Jeg var blevet sat på en bus og senere et tog og så en bus mere. Byen virkede så lille da bussen kørte igennem den og da den endelig stoppede på rutebilspladsen fik jeg et sug i maven da jeg trådte ud på den tomme parkeringsplads. Bus chafføren så irriteret på mig fordi jeg tog så længe om at gå ud af bussen, og det gav et sæt i mig da han lukkede døren bag mig. Der stod jeg så, helt alene med en stor rygsæk med en smule tøj i og nogle bøger. De fleste af mine ting var blevet taget fra mig, ødelagt eller solgt for at kunne betale regninger. Jeg havde mørke blå sko på med sorte snørebånd. Hullet lyse cowboy bukser. En hvid t-shirt med sorte ærmer. Og mit hår var kort, med en farve der mindede om en lys caramel. Jeg sukkede højt og gik hen til en bænk og gav mig til at vente på min fjerne slægtning eller hvem som helst der skulle hente mig. Minutterne gik og da der ikke skete noget, valgte jeg at begynde at gå selv. Jeg havde undersøgt adressen hjemme fra, og selvom jeg normalt havde svært ved at huske noget jeg havde læst, så var det som om mine ben præcis vidste hvor jeg skulle hen.
Jeg stoppede op foran en stor port, der stod åben, indkørelsen var så lang at jeg troede at den aldrig ville ende, men det gjorde den heldigvis. Skolen var større end jeg havde forstillet mig, der var mange elever der gik rundt uden for, ingen lod til at lægge mærke til mig. Jeg gik med bankende hjerte ind af hoved døren og trådte ind i en stor forhal med en trappe i midten, to døre i hver side.
- Mere kommer -
Den lyder interessant. Håber du skriver mere snart :)
SvarSlet