Blodskam

Han var lige fyldt 20 år, og havde fejret den sammen med hans bedste ven Mat, en høj tynd fyr med kort sort hår og et alvorligt ansigt, dog kærlige øjne. De havde drukket sig lidt små fulde og havde gået ned af gaden og fløjtet af unge piger. De sad på en bænk og delede den sidste øl. 'Undskyld.' Sagde han. Mat så op og smilte skævt. 'Det er sgu ikke iorden, det du har gjort. Men jeg er altid ved din side. I tykt og tynd.' Siger Mat svagt. Flashback dukkede op, imens de sad i tavshed.

For 11 år siden. 

'Ronnie!' Lyder en stemme bag ham. Han vender sig rundt og får øje på sin yngre søster, Missy, på 5 år. Hun har let krøllet rundt hår, et rundt ansigt og en sød næse. Han bøjer sig ned og trykker hende på næsen. 'Hvad er der orm?' Spørger han og smiler skævt. 'Samuel og Jasper har gemt min bamse....' Siger hun og ser ned i jorden. Ronnie smiler svagt, han rejser sig op og går imod tvillingerne der små skændes, de er to år yngre end ham. 'Hvor er Missys bamse?' Spørger Ronnie. Samuel ser straks væk, skyldig tænker Ronnie. Jasper træder ind foran og giver Ronnie et irriteret blik. 'Vi har gemt den!' Siger han. Ronnie smiler falsk og skubber Jasper ned i jorden. 'Fortæl hvor du har gemt den!' Siger Ronnie og sætter sig oven på sin lillebror. Samuel løber hurtigt væk. Ronnie tager fat i Jasper's hånd og slår ham med den. 'Hvorfor slår du dig?' Griner Ronnie. 'Stop! Stop! Stop!!' Hyler Jasper, han vrider sig, slår og sparker løs for at komme fri. Ronnie bøjer sig over ham og holder ham nede med fuld kraft. 'Hvor er den!?' Hvisker han. 'RONNIE!' Råber en rødhåret ung kvinde bag ham, hun har kort hår, et strengt ansigt. Ronnie sukker og lader Jasper skubbe ham af. Jasper løber straks imod kvinden og hulker. 'Undskyld mor,' siger Ronnie og ser væk. Bag hans mor kommer en sort håret ung mand, med et spidst ansigt, uforstående øjne, pænt jakkesæt og utrolig bleg. Han sætter sig på knæ foran Jasper og løfter hans hage op. 'Kom, se på far.' Siger han og smiler til Jasper. 'Mian, han er okay,' siger faren, hans ansigt er meget utrykløst. Mian stirrer på Ronnie, 'Hvad tænkte du på?' Spørger hun. Ronnie trækker på skulderen og ser væk. Der går ikke længe før Mian og Gisan tager deres til skade kommet dreng ind og lader Ronnie stå i hjørnet af haven. 'Hey..' Siger en stemme. Ronnie ser rundt, men han kan ikke få øje på nogen. 'Hey, her oppe!' Griner stemmen. Ronnie ser op, en sort håret knægt, sidder på en gren, han springer ned og lander foran Ronnie. 'Pænt show, men var det nødvendigt at slå ham den lille?' Spørger han og leger med en dolk mellem sine fingre. Ronnie stirrer lidt på dolken, han smiler så. 'Det er min lille bror...' Siger han usikkert. 'Ja så?' Siger drengen. De står lidt og stirrer på hinanden, så pakker han dolken væk i sit bælte og tager en bamse frem. 'Jeg så hvor de gemte den, værsgo.' Siger han og kaster bamsen hen til Ronnie. Ronnie fnyser og ser irriteret på drengen, 'nej, du kan selv aflevere den til hende.' Siger Ronnie og kaster den tilbage. Drengen hæver et øjenbrynd, 'Hvad? Jeg hjalp dig med at finde den, så DU kunne give hende den.' Siger han og smiler lidt. 'Jeg tager ikke æren for andres arbejde!' Siger Ronnie og ser væk. 'Ta, den nu bare for fanden!' siger drengen lidt irriteret, han løfter bamsen og slår den imod Ronnie's bryst, hans blik er hårdt, han er ældre end Ronnie og et hoved højre. 'Du fandt min bamse!' udbryder Missy og kommer løbende imod Ronnie, hun krammer ham hårdt og tager så bamsen ud af hans hænder, hun svinger den rundt i luften og krammer den så. 'Nej, Missy hør her...' siger Ronnie og forsøger at gribe fat i hende. Drengen griber fat i Ronnie og smiler til ham. 'Giv nu bare op, stump.' siger han lavt, hans ansigt er pludselig mere venligt. Ronnie sukker højt og gir sig så, da han ser hvordan hans lille søster hopper glad rundt med sin bamse. 'Mit navn er Ronnie,' siger Ronnie og giver sin hånd til drengen. 'Matsumoto,' svare han og nikker, imens han stirrer på hånden. Ronnie står stadig lidt med hånden, før han så tørre sine hænder af i sine bukser. 'Tak igen,' siger Ronnie og smiler til Matsumoto. 

Forrige år.
Han var begyndt at date denne pige fra skolen, og det var langsomt blevet seriøst. Hun var en høj og slank pige, hendes ansigt var tynd og blegt, med små kolde blå øjne, hendes lange lyse hår, lå langs højre skylder. Hun var altid iført noget tøj var på det nyeste måde, hun skammede sig ikke over at vise verden at hun altså havde penge. Han selv var vokset op med et stramt forhold til sine forældre, han var stukket af hjemme da han var 15 år, og han havde ingen planer om at vende tilbage. Han havde kort rødt hår, små kolde grønne øjne. 'Ronnie, hører du efter?' lød en stemme ved siden af ham. Han så op fra sin mobil, hans blik kørte til siden og hvilede på hans søster Missy der var vokset op med langt rødt krøllet hår, nogle grønne uskyldige øjne, hendes krop var slank og hun havde små bryster, han så hurtigt væk og mærkede sine kinder blive røde. 'Hallo, Ronnie!' sagde hun igen og jamrede. 'Hvad er der, orm?' sagde han og smilte skævt. 'Jeg spurgte om du ikke ville hjælpe mig med mit kørekort? Matsumoto siger nej.' sagde hun og skubbede sin mund ud, hun lagde armene over kors, de berørte hendes bryster, igen så han væk. 'Jeg  ved altså ikke helt,' sagde Ronnie og gned sine fingre over sit ansigt. Han ønskede at tilbringe tid med hende, men af en eller anden årsag, havde han svære og svære ved ikke at se på hendes krop på en helt forkert måde. Missy nærmede sig ham bagfra og lagde sine arme om hans hals, hun pressede sin krop ind imod hans ryg og lagde sine læber tæt ved hans øre. 'Kom nu, så er du sød.' sagde hun og fniste svagt. Det gav et voldsomt sug i hans mave, på en behagelige måde, han lukkede øjnende svagt i og bed sig i læben. 'Hey, hvad laver I?' spurgte Emily, hun stod foran dem, med armen i siden, hendes overlegen blik stirrede irriteret på dem. Ronnie rev sig løs og rejste sig op med et sæt. 'Vi snakkede altså lige!' sagde Missy og rakte tunge. 'Uforskammet unge!' sagde Emily irriteret og fnyste. Missy hvæste af hende og lagde armene over kors. 'Hold så op, I to.' sagde Ronnie og så fra den ene til den anden. Emily pressede sin krop imod hans og lagde en arm omkring hans hals, for at røre hans hår, han trak dog hovedet lidt væk, da han ikke brød sig om berøringer i offentligheden. 'Din bedste far, har inviteret os til middag.' sagde hun og forsøgte igen at røre hans hår. 'Hvornår?' spurgte han og greb fat i hendes hånd og fik vridet sig fri, hun flettede straks sine fingre ind i hans fingre. 'I aften, og kun renblodet er inviteret,' sagde Emily og så imod Missy. 'Som om jeg alligevel gad med!' sagde Missy og skulede som et barn på Emily. Ronnie sukkede og fik vredet sig helt fri fra Emily, han så imod Missy og følte sig lidt magtesløs, han ville gerne have hende med, da han virkelig nød hendes selvskab, men hun var som et lille ustyrligt barn og han kunne ikke risikere at hun dummede sig. 'Beklager,' sagde han lavt og gav derfor Emily ret. Missy rejste sig straks op og skulede på dem begge, 'Jeg gider alligevel ikke med!' gentog hun og gik så sin vej. 

- Mere kommer

En kort historie til min lille bror Joey, der shipper Ronnie og Missy lige så hårdt som jeg selv gør.