Cannibals

Vi levede i en ny tid. I gamle dage var det helt anderleds. Vi spiste en masse kød, så meget at dyrene næsten blev udryddet. Nogle få mennesker spiste mennesker, for at overleve, eller lave ritualer. Det var ikke ulovligt. Men det blev kaldt; Kannibalisme. Med tiden blev det mere populært og man lærte hurtigt at det var lettere at avle på mennesker og slagte dem. De få dyr der var tilbage blev sat fri og man så dem kun i naturen. De blev sky og aldrig tamme igen. Menneskerne lod dem være i fred. Jagten på dyr blev ulovligt og naturen voksede i fred. Fiskene blev støre og havet blev farligt at befinde sig i. I skoven boede rævene, ulvene og andre rov dyr. Der blev ikke sat særlig mange dyr fri, men efter 100 år formerede de sig hurtigt og voksede sig store. Men denne historie handler ikke om dyr og naturen. Men om hvad der skete med menneskerne. Kannibalismen spredte sig og alle gårde og farme blev nedlagt, der blev bygget nye bygninger hvor de avlede mennesker. Lavede forsøg med dem. Solgte dem videre. Behandlede dem som dyr. Overtrådte man en lov, så endte man dér. Blev man sat til adoption endte man dér. Tiderne var anderleds.

Vi lever ikke som psykopater der slagter hinanden. Vi lever meget civiliseret. Pænt tøj og altid ren. 

Jeg bor med min stedbror Kevin, som er nogle mdr ældre end mig. Hans mor og min far er kærester og derfor skal jeg acceptere Kevin som min bror. Det er ikke et stort problem. Han er utrolig sød og altid i et godt humør. Han er lidt højre end mig og har himmel blå øjne. 'Robin?' Sagde Kevin og så ned på mig. Han stod i en sort skjorte, med et lilla slips. 'Har du ikke noget pænere at tage på?' Spurgte han. Jeg stod i en hvid skjorte, ærmerne havde jeg smurt op. Mine shorts var hullet og slidt. 'Hvad er der galt med det her?' Spurgte jeg og pillede mig ligeglad i øret. Han tog nogle sorte bukser på og rettede på sit hår. Han sukkede og valgte at ignorrer mig. 'Hvorfor er det at vi skal gå ned og handle ind?' Spurgte jeg og så afventende på ham. 'Fordi mor ikke har tid, og din far er doven.' Sagde Kevin og himlede med øjnene over hvor dum og træls jeg var at høre på. 'Min far er da ikke doven,' surmulede jeg. Kevin sukkede over mig. 'Kom nu bare afsted. Har du alting?' Spurgte Kevin og var på vej ud af hovedøren. Jeg så mig om og klappede mig på bukserne for at tjekke om jeg havde alt. 'Det tror jeg,' sagde jeg tvivlsomt og gik så imod ham. Han små grinte over mig, nussede mig i håret og lod mig gå først. Han var en god stedbror. Han passede på mig som om jeg virkelig var hans bror, selvom vi kun havde kendt hinanden i 2 år.

Byen lignede vel sig selv. Jeg var ikke født den gang alting var anderleds. Men jeg har set billeder af det i bøgerne og min farfar fortalte historier om det gamle Danmark. Den gamle verden. 'Tror du at menneskerne have forretinger for 100 år siden?' Spurgte jeg Kevin og gik meget tæt på ham. Han tyssede på mig og så strengt ned på mig. 'Tror du man også kunne gå ind og vælge hvilket kød man ville have?' Spurgte jeg og ignorrede hans tyssen. 'Robin, stop med at spørger om den slags. Det ender med at du ender på ens talerken!' Hviskede han og greb ud efter min hånd imens vi gik ind i en mørk bygning uden vinduer.

Vi gik igennem en gang og nogle vagter stoppede os. De krops visiterede os. Men vi havde ingen våben med os. De trådte til siden og lod os gå ind af dørene. Vi kom til et stort lokale. Der var frysere i lange rækker i midten, hvor folk stod rundt om. Ved væggene var der køleskabe. Vi gik forbi det hele, men mit blik søgte ned i fryserne. Poserne lå på række i den kolde boks. Forskellige poser, forskelige mærker, men alt indholdet var det samme. Fingre. Arme. Ben. Indvolde. Min mave rumlede og jeg mærkede sulten presse sig på. Kevin gav min hånd et klem og vi var nu kun nogle få meter fra nogle borde ved enden af vægen. Bordene stod der hver dag. Smags prøver. Som skulle lokke nye kunder til. Bag bordene var en næsten usynlig dør til et rum der førte ud til et køkken hvor de forbedrete deres kød. Kevin stoppede op og ventede. Jeg hadede at være hér. Jeg ville gerne have mad, jeg ville gerne spise. Men alle de løse krops dele og døde lig gjorde mig utilpas. Men det der gjorde mig mest bange og gav mig frygten for at handle ind og grunden til at Kevin holdte min hånd var pga drengen. Døren gik op og en dreng trådte ud. Han havde en grøn T-shirt på, med en lang hvid forkæle med frisk blod på. Hans hud var bleg og hans grønne øjne stirrede direkte på mig. Hans øjne hvilede på min hals og tankerne om at skære min hals op og sotere mine indvolde lyse op i hans ansigt. Et skummelt smil spredte sig på hans tøre læber, han stak tungen ud og slikkede sig om munden. Hans orange hår var det eneste der var farverit på ham. 'Goddag,' sagde han og smilte. Hans stemme var blød og lød så falsk. Jeg skjulte mig en smule bag Kevin. 'Vi skal bruge noget frisk kød til i aften,' sagde Kevin og lød så selvsikker og så kold. 'Ja så,' sagde drengen og forsøgte at holde sin næste kommentare inde. Det er folk som ham der gør at jeg overvejer at være vegetar. Hans blik hvilede igen på mig. Kevin rømmede sig og fik drengens opmærksomhed. '7 voksne overkroppe,' sagde Kevin og holdt øjenkontakt med ham. 'Hvornår skal de være klar?' Spurgte han og så igen imod mig. Hans blik rørte fra mit ansigt ned af. Jeg sank en klump og skjulte mig mere bag Kevin. 'Ved 15 tiden. Vi sender en der henter det.' Sagde Kevin. Drengen nikkede fræværende. 'Var det alt?' Spurgte han. 'Hvornår får du fri?' Spurgte Kevin. Jeg mærkede en underlig fornemmelse i maven og trak i Kevin's arm. Kevin valgte at ignorre mig og ventede på et svar. 'Hvorfor?' Spurgte den rød håret dreng og lagde hovedet på skrå. 'Vi mangler en som kan skære kødet ud,' sagde Kevin. Jeg bed mig i tungen og alt inden i mig skreg, VIL DU GIVE HAM EN KNIV OG LUKKE HAM IND I VORES HJEM!?