Ganske rigtig, de sov alle sammen da jeg nåede frem. Solen var ved at stå op, så jeg skulle være forsigtig. Der lå to mennesker uden for og sov tungt. Jeg sneg mig tættere på og stirrede ned på dem. Deres kroppe var dækket af en slags pose. Drengen havde brunt hår, med lyse spidser, sært tænkte jeg for mig selv. Han havde 2 metal ringe i læben. Pigen havde langt lyst hår og så helt naturlig ud. Jeg undersøgte de flasker der lå rundt omkring dem, men de fleste var tomme, og lugten var voldsom. Jeg sneg mig videre i deres rod, jeg forsøgte ikke at træde på deres ubrugelige ting. Langsomt nåede jeg til døren og fik lydløst åbnet døren for at snige mig ind. Hytten var ren, der lå ting over alt, men den var renerne end min. Gulvet var lyst og havde flotte tæpper, jeg satte mig på hug og strøg mine fingre over tæppet, det var så blødt. Der lød en snorken og ved siden af mit hoved, hvor der lå en på sofaen. En ung pige, med lyst kort hår og mange metal ringe i ørerne. Jeg lagde hovedet på skrå og undrede mig over hvorfor hun lå på den, på gulvet foran hende, lå en trøje, jeg samlede den op og tog den på, så min egen lugt blev mindre. Jeg hørte larm bag mig og skyndte mig om bag sofaen i sikkerhed. Jeg huskede ikke hvordan man talte til menneskerne længere, så for mig var de farlige og jeg måtte undvige dem. En lang tynd dreng gik igennem hytten, med korte short så hans lår var tydelige, han havde en stor grå hættetrøje på uden hætte. Hans hår var langt og kulsort. Jeg strakte mig for at se nærmere på ham. Han trådte forsigtigt ned på gulvet og var næsten lydløs, men gulvet knirkede under hans lette vægt. Han stak hoved ind i køleskabet og jeg tog chancen og sneg mig op af trapperne. Der var 3 døre, der var bevægelse bag en af dørene. Jeg opdagede heldigvis lemmen i loftet, meget hurtigt fik jeg den åbnet, en stige faldt langsomt ned imod mig. Jeg sprang hurtigt op af trinene, trak stigen op og lukkede lemmen. Jeg sneg mig igennem loftet og igennem sprækkerne i brædderne kunne jeg se lyset skidne ind. Jeg fandt min trofaste dolk frem fra mine shorts og begyndte at gøre sprækkerne i brædderne stører så jeg kunne se ned på menneskerne. Den sort håret dreng satte sig i sofaen og spiste et stykke brød. Pigen der før havde lagt der gik rundt med vrede bevægelser. "Remus har du set min trøje?" sagde hun. Den sort håret dreng reagede og jeg gik ud fra at han hed Remus. "Nej," sagde han lavt og så forvirret rundt. Endnu en dreng kom ned fra trapperne. Han havde lange cowboy bukser på og en grøn hætte trøje, hans ansigt var blegt og hans hår var kort og sort. "Godmorgen," sagde han og gabte højt. "Godmorgen Sam," sagde Remus og smilte stort. Jeg fokuserede på deres ansigter og forsøgte at huske deres sære navne. Pludselig gik hoved døren op og en lille glad pige med langt lys hår trådte ind, hendes smil spredte straks glæde i hele hytten. 'Gooodmorgen!' Sang hun og smilte til de andre, i armene havde hun to store bæreposer. 'Morgen' mumlede Sam og Remus i munden på hinanden, imens de smilte som to forelsket fjolser. 'Aiko, tog du morgenmad med?' Spurgte Emma der stadig ledte efter hendes trøjde. 'Ja, forresten hils på Taylor.' Sagde Aiko og nikkede imod døren bag hende. En brun håret fyr trådte ind, han bar på tre store poser som om det var ingen ting. Han havde en sort t-shirt på, militær bukser, sorte sko. Han smilte skævt, hans grønne øjne strålede af selvsikkerhed, i hans højre øre havde han en sort ørering og i venstre øjenbryn havde han en piercing. 'Hvor skal jeg stille poserne?' Spurgte han. Remus og Sam stod stille og betragtede deres nye rival. 'Her henne!' Sagde Aiko og gik venstre om bag døren ind i et åben køkken. Hun satte sine poser på gulvet. Taylor gik forbi Sam og Remus der begge var højre end ham, 'undskyld,' sagde han og trådte ind imellem dem. Jeg kunne mærke helt oppe på loftet at hele rummet blev fyldt med jalousi. Jeg slikkede mig om munden og nød den lille forestilling. Det var længe siden jeg sidst havde omgås mennesker og nogen af ordene som de sagde, var svære at forstå, men jeg gættede mig til det meste. Taylor satte de tre poser på gulvet ved siden af Aiko og hjalp hende med at sætte alting på plads, han smilte venligt til hende og snakkede meget høfligt til hende. Remus gik hen til sofaen og satte sig på armlænet, med armene over kors for at iagttage den nye konkuren. ’Flotte bukser,’ sagde Taylor og så over på Remus. Remus så undren på ham, men fulgte så hans blik ned, han sad stadig i sine nat bukser, hans kinder blev en smule røde og han rejste sig straks op, med hastige skridt gik han op af trapperne og ind på sit værelse. Jeg ville liste efter Remus og se hvor han gik hen, men pludselig trådte to mennesker ind af døren. Den første var en pige med langt blondt hår, hun havde en nedringet blå trøje på og stramme cowboy bukser, hendes sko var sorte. Hun gned sig træt i øjnene og søgte hen på sofaen. ’Godmorgen Naru!’ lød det muntret fra Aiko. ’MMm’ mumlede Naru og krøb sammen på sofaen. En dreng trådte også ind og lukkede døren bag sig, han havde et stort smil på læben og jeg kunne sværge at han lignede Remus, samme højde og bygning, men hans hår var kortere og brunt med lyse spidser i pande håret. De havde samme piercinger i munden, dog virkede ham her mere vågen. Han havde en sort tank top på, lange røde bukser og kæder fra den ene lomme til den anden. ’Godmorgen Aiko, hov, hvem er det?’ spurgte han og gik hen til Taylor. ’Jeg hedder Taylor,’ sagde han og nikkede. ’Ryan,’ sagde drengen og kiggede længe på ham. Der var stille lidt, så smilte Ryan. ’Jeg er vild med din øjenbryn piercing,’ sagde Ryan og klappede Taylor på skulderen. ’Tak,’ sagde Taylor og smilte.
Jeg sank en klump da lugten af noget sødt fyldte hele hytten, alle vinduerne blev åbnet og noget af duften forsvandt. Jeg genkendte ikke det mad de indtog og det var også lige meget. De gik alle sammen uden for og sad foran et bål de havde lavet. Jeg tog chancen og sneg mig ned fra loftet. Jeg lod lemmen stå åben bag mig, så jeg ville kunne nå at løbe tilbage i skjul. Jeg stod lidt og kiggede på de tre døre foran mig, dog havde jeg ikke mod til at åbne en af dem. Jeg sneg mig ned af trapperne og listede hen til køknet. De havde ladt noget af deres mad stå. Jeg snuste til det hele, men alting var så anderledes. Jeg stak en finger i en blå bøtter og suttede på min finger, det smagte af mast hindbær, dog var smagen sødere end i naturen. Jeg tog 3 skiver af deres brød som var skåret ud, jeg lagde to af dem ned i mine lommer og den sidste proppede jeg straks ind i munden, skårben var blød og hurtig var den spist. Jeg hørte skridt og listede igen bag sofaen. Ind kom pigen ved navn Emma, hun stoppede hurtigt op og så sig rundt, 'Hvad er dog det for en stank?' mumlede hun for sig selv. Det løb mig koldt ned af ryggen og noget sagde mig at hun ville være den farligste af dem alle sammen. Hun gik hen til køknet og sukkede højt over noget, før hun begyndte at skære i brødet. Jeg listede om foran sofaen og holdte hele tiden øje med døren i frygt for at nogen ville træde ind og opdage mig. Emma gik med hurtigere skridt uden for, inden jeg nåede at snige mig om bag sofaen igen. Mit hjerte hamrede hurtigt og jeg stod stille i nogle sekunder, før det gik op for mig at jeg var alene i hytten. Jeg så imod de åbne vinduer og overvejede et kort øjeblik om jeg skulle stikke af, men nysgerrigheden holdte mine ben fast. Jeg stod længe og overvejede hvad mit næste skridt skulle være, jeg sukkede og valgte så at liste op på loftet igen i sikkerhed og holde lidt mere øje med de fremmed.
Det meste af dagen opholdte de sig uden for, nogen af dem gik inden for, for at skifte tøj, hente mad, eller for at gå på badeværelset. Jeg havde været neden under nogle få gange i løbet af dagen og stjæle nogle få ting, så jeg kunne klare mig oppe på loftet. Jeg havde heldigvis min trofaste dolk på mig, som jeg lavede flere huller med, så jeg havde flere steder at se fra. Det eneste sted jeg stadig ikke havde fået lavet hul til var på badeværelset, men det var fordi rummet var under en af de tre døre. Der var larm neden under og jeg kiggede ned igennem en af mine mange huller. 'Du har ikke en telefon vel?' spurgte Sam lavt til Taylor. Taylor hævede et øjenbryn og rystede på hovedet. 'Nej, vi har ikke råd til mobil telefoner her ude på landet, vi har mønt telefoner inde i byen og ellers er der nogle få telefoner rundt omkring i byen, hvorfor? Jeg kan se at ingen af jer kommer her fra, I burde da have mobil telefoner?' spurgte Taylor. 'Emma, har taget alle vores mobiler, fordi vi skulle hygge os denne uge uden forstyrelser,' sagde Sam og kløede sig irriteret i håret.
Mere kommer.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar