bankede det igen på døren, efter fuldt af Saki’s stemme. ”Luk mig ind!” Ikras sænkede sit blik, han følte sig tom inden i, han havde ikke lyst til at rejse sig, at åbne døren og lukke Saki ind, han ville være helt alene, i mørket. Håndtaget blev trækket ned, og døren åbnet. Saki gik stille inden for, dog kunne Ikras hører at han ikke var alene, de snakkede sammen lavt, han hørte ikke helt efter. Pludselige stod Light foran ham. Hendes røde hår hang foran Ikras’s ansigt, hun prøvede at skubbe ham længere ind, hans ene arm berørte gulvet, hans hoved lå helt ude på kanten. ”Ikras rejs dig op” lød Light stemme fjern. Ikras blinkede nogle gange med øjnene, langsomt satte han sig op, han så imod Light, der begyndte at samle ting op fra gulvet, og smide det i skrælle spanden. ”Sikke et rod du laver her!” mumlede hun. ”Lad det ligge” svarede Ikras lavt. Light så på ham, hun slap det hun havde i hænderne og så afvendende på ham. ”Hvorfor? Du rydder det jo ikke op” sagde hun koldt. Ikras sukkede, men svarede hende ikke.

Et uventet pige besøg


Der lød en bibene et sted fjern. Ikras åbnede langsomt sine øjne. ”øhm. Han ligger lige og sover” lød Saki’s stemme, Ikras anstrengende sig for at åbne sine øjne, og for at se noget som ikke var tåget. ”Ja?” svarede Saki. Ikras tog sig til hovedet, han satte sine føder på gulvet, og skubbede til nogle flasker. Han ømmede sig over sit hovedpine og så hen på Saki, der snakkede i telefon. Saki så ud af øjenkrogen imod Ikras. ”Jo, det skal jeg nok..” deres øjne stirrede på hinanden. ”Farvel” sagde Saki lavt ind i røret og lagde det langsomt på. Saki stod nu med ryggen til Ikras. ”Hvem var det?” spurgte Ikras lavt, og skubbede igen til en flakse med sin fod. Saki gik hen imod Ikras, lagde sig ned på alle fire og strakte hånden ud efter en flaske som lå på gulvet. ”Hey. Jeg spurgte dig om noget, knægt” sagde Ikras lavt og tog sig til hovedet, dog svarede Saki ikke. Ikras hamrede sin fod oven på Saki’s ryg og maste ham imod gulvet. ”svar mig så!” Saki skreg af smerte og vred sig. ”stop! Det gør ondt! Hold op!” Ikras fjernede sin fod og greb fat i Saki og trak ham hurtigt op og stå. Tårerne løb ned af Saki’s kid, han stirrede ned i gulvet. Ikras lagde hovedet på skrå og begyndte at børste Saki af for skidt og støv. ”Fortæl mig så hvem det var!” hans stemme var stadig en smule vred, men også spændt. Han håbede at det var Croco der ville fortælle noget om Geisha, faktisk var han ligeglad med hvem det var, bare det var en som ville fortælle om Geisha, ved lyden af Saki’s stemme blev Ikras trukket ud af sin tanke. ”Din far” hviskede Saki lavt. Ikras stoppede med at børste Saki, han stivnede et øjeblik, så knurre han sine hænder, en vred følelse snurre rundt i ham. ”D-det drejer sig om din bror” hviskede Saki og stirrede ned i jorden, hans stemmede rystede. Ikras stirrede hurtigt på Saki. Tankerne om hans bror fløj rundt i hans hoved, bekymringer og frygt, han viste udmærket at hans bror var død! ”Din far ønsker at se dig med det samme” hviskede Saki. Ikras rejste sig op, uden at tænke sig om, han satte hurtigt sin hånd på Saki’s skuldre. ”Jeg..” hviskede han. Ikras så ned på Saki, han knurre sin hånd på hans skuldre. ”Bliv her” svarede Ikras, og gik hen imod døren. Saki rørte sig ikke. Ikras kun iført en sort skjorte som ikke var lukket, og nogle lange sorte tynde bukser. Uden strømper løb han ud af døren, han smækkede døren efter sig, og satte i løb!


Han forstod ikke hvorfor Saki var så underlige, var det fordi han drak sine problemer væk? Eller var det for noget andet? Han forstod hellere ikke hvorfor hans far straks ville tale med ham, og især om hans bror. Måske havde de fundet ud af mere omkring hans død? Nej.. Det kunne ikke passe, det er jo 3 år siden det skete! Men alligevel, man ser tit at der sker noget mere efter nogle år. Fuld af håb løb Ikras den lange vej. Uden at stoppe, uden at hvile, uden at tænke på andet end sin bror, han glemte i noget tid alt om sig selv og Geisha.


Light åbnede døren. Hendes øjne var tomme, dog prøvede hun at smile da hun så Ikras i døren. ”Vi troede ikke at du ville dukke op” sagde hun tomt. Ikras hev efter vejret, han skubbede hende til siden. ”Jeg kom ikke for at tale med dig!” sagde han hårdt. Light trådte til siden uden et ord. Ikras lukkede kort øjnene, lugten af mad slog ham i hovedet. Han stoppede kort op, og prøvede at få fokus over sig selv. Han gik forbi køknet, uden at se til siden, han mærkede dog nogle øjne stirrer på ham, men han ville blot nå ind i stuen, inden trætheden tog over ham, og ville vælte ham omkuld. ”Du ville se mig” lød Ikras stemme fuld af had. Jin så op fra sin avis. ”Hvordan er det du ser ud?” hans stemme var hård. Ikras kneb sine øjne sammen, og prøvede ikke at vælte. ”Bedre end dig” svarede Ikras og smilte ledt. Jin slog sin avis sammen, og lagde den på gulvet. ”Hvordan er det du taler til din far!?” brummede den gamle mand. Ikras trådte et skridt tilbage, dog ikke fordi han var bange, men mere så han ikke faldt om. Jin rejste sig op, og greb fat i Ikras’s arm. ”Du stinker af alkohol! Er det sådan du vil leve? Da du sagde at du ville flytte og leve på egen hånd troede jeg” Ikras vred sin arm fri. ”Troede du hvad!? At jeg ville blive en fantastik mand som ham!” han lagde tryg på ham. Deres øjnene stirrede på hinanden, vrede. Jin greb fat i Ikras’s hår og uden problemer fik han ham til at ligge sig på alle fire. ”Sådan taler man ikke om de døde!” knurre Jin ind i Ikras’s øre. Ikras bed tænderne sammen, han mærkede hvordan tårerne pressede sig frem, men han ville ikke give efter! Han havde trænet så hårdt kun for aldrig at virke svag igen! Han vil ikke bryde sammen og bede om tilgivelse. Hvis nogen slog ham, ville han slå igen! Der lød et gips. Ikras prøvede at se imod skikkelsen der var tråd ind i stuen, men hans far havde et godt tag i hans hår, det var også blevet langt dette år, hans pande hår gik ham til skuldrene, det dækkede hele tiden hans øjne. Jin slap og Ikras måtte nu støtte sin vægt med sin albue. Jin skubbede bildt til Ikras med sit knæ. ”rejs dig op” lød hans stemme vredt. ”Der er kommet en som ønsker at se dig, så ta dig sammen” lød hans stemme fjern. Ikras så ud af øjenkrogen, en lille pige med langt sort hår, og iført japansk skole uniform stirrede på Ikras. Hendes øjne var store og blå. Ikras tørte noget spyt af, før han rejste sig op, han så roligt på den lille pige, der var mindre end ham. Hun lignede ikke en japaner i ansigtet, kun hendes sorte hår, og hendes øjne var blå og ikke brune. Ikras lagde sine hænder i lommen og betragtede hende. Hun så nervøs på ham. ”Hendes navn er Nell” lød Jin’s stemme. Ikras så roligt på Nell. ”Mit navn er Ikras” sagde han for at virke venlig. Nell nikkede hurtigt. ”Det ved jeg” lød hendes lille stemme bag efter. ”Mine forældre er omkommet i et flystyrt” sagde hun lavt, men blev ved med at stirrer på Ikras. Ikras kløede sig under hagen. ”øhm. Det er jeg ked af at hører” svarede han usikkert, hun virkede ikke trist, måske en smule skør, fastlage Ikras. Nell tog nogle skridt imod Ikras. Ikras så hen på Jin, prøvede at søge hjælp. ”Hendes gudfar var ham” svarede Jin lavt. Ikras stirrede på Nell. ”Men han er også død, hun har nægtet at tale med andre os” lød Jin’s stemme. Ikras sank en klump. ”Har hun ingen bedsteforældre?” spurgte han lavt. ”De vil ikke se mig” svarede Nell, og stoppede få cm fra Ikras, hun smilte op til ham. Ikras lagde hovedet lidt tilbage, og prøvede at se væk. ”Han fortalte om dig” sagde Nell og fniste. Ikras så overrasket ned på hende, han åbnede munden, men fik ikke et ord ud. ”Han fortalte at han elskede dig meget højt.” smilte Nell og lagde hovedet på skrå. ”Vi troede at du gerne ville se hende?” spurgte Jin. Nell lagde ærmene omkring Ikras, og lagde sin kind imod hans mave. ”Var det sådan han føltes at kramme ham?” hviskede Nell drømmene. Ikras så forbløffet på hende, han lagde dog en hånd på hendes hoved, og klappede hende blidt, han følte stadig at tabet på hans bror var hans skyld. ”Jeg.. Jeg skal nok passe på hende” sagde Ikras lavt. Han så på sin far. ”Dog kun midlertidigt, jeg har også andre ting og tænke på” sagde han streg. Jin så vredt på Ikras. ”som hvad? Tømme en masse flakser!?” Ikras bed tænderne sammen i vrede. ”Når jeg siger at jeg passer på en, så gør jeg det!” Sagde Ikras bestemt. Jin kunne tydelige se den dårlige medlighed i hans øjne, deres øjne var ens, de havde samme øjenfarve. Klare gule øjne. Selv Ikras’s bror havde klare gule øjne. Max havde grå, og Light havde himmel blå. Mira havde mørke øjne, hvis man stirrede længe nok ind i dem, kunne man få et glimt af røde farver i hendes øjne. ”Jeg vil gerne bo hos dig” lød Nell’s lille svage stemme, hun rystede lidt. Det var ikke som om hun var bange for nogen af dem. Ikras strøg hende over håret.




Efter et hurtigt bad, og et smut i køknet havde Ikras det meget bedre, han ville ikke udspørge sin familie omkring Nell, dog kunne han ikke lade værd med at stirre på hende. Hun sad på en stol, med et æble i hånden og smilte for sig selv, og hun havde et fjernt blik. Ikras satte sig ned, med ryggen imod hende. Mira stod ved håndvasken. Light sad ude på trappen og gloede ind på dem. Jin sad inde i stuen og stirrede på Nell. Der var en tavshed over dem, den var ubehagelige. Deres blikke virket bekymret. Ikras rejste sig op, da han kom i tanke om Saki. ”Vi må hellere komme hjem af, Saki er sikkert gået i gang med aftensmaden” Han strøg sig med sin hånd over ansigtet, og så på Nell. ”Jeg håber du kan lide Toast med ost og skinke” Han så på et gals lige ved siden af hendes hoved, Max havde fået til opgave i skolen engang at male på et glas, han havde kommet hjem en eftermiddag, glad og vist glasset frem, han fortalte at det skulle forstille en hund, dog havde Jin rynket på næsen og sagt at det lignede mere en gris. Max tog det meget tungt. ”Ikras?” lød en stemme fjern. Ikras stirrede stadig på glasset, han blinkede nogle gange, Light stod ved siden af ham. ”Kom jeg køre, far har givet mig bilnøglerne.” Ikras rejste sig op. Nell stod bag ham, med en lille pose i hånden. ”Hvad med alle hendes ting?” spurgte Ikras, og så på Light. ”Hendes forældre skyldte en masse penge væk, så de fleste af hendes ting er blevet solgt, for at få betalt tilbage.” Ikras nikkede forstående. Han spurgte ikke om mere den dag, satte sig tavs ind i bilen, og lod Light køre ham og Nell hjem til sig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar